Jordnørd fik en aha-oplevelse, da han blev rådet til at lugte til jorden

Hervé Lognonné løfter en lille håndfuld jord op under sin næse. Jorden dufter mildt af skovbund, kartofler og tørt halm. Han har taget jordprøven fra et stykke med kartofler i et af køkkenhavens bede. Han fortsætter med at bruge sine sanser:

”Jo mere organisk materiale, der er i jorden, desto mørkere er det. Se! Min jord er meget mørk. Der er også tydelige regnormehuler, og strukturen minder om krummer,” siger han, mens han lader den porøse jord smuldre.

Jorden smitter af på hans fingre. Ifølge Hervé Lognonné skyldes det, at den indeholder meget klister fra bl.a. regnorm – og det viser, at jorden er god til at optage vand.

Han tager en anden, lysere klump jord op. Den stammer fra nabomarken lige uden for sin egen have ved Svendborg på Sydfyn.

”Jorden dufter syrligt. Den er meget kompakt, og der mangler gange fra regnorm. Når jeg håndterer den, brækker den over i skarpe kanter,” siger han og forklarer, at jorden mangler det alsidige miks af organisk materiale og naturens bindemidler, han efterstræber i sin have.

Som han skriver på sin hjemmeside mithavelab.dk, hvor han graver dybt i viden om, hvad der giver en sund dyrkningsjord:

”Jo større diversitet i det organiske materiale, desto større diversitet vil der være i det dyreliv, som både omsætter og lever af det organiske materiale, fra bakterie til regnorme, fugle og pattedyr. Nedbrydningen vil ske i et samarbejde mellem dem alle: de større dyr, bakterierne og svampene.”

Aha-oplevelse på et havebesøg

Det der med at stikke snuden i jorden. At se på den, tage den mellem hænderne og nærstudere jorden. At dufte til den, sanse den. Det startede for alvor en dag for cirka ti år siden, da franskmanden med 40 års køkkenhaveerfaring var på et havebesøg, der var arrangeret af Landsforeningen Praktisk Økologi. Her flokkes grøntsagsglade havefolk, der dyrker jord og afgrøder efter de økologiske principper, og hvor man åbner sin have og viden op for andre.

”Tidligere var mit fokus på, om grøntsagerne så godt ud. Det med at se på jorden kom gradvist, men den dag fik jeg en aha-oplevelse. Manden til hende, der dyrkede haven, kom fra en landmandsfamilie, hvor de lugtede til jorden. Jeg havde aldrig tænkt på, at man kunne lugte til jord, og som gammel kok tænkte jeg: Wow!”

Hervé Lognonné opdagede, at jord dufter forskelligt, alt efter hvor og hvordan den er blevet dyrket. Det var en døråbner ind til et gigantisk univers af viden om orme, svampe, biller, bakterier og andet forunderligt jordbundsliv.

"Nu er jeg nået dertil, at jeg godt kan skelne duftene af forskellige typer af svampe. Det er som at smage på vin. I dag forholder jeg mig til jord, som jeg krydrer min mad.”

I sin jagt på jordviden har Hervé Lognonné kæmpe fordel af sit franske ophav. På originalsproget suger han nektar fra franskmænd med enorm viden om at få jord i topform.

Bruger ikke begrebet "regenerativt jordbrug"

Et regnvejr sender os ind i Hervé Lognonnés stue. Her får stakke af tidsskrifter og fagbøger om jord og økologisk havedyrkning sjældent lov til at samle støv. På stuebordet ligger en notesbog. Siderne er et velordnet mylder af Hervé Lognonnés små tegninger og sirligt nedskrevne refleksioner om jordens betydning for os som mennesker, og hvordan samspillet opstår og sker mellem dyre- og plantelivet.

Hans passion for en frugtbar jord er ikke kun materialiseret i køkkenhaven, men også på websiden 'Mit havelaboratorium'. Her beskriver han sine mange forsøg og har plantet jordnære artikler om mikroorganismernes betydning og samspil med planterne.

Lige nu arbejder han også sammen med en anden økologi- og jordentusiast på en bog med arbejdstitlen 'Jord - Fremtiden begynder her'. Han deler også sin viden om og fascination af en livskraftig jord som underviser på Den regenerative Jordbrugsskole.

