Skeptiske kæder: Nødvendigt med fælles standarder for at undgå vildledning om regenerative metoder

Både Coop og Salling Group ser spændende perspektiver i tankerne bag det regenerative landbrug, men så længe der ikke findes fælles definitioner på, hvad det betyder, når fødevarer bliver producerer i regenerative systemer, er det umuligt for dagligvarekæderne at fortælle om eventuelle miljømæssige fordele. Gør de det alligevel, risikerer de at få Forbrugerombudsmanden på nakken for at smykke sig med lånte grønne fjer.

Salling Group og Coop betragter begge klare definitioner og certificeringsordninger som et nødvendigt fundament for at kunne fortælle kunderne om grønne fordele ved regenerative landbrugsmetoder.

Behov for fælles sprog

Thomas Roland, CSR-chef hos Coop mener, at det er positivt at store internationale fødevareproducenter er begyndt at undersøge mulighederne i det regenerative landbrug.

»Men i øjeblikket forholder vi os afventende i forhold til at anprise produkter, som er produceret efter regenerative metoder. Hvis vi skal anprise det regenerative, er der nødt til at være en definition og en certificering med en tilhørende kontrol, som tydeligt dokumenterer, hvordan det regenerative adskiller sig fra de produktionsformer, som de er et alternativ til,« siger Thomas Roland.

Hos Salling Group indtager CSR- og kommunikationsdirektør Henrik Vinther Olesen et næsten enslydende standpunkt.

»Jeg tror ikke, at der er nogen, som er uenige i, at der ligger mange fine tanker bag det regenerative landbrug, men vi har brug for et fælles sprog, hvis vi skal anprise det regenerative. Begynder vi at anprise regenerative produkter på nuværende tidspunkt, risikerer vi at havne i en situation, hvor vi vildleder vores kunder,« siger Henrik Vinther Olesen.

Den holdning deler han med Thomas Roland, som ikke hører Coops kunder komme med ønsker om at få flere regenerative varer på hylderne.

Han vurderer, at det på nuværende tidspunkt mest er små primærproducenter, som har behov for at markedsføre deres regenerative metoder over for deres kunder.

»I Coop er vi ikke et sted, hvor vi kigger efter konkrete certificeringer for regenerativt landbrug, og når vi taler bæredygtighed, føler vi, at vi er godt dækket ind via vores økologiske sortiment. Det er baseret på de økologiske principper og et sæt avlsregler, som det bliver meget svært at matche for andre mærker, men samtidig er det vigtigt, at de regenerative metoder ikke låses til økologi, så ikke-økologiske landmænd afskriver dem som et sted for dem at hente inspiration.«

Camilla Udsen, projektchef for fødevarer hos Forbrugerrådet Tænk er enig i, at Ø-mærket har en meget stærk position, og da mange af de regenerative producenter i forvejen er økologer, peger hun på, at det kunne være en nærliggende idé at indarbejde krav om brug af regenerative metoder i reglerne bag EU’s økologimærke.

Tegner et mudret billede

På den anden side peger hun på, at det formentlig vil blive en langvarig og besværlig proces at få de regenerative metoder forankret i økologireglerne.

Camilla Udsen mener, at der tegner sig et noget ’mudret’ billede, i forhold til hvad det regenerative begreb reelt dækker over med hensyn til produktionen af fødevarer, men hun er ikke bekendt med konkrete sager, hvor kæder eller producenter er blevet anklaget for vildledning i forbindelse med anprisning af regenerative produkter.

»Vi beskæftiger os mest med de varer, som allerede er i detailhandlen, og det regenerative er ikke et område, som vi har haft ressourcer til at beskæftige os så meget med endnu. Det er mest noget, som bliver diskuteret internt i branchen, og det er ikke mit indtryk, at forbrugerne går så meget op i det,« siger Camilla Udsen.

Men hun er ikke i tvivl om, at de fleste, der taler om regenerativt landbrug, forbinder det med en mere bæredygtig produktion.

»Især når det gælder brugen af sprøjtemidler, er det derfor utrolig vigtigt, at der er ekstra transparens om de regenerative metoder, og det er tydeligt, hvor det adskiller sig fra økologisk og konventionelt landbrug,« siger Camilla Udsen.

Behov for ensartede regler

Efter hendes vurdering er det endnu for tidligt at forudsige, om regenerativt landbrug vil udvikle sig til et selvstændig tredje spor i forhold til konventionelt og økologisk landbrug. Sker det, kommer hun og Forbrugerrådet Tænk uden tvivl til at skulle forholde sig til anprisningsreglerne.

»Vi vil opfordre til, at der bliver skabt ensartede regler for regenerativ produktion, som gælder i hele EU. Det vil gøre det muligt for dagligvarekæderne at markedsføre varerne, men om det bliver i form af et decideret mærke eller ej, er ikke afgørende,« siger Camilla Udsen, som understreger, at det er producentens ansvar, at produktet ikke vildleder kunderne.

Vildleder mere end det gavner

I Coops hovedkontor i Albertslund sætter man dog spørgsmålstegn ved, om det bliver nødvendigt med en særskilt mærkningsordning.

Det begrunder Thomas Roland med, at der de seneste år er vokset en fælles erkendelse frem, som sigter mod, at hele landbruget skal oplagre mere CO2.

»Klimaudviklingen betyder, at vi er nødt til at udvikle et mere modstandsdygtigt landbrug, som udleder mindre CO2. Hvis det bliver en fælles vej for hele fødevareproduktionen, bliver de regenerative metoder måske slet ikke noget, som man kan differentiere sig på. Dermed bliver det regenerative ikke noget, som skal markedsføres selvstændigt,« siger han.

Hos Salling Group er Henrik Vinther Olesen heller ikke sikker på, at et nyt mærke er vejen frem.

»Vi har brug for fælles standarder, som findes på andre områder, men for mange mærker kan på sigt vildlede mere, end de gavner. Måske det regenerative kan indarbejdes i Science Based Targets Initiative,« siger Henrik Vinther Olesen, som også peger på, at QR-koder på emballagen er en mulighed for producenter, som har meget, de gerne vil fortælle kunderne.

I udgangspunktet er Forbrugerrådet Tænk ikke tilhænger af, at kunder er nødt til at scanne QR-koder på varerne for at finde vigtige oplysninger om produktet, men i forhold til at fortælle mere komplekse sammenhænge om regenerative dyrkningsformer, mener Camilla Udsen, at en QR-kode kan være en udmærket løsning. Det ændrer dog ikke ved, at markedet har behov for et fælles regelsæt om regenerativt landbrug.