Pløjefri økolog: Jeg er bare en kvægbonde, der forsøger at ændre biodiversitetskrisen

Gert Glob Lassen stikker sin landmandsnæve ned i en skovlfuld livlig jord, han har gravet op midt i det grønne græstæppe.

”Hov! Jeg har da hakket i hvert fald ti regnorme over.”

Han roder i den lille forstyrrelse af det store netværk af rødder, regnorm og mikromylder, han gerne vil fremme under sine marker på den økologiske gård og mælkeproduktion Ellinglund nær Silkeborg.

Den midtjyske økolog dyrker omkring 500 hektar jord. Heraf er 400 hektar græsmarker, hvor han høster græsfoder og hen over sommerhalvåret lader gårdens omkring 380 mælkekøer gå ud og hente frisk foder under den åbne himmel. På den øvrige jord dyrker han enårige afgrøder som havre, rug og majs.

For mange af hans økologiske kolleger er det noget nær en naturlov, at en mark skal pløjes, før man sår en ny afgrøde, ellers vil ukrudtet æde af udbytterne. Den naturlov har Gert Glob Lassen arbejdet med konkrete forslag til at omskrive. Han har søgt en mere skånsom vej ved at give jorden så meget ro som muligt.

”Det lyder meget let, men det er det ikke som økolog. Så det er et eller andet sted at finde ud af: Hvor er den middelvej, hvor vi kan høste en fornuftig afgrøde – og bearbejde jorden mindst muligt? Den balance har vi øvet os i at holde siden 2017.”

Nødt til at gøre noget

Før Gert Glob Lassens beslutning om at sælge ploven, var der en lang erkendelsesrejse, som går helt tilbage til hans landmandsuddannelse for flere årtier siden:

”I dag kan jeg godt fortryde, at jeg ikke hørte ordentligt efter, hvad min gamle plantelærer sagde: Vi udpiner jorden. Jeg forstod det ikke. For det syntes jeg ikke, at vi gjorde. Vi puttede jo gødning på og pløjede dybstrøelse fra kvægstalden ned i markerne. Vi gav jorden noget tilbage. Men efterhånden har jeg indset, at vi i stedet mister kulstoffet i vores hårde bearbejdning af jorden,” siger Gert Glob Lassen.

Han hentyder til, at der over tusindvis af år er opbygget organisk kulstof via dødt plantemateriale, dyrerester og mikroorganismer. Kulstoffet forbedrer jordens struktur, vandholdende evne og næringsstoflagring. Mange steder på jorden, navnlig i tropisk landbrug, er kulstofindholdet dalet kraftigt.

”Globalt set er der ikke ressourcer til at fortsætte den dyrkningsform, hvor kulstoffet forsvinder – vi er nødt at forsøge at gøre jorden mere robust,” siger Gert Glob Lassen.

I det danske klima forholder det sig noget anderledes. De såkaldte kvadratnetsundersøgelser viser, at indholdet af kulstof i dansk landbrugsjord nogenlunde var det samme i 2019 - da man sidst målte - som i 1986.

DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug har dog udgivet en vidensyntese om regenerativt landbrug i økologisk landbrug. Her er konklusionen, at der er ”betydelige potentialer forbundet med integrationen af regenerative principper i økologisk landbrug, herunder forbedret jordkvalitet, øget biodiversitet og reduceret klimapåvirkning.”

Der har været sejre og nederlag

En af dem, der har taget hånd om potentialet, er altså Gert Glob Lassen, og det har ifølge den økologiske landmand og mælkeproducent været en fagligt spændende, men til tider også dyr rejse.

”Jeg er blevet udfordret som økolog. At slippe ploven har krævet en masse tanker og en helt ny praksis. Undervejs har der været nogle succeser – og fejl”.

Øverst på hans liste over fejl i integrationen står der 'utålmodighed'. Et eksempel er en mark, hvor Gert Glob Lassen ville etablere havre efter nogle år med græs. Tidligere ville han pløje jorden ned til 25-30 cm - i stedet forsøgte han nu en fræsning og en overfladisk harvning, der maksimalt gik fem centimeter ned i jorden. Det så ud til, at græsset var slået ned, men da havren var sået, kom græsset alligevel op og voksede i konkurrence med afgrøden.

”En konventionel landmand kan køre ud med noget, der tryller græsset væk på havremarken. Konsekvensen for mig var, at udbyttet i den mark blev halveret. Det satte jeg ind på kontoen for dyre lærepenge,” fortæller Gert Glob Lassen med et glimt i øjet.

Fejlen lærte ham og Ellinglunds øvrige folk at køre tidligere ud med fræseren. Det kan være allerede i februar, hvor der næsten ikke sker en omsætning i jorden.

”Vi skal være så onde ved græsset som muligt. Det værste for græs er at få rødderne opad i frostvejr.”

Nemmere at arbejde i markerne

På listen over landmandens succeser ved at drive jorden uden plov er, at udbytterne og mængden af ukrudt stort set er uændret. Læg dertil en konkret og synlig gevinst:

"Vi har tit haft problemer med sandflugt både forår og efterår, men risikoen er meget mindre nu, fordi der er så meget organisk stof i overfladen," konstaterer han.