Ifølge Hervé Lognonné har han helt bevidst forsøgt at holde sig fri af begrebet regenerativt jordbrug.

”Jeg tager udgangspunkt i, at vi skal passe på vores jord. På lang sigt skal jorden have det bedre af at blive dyrket, end den havde det før. For mig er det kernen i det regenerative. Vil man vedkende sig det, så dyrker man sin jord regenerativt.”

Når man ser på jordens sundhed, hænger det ifølge Hervé Lognonné nøje sammen med dyrkningsskalaen: Har du en lille køkkenhave? En skolehave? 1.000 ha med produktionsmarker?

”Min fordel er, at jeg kan lege meget mere med ukrudt end en bonde- eller landmand. Jeg vil gerne lave en pædagogisk præsentation af, hvad jord er. Altså hvordan vi kan bruge jorden til at få den mad, vi skal leve af. Uden at vi ødelægger den. For det er et stigende problem.”

Klodens jord bliver degraderet

For at uddybe de stigende trængsler for jordens liv peger han ned på en liste med tanker om, hvordan vores samspil med naturen er.

Han peger ned på punktet: 'Jordens grad af frugtbarhed' med tilføjelsen: ”… afgør, hvor mange mennesker, der kan være på jorden.”

FN har vurderet, at op til 40 pct. af vores landbrugsjord er degraderet, altså fattig på liv. Det tal kan stige helt op til 90 pct. i år 2100.

”Vores samlede måde at dyrke jord på er ikke langtidsholdbar. Det er det, FN siger – og har vidst længe. Jorden forringes. Årsagen er, at vi dyrker den for intensivt,” siger Hervé Lognonné og uddyber, at den intensive tilgang, hvor man ser jorden som et passivt dyrkningsmedie, klart forringer vilkårene for jordens mikroliv. Han forklarer, at effektiviseringens motor i den grad blev speedet op i 1960’erne. Traktorer, kunstigt kvælstof og pesticider udløste det, han kalder "en revolution for det industrielle landbrug".

"Men den konventionelle dyrkning har både en katastrofal og fascinerende side. Med kemi, kunstgødning og fosfat fra miner kunne landbruget gøre sig fri af jordens indbyggede selvregulering . Det gav helt op til tre gange så høje udbytter i forhold til tidligere. Det var fantastisk! Man slap også for bøvlet med jord, men måske havde man ikke helt fattet naturens systemer," reflekterer Hervé Lognonné.

Risikerer en gold jord

Han kører en negl ned i en rille i bordpladen. Han kører neglen fremad gennem rillen – som en plov, der vender en jord dyrket med kunstgødning, rigelige mængder dyregylle og pesticider. Han forklarer, at de industrielle metoder med monokultur og kemi har reduceret jordens indhold af kulstof. En frugtbar jord burde indeholde mellem 6 og 10 pct. af det her i Danmark. Det tal er dalende.

"Jorden er mere og mere afhængig af, at man tilfører noget – og udbyttet bliver ringere og ringere. Man risikerer at få en jord, der til sidst nærmest bliver gold," advarer Hervé Lognonné.

Han peger dog på, at der i Danmark "trods alt ofte er så meget fornuft", at de fleste landmænd dyrker vinterafgrøder og sørger for, at jorden på markerne er dækket hele året rundt. For at forstyrre jorden mindre, er en del konventionelle landmænd også gået over til pløjefri dyrkning. Men i det konventionelle system er den pløjefri dyrkning helt og holdent betinget af, at man fortsat bruger pesticider til at bekæmpe ukrudt.

"Jeg er faktisk ked af at sige det her, men mange økologiske landmænd er kommet i klemme. De kan være nødt til at pløje jorden på grund af ukrudt, som de ikke kan sprøjte væk," siger han og efterspørger mere forskning i reduceret jordbearbejdning i øko-landbrug.

