Jordprøver afslører mangel på vigtige mikronæringsstoffer

Denne sæsons høstfest kan meget vel blive en af de bedre. Afregningspriserne er skudt i vejret for nærmest alle økologiske afgrøder, så når kornvognen i sensommeren triller ind over brovægten, er lasten måske mere værd end nogensinde før.

Samtidig er stykomkostningerne i marken som andre steder dog også blevet væsentlige dyrere, så der er for alvor grund til at værne om afgrøden og forsøge at realisere det fulde udbyttepotentiale.

En af de mere oplagte muligheder for at finjustere dyrkningen er ved at optimere udtagningen af jordprøver. Det mener planteavlsrådgiver Poul Christensen fra ØkologiRådgivning Danmark.

”Nu om dage har man voldsomt store omkostninger til alle dyrkningsopgaver. Det er jo skørt, hvis man har haft alle omkostningerne, og afgrøden så mangler kobber, og det eneste, der kunne have gjort forskellen, er 14 kg blåsten til en kilopris på 18 kr.,” siger Poul Christensen.

Pletter med dårlig vækst

Netop jordens indhold af kobber, angivet som kobbertallet, er en af mange oplysninger, man kan få fra jordprøverne. Selvom kobber er et såkaldt mikronæringsstof i modsætning til makronæringsstofferne kvælstof, fosfor og kalium, så bør man ikke overse betydningen af det ifølge Poul Christensen.

”Ved markbesøg på kvægbrug ser jeg ofte pletter med dårlig vækst, som skyldes kobbermangel. Det er især på lette jorder, der ikke har fået svinegylle,” siger han.

Ældre flerårige forsøg viser desuden merudbytte for tilførsel af blåsten (kobbersulfat), som selv syv år efter tilførslen lå på 2 hkg pr. ha i vårsæd. Jordprøver ledsaget af en konsulenterklæring giver økologer mulighed for at gøde op til et kobbertal på 2,0 med blåsten, hvis det ligger under.

Andre mikronæringsstoffer kan være lige så vigtige. Poul Christensen henviser til det illustrative badekar fra gødningslæren: Hver planke i karret er en vækstfaktor, f.eks. kobber, men hvis planken er for kort, kan badekarret ikke fyldes. Med andre ord er høstudbyttets størrelse begrænset af den vækstfaktor, der er til stede i relativ mindst mængde.

”Det er derfor, det er rigtig vigtigt at få taget de jordprøver. Man kan undgå fiaskoer med alle de ting, man får at vide,” siger han og remser fosfor, kalium, bor, kobber og magnesium op som eksempler på tal, man kan få analyseret for.

Prøver øger sikkerheden

Et andet særdeles vigtigt mikronæringsstof er som bekendt mangan, og mangel herpå kan medføre store udbyttetab. Godt nok kan man også få målt jordens mangantal i analyserne, men det tal er umiddelbart ikke specielt anvendeligt, idet der kun er en ringe sammenhæng mellem mangantallet og afgrødens manganforsyning. Her er reaktionstallet i stedet vigtigt, da et højt reaktionstal sænker plantetilgængeligheden af mangan.

”Manganmangel er især et problem, hvis man kalker for meget på JB4 og under,” siger Poul Christensen og påpeger, at der på samme mark kan være store variationer i reaktionstallet.

”GPS-jordprøver øger sikkerheden, da man får taget flere prøver på arealet end ellers. Efterfølgende graduering af kalken gør, at man ikke får kalket for meget de steder, hvor reaktionstallet i forvejen er højt. Manganmangel opstår tit i pletter, og det kan hænge sammen med reaktionstallet.”

Hurtigt tjent hjem

Ifølge Poul Christensen er merudgifterne til GPS-jordprøverne og gradueringen hurtigt tjent hjem, da man ofte kommer til at bruge mindre kalk på denne måde – foruden at man mindsker risikoen for at overgødske med kalk i pletter.

Desuden bliver de dårlige pletter i afgrøderne for alvor synlige i forsommeren, og det er lige præcis i pletterne, at man også bør tage jordprøver, hvis man ønsker klarhed over, hvad problemet er.

”Kom markerne grundigt igennem i maj og juni og få taget jordprøver i pletterne med dårlig vækst. Pletprøver sammen med GPS-jordprøver er det helt optimale,” råder Poul Christensen.