Efter et rekordvådt første halvår i 2024 er hans oplevelse også, at det er ”forbløffende nemt” at arbejde med maskinerne ude på græsmarkerne, når de høster græs til foder i form af ensilage.

”Vi kan tage slæt, selv om det lige har regnet. Det burde næsten ikke kunne lade sig gøre at hente det ind med maskinerne på grund af den usædvanligt våde sommer.”

Jordens ”bæreevne” er i rigtig god form, og det skyldes efter hans vurdering igen det højere indhold af organisk stof i jorden.

Vil have flere svampe i jorden

Ud over at have solgt ploven afprøver Gert Glob Lassen andre værktøjer fra den regenerative værktøjskasse. For eksempel får hans græsmarker lov at ligge i syv-ni år, mens omdriftstiden tidligere var to-tre år. Han er også med i flere projekter under Innovationscenter for Økologisk Landbrug, hvor han har plantet træer i markerne. Generelt går det ellers den modsatte vej i dansk landbrug mod større og større markflader.

”Det vigtigste for mig er at få svampe til at leve. Dem har vi endnu ikke nok af – men kløvergræsset og en bred vifte af planter kan understøtte det. Træer og buske kan bidrage med en endnu større variation.”

På græsmarken nær mælkestalden, hvor Gert Glob Lassen har stukket skovlen i jorden, udpeger han en stribe træer i et læhegn. Hegnet blev etableret for tre år siden.

”Det er godt for køerne med læ og skygge fra træerne, når de har vokset sig store, men indtil da er det jo møgbesværligt, at de står der. Træerne står dog i en afstand, så maskinerne kan komme forbi, når vi omlægger græsmarken til korn eller majs i vores sædskifte,” siger han.

Den økologiske balance

Træerne stod flottere sidste år. Mosegrise har ædt af rødderne. Når mosegrisene trives, hænger det sammen med, at der er sat trådhegn op omkring marken. Hegnet er sat for at beskytte træerne mod skader fra bl.a. harer og råvildt, men hegnet gør også, at ræven ikke kan komme ind og jage mosegrise. Det er ifølge Gert Glob Lassen et eksempel på, hvordan man som landmand, og især som økolog, arbejder med konstante med- og modtræk fra naturens side.

”Uhh, det er godt nok nemmere med en ren græsmark. Det er ikke uden udfordringer, men det kan ske at blive rigtig godt.”

Her hentyder han til, at de træer, han har plantet, gavner fuglelivet. Der er blandt andet kommet flere stære og viber. Fugle, som både kan gavne øjet og øko-landbruget.

”Vi har oplevet en miniudgave af sort sol, hvor en stor flok stære fløj rundt. Jeg tænker, at det hænger sammen med køer på græs, billefyldte kokasser og livet i jorden. Jeg er især glad for fuglene, hvis der er mange gåsebiller. Deres larver spiser nemlig rødderne på kløvergræsset. Så det er dejligt med fugle, der gerne fylder maven med biller.”

Gert Glob Lassen kommer flere gange ind på, at Ellinglund balancerer mellem at drive forretning og så de hensyn til jordens sundhed og naturen, han gerne vil tage mange af.

”Der skal være noget at høste – ellers kan jeg ikke leve af det. Det er udfordringen ved at have så stor en køkkenhave,” smiler han og giver et eksempel: Arbejdstiden til at passe de nye træer, der er plantet på markerne.

”Vi har spidsbelastning på vores bemanding, og vi er bedst til at passe marker og køer. Vi må erkende, at det er svært at nå også at passe træerne, som skal holdes fri for ukrudt de første fem år, hegnes osv.”

Leder efter investorer

Derfor er der lige nu hyret professionelle skovfolk til at løse den opgave. Alligevel tænker han meget over, hvordan skovlandbruget kan rulles mere ud. Han vil gerne op på 20-25 hektar med en kombination af lavskov med for eksempel eg og krat, bær, frugttræer som æbler og pærer samt ”vildt gerne” nogle nødder.

”Det er en stor luns. Derfor leder jeg efter nogen, der vil investere i det. Mit håb er, at nogen for eksempel kan se en værdi i at høste frugterne og lave cider, most eller marmelade af dem. Som landbrug er vi klar til at stille arealet til rådighed, hvis de vil passe det,” siger Gert Glob Lassen og fortsætter:

”Jeg er ikke frugtavler, men bare en kvægbonde, der forsøger at kigge længere fremad og deltage i at ændre den biodiversitetskrise, vi står midt i.”

Mere konkret vil han i første omgang tilplante yderligere 1,5-2 hektar med træer selv, for at få endnu flere erfaringer med skovlandbruget og så skalere derfra. Når han ser ti år frem, håber han, at det økologiske landbrug og hans kollegaer i branchen har fundet endnu mere skånsomme metoder og endnu bedre kombinationer af planter i sædskiftet.

”Der bliver arbejdet rigtig godt med mange ting, navnlig i regenerative- og permakulturkredse,” roser han og forklarer, at de mange gode tiltag i mindre skala skal skaleres op, så vi kan producere fødevarer nok.

”Jeg er meget sikker på, at det ikke bliver umoderne at spise – så vi skal producere fødevarerne på en så skånsom måde som muligt ved at tænke mere i helheder.”