"Det er lidt sådan: Æv! Det bliver kompliceret. Man tillader så i nogle definitioner af regenerativt landbrug at bruge glyphosat eller andre pesticider. Men det er ikke comme il faut på langt sigt. For pesticiderne har også en skadelig effekt på jorden," siger han og fortsætter:

"I hvert fald er et krav hos de ildsjæle, der kaster sig ud i forsøg med at dyrke økologisk jordbrug mere skånsomt, at de er omstillingsparate - og måske også at de kan bære en mindre indtægt i nogle år."

Ukrudt skal ses som en hjælper

Den sydfynske sommerregn er stoppet. Hervé Lognonné viser rundt i sin have, hvor dagens mål er at gøre jorden mere levende end i går. En stribe porrer står under insektnet. Jorden under dem er dækket af ukrudt, som Hervé Lognonné klipper ned cirka en gang om måneden og lader ligge frem for at luge/rive op. Det er helt centralt at dække jorden med vedvarende grønt, så den ikke tørrer ud.

"Jeg udnytter også fotosyntesen til at tilføre næring til porrerne. Det, jeg klipper ned, er næring, som jorden gerne vil have. For det er min jord, der har valgt, hvilke ukrudtsplanter, der skal vokse her. Øvelsen for mig er at lade være med at betragte ukrudtsplanterne som skurke – men at se på dem som hjælpere," siger han og understreger, at det dog hele tiden er en balance.

"Mister jeg kontrollen, så tager ukrudtsplanterne over."

Det, at han klipper ukrudtet – og lader kultivatoren blive i haveskuret – er også en illustration af et andet vigtigt princip: At give jordens liv så meget ro som muligt.

"Regnorme vil helst ikke hakkes. Sådan er det med alle andre smådyr. De vil gerne have sol, rent vand og luft. Og mad. Og et godt hjem. Det er vigtigt for at formere sig. Du ville heller ikke få mange børn, hvis dit hjem blev revet ned hele tiden."

Kompostbunken er vigtig

Et andet vigtigt princip er illustreret i et hjørne af haven: Kompostbunken. Køkkenhavens madpakke med ny næring og mere liv. Han forsøger at lave sin kompostjord kompleks. Den er et miks af komposteret flis, gødning fra egne høns, komøg, masser af forskelligt ukrudt – og meget gerne brændenælder og kulsukker-planter, som har dybe pælerødder og indeholder masser af mineraler.

"Jeg prøver at lave den næringsrig og kulstofholdig, så de organiske materialer har en stor variation frem for kompost kun af små blade. Det gør, at jeg hjælper på jordens struktur."

Blandt de andre principper, han dyrker jorden efter, er en tommelfingerregel nemlig kun at høste det, der svarer til 40 pct. fra et bed. Hele 60 pct. af jordstykkets samlede producerede plantemasse, dvs. både rødder, stængler og frø, er nødvendige for at vedligeholde jordens mikro- og makroliv.

"Høster jeg mere end de 40 pct., kræver det en kompensation: halm, grøngødning, flis, kompost og så videre."

For hvert skridt, han tager gennem sin have og sine forsøg med og studier af jordens liv, er målet at finde den rette balance.

"Lige meget hvor jeg befinder mig, så er jeg på jord. Om det er i min have eller på en asfalteret vej. Nedenunder mig er der jord, som har taget mere end 300 millioner år at blive dannet. Når jeg tænker over, hvor mange mennesker og andre organismer, jorden har givet mad over tid, bliver jeg ærbødig. Jeg har mad. Et hus. En bil. Medicin. Det hele kommer fra jorden," funderer Hervé Lognonné og træder et skridt mere ind i sit ”altgivende” jordsyn:

"Ud af den erkendelse håber jeg, at der vokser en motivation. At vi bliver nødt til at tage ansvar for fremtidige generationer. Det er svært, når relationen mellem jorden og hverdagen er så diffus for de fleste af os. Men omvendt oplever jeg, at biologien kommer mere og mere tilbage i vores bevidsthed. Vi bliver indhentet af den."

Hervé Lognonné stopper et kort øjeblik i sin talestrøm. Så siger han:

"Jeg må indrømme, at det er svært ikke hele tiden at sætte os selv i centrum, når vi tænker på verden. Men det kan være, at vi skal gentænke hele vores placering?"