Annonce
Annonce
Den plantebaserede gødning har bestået af helårsgrøngødning, friskklippet og ensileret kløver, lupinfrø og vinterdække af fx vintervikke. Gødningen bruges før første plantning, mellem rækkerne og før anden plantning. Arkivfoto: Økologisk Landbrug
Grøntsager dyrket med plantebaseret gødning – det virker!
KRONIK: Resultater fra de tre første år i DoubleCropsædskiftet viser, at vi kan producere grøntsager gødsket alene med plantebaserede gødninger uden at gå på kompromis med jordens frugtbarhed – bæredygtig intensivering i praksis.
Af: Hanne Lakkenborg Kristensen, sektionsleder, AU Fødevarer
I det store DoubleCrop-forsøg tænkes et femårigt sædskifte med salat, kål, løg, porrer og selleri som en helhed. Der gødskes udelukkende med plantebaserede gødninger, pløjes ikke og fokuseres på kvælstoffikserende planter til at skaffe kvælstof nok til grøntsagerne.
De grundlæggende principper er at dyrke flere afgrøder pr. sæson, sikre tilstrækkelige næringsstoffer og en langtidsfrugtbar jord, mens kvælstoftabet minimeres ved hjælp af et kontinuert plantedække.
Den plantebaserede gødning har bestået af helårsgrøngødning, friskklippet og ensileret kløver, lupin frø og vinterdække af f.eks. vintervikke. Gødningen bruges før første plantning, mellem rækkerne og før anden plantning. Et gødningsregnskab, der løbende justeres på baggrund af målinger af jordens mineralske kvælstof og gødningernes C/N-forhold, indgår som et vigtigt redskab for at sikre et så stramt styret kvælstofkredsløb som muligt.
DoubleCrop-sædskiftet bliver sammenlignet med et tilsvarende sædskifte, Standardsædskiftet. Det bliver gødsket med konventionel svinegylle, fjermel og hønsegødning. Det har færre afgrøder pr. sæson og mindre fokus på vinterplantedække.
Udregnet på tværs af alle afgrøder blev plantevæksten højere og udbyttet større i DoubleCropsædskiftet. Kvælstofforsyningen var tilstrækkelig især på grund af fiksering af atmosfærisk kvælstof i helårskløvermarken.
Risikoen for udvaskning af nitrat var dog højere på grund af det mere intensive sædskifte med dyrkning af flere afgrøder med kort vækstperiode. Da de samtidig er motoren under det øgede udbytte i DoubleCrop, er det nødvendigt med stort fokus på den efterfølgende efterafgrøde.
Målinger af jordens mikrobiel liv viste, at den mikrobielle aktivitet og kvælstof-mineraliseringen steg i DoubleCrop-sædskiftet sammenlignet med Standard-sædskiftet. Der er ikke noget der tyder på at jordens frugtbarhed nedsættes ved brug af plantebaserede gødninger – tværtimod. De virker godt.
I et nyt projekt - ComCrop - videreføres sædskiftet i alt i fem år. Vi holder fortsat fokus på planternes ernæring, også fosfor, og om udviklingen i frugtbarheden fortsætter i positiv retning med de plantebaserede gødninger. De bringer mere organisk stof til jorden med alle de gode egenskaber vi ved er knyttet hertil. Desuden arbejdes med kompost og en ny teknologi til produktion heraf på gårdniveau.
Det overordnede formål er fortsat en høj produktion af kvalitets-grøntsager med fokus på jordens frugtbarhed, næringsstofeffektivitet og kulstoflagring, det vil sige bæredygtig intensivering uden konventionel gylle.
De plantebaserede gødninger virker.
Post doc Margita Hefner fra Institut for Fødevarer AU har analyseret data. HortiAdvice bidrog til at designe sædskiftet. Projekterne DoubleCrop og ComCrop er en del af Organic RDD 3 og 5-programmerne, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). De har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.