Køer på græs sikrer stabil kulstoflagring

Det er muligt at øge andelen af kulstof, som er lagret i de mere stabile kulstofpuljer under jorden frem for i de mere udsatte puljer over jorden. Det er en af de positive klimaeffekter, som store dyr på græs kan bidrage med.

Det fremgår af en ny rapport fra Aarhus Universitet, der er skrevet af postdoc Pil B. M. Pedersen og gæsteforsker Jeppe Aagaard Kristensen. Sidstnævnte præsenterede dele af rapporten til dette års plantekongres.

”Når man får store dyr ud på marken, så får man dannet nogle mere velfungerende græslandssystemer. Kokasserne er en del af det, da der for eksempel kommer mange flere gødningsbiller, og samtidig gavner det også de dybdeborende regnorme,” fortalte Jeppe Aagaard Kristensen i sit oplæg på kongressen.

Netop regnorme og gødningsbiller begraver og stabiliserer kulstof, så det bliver længere i jorden. F.eks. stabiliseres kulstof i aggregater, når det passerer igennem regnormenes fordøjelsessystem. Det gør vel nærmest ormene til små klimahelte, og de hjælpes altså godt på vej af de store dyr: Et tidligere studie har bl.a. vist, at tætheden af de dybdeborende regnorme er cirka fire gange højere under kokasser end under omkringliggende arealer.

Flere vejrekstremer

At det er en fordel, at kulstoffet er mere stabilt lagret, efterlader forskningen på området ingen tvivl om. I rapporten uddybes, at man ikke kan regne med, at den kulstof, der er lagret i biomasse på jordoverfladen, forbliver der og ikke ender i atmosfæren igen efter få år. En naturbrand kan eksempelvis ødelægge det overjordiske kulstoflager på ganske kort tid.

I en fremtid med øget frekvens og intensitet af ekstremhændelser i vejret som følge af klimaforandringer er det derfor ikke nok bare at fokusere på at optage kulstof – man må også tage højde for stabiliteten af lagringen.

De store dyr påvirker ikke kun den stabile kulstoflagring i jorden. De kan endda hjælpe med at beskytte den overjordiske kulstoflagring, selv om det måske ikke virker sådan, når de spiser planter og ødelægger dem fysisk, hvis planterne er store nok.

”Udover at græssende kvæg i naturforvaltningen bl.a. bidrager med biodiversitet, nye fødekilder og dynamikker, så er alt det også med til at øge systemets resiliens eller modstandsdygtighed. Afgræsningen reducerer også mængden af stående biomasse i landskabet, altså den let afbrændelige biomasse, hvor naturbrande ofte starter,” forklarede Jeppe Aagaard Kristensen.

Værdien bliver tydeligere

Med prognoserne om flere dage med hedebølge og tørke i fremtiden er det samtidig afgørende, at der sikres såkaldte termiske refugier i landskabet. Det vil sige naturligt kølende steder, hvor organismer kan søge tilflugt fra varmen. De kan bl.a. opstå, når køer på græs skaber små ’forstyrrelser’, når de går rundt og græsser.

De store dyr på græs har dermed også en positiv indflydelse på andre organismers overlevelse i økosystemet, og når det gælder klimatilpasning, bør man indtænke alle disse parametre.

”Generelt er det en opløftende ting, at man lige så stille begynder at kigge på, hvordan man kan værdisætte natur ud fra andre parameter, end blot hvor meget kulstof, der bliver lagret. I takt med at det sker, så tror jeg også, at værdien af de store dyr bliver mere tydelig, og at de får en højere værdi,” sagde Jeppe Aagaard Kristensen.