Det sidste slætgræs skal snart tages

FAGLIGT TALT: Årets tørke har sat sine spor i græsmarkerne, og mange nye udlæg har for få kløverplanter. Brug derfor tiden inden sidste slæt til at gå markerne igennem og vurdere, hvilke der kan give et godt udbytte i 2027.

17. september 2026
Læsetid: 4 minutter
Kløvergræs
Kløvergræsmarkerne er motoren i økologisk jordbrug, og derfor er gode kløvergræsmarker afgørende for en god foderproduktion og forfrugtsværdi  til efterfølgende kornafgrøder. Foto: Irene Brandt-Møller

Med gode udbytter i korn ser vi mange nye kløvergræsudlæg, hvor der ikke er et tilstrækkeligt plantetal af kløver og græsser. Derfor kan det nu overvejes, om en ældre græsmark kan ligge et år mere. Er der nogle brakmarker i 2026, der kan ligge som kløvergræsmarker i 2027, er det oplagt at anvende markerne til foderproduktion med den nye kvælstofregulering i 2027.

Der er en lille udledning af kvælstof fra en kløvergræsmark med et forventet lavt udbytte.

Kløvergræsmarkerne er motoren i økologisk jordbrug, og derfor er gode kløvergræsmarker afgørende for en god foderproduktion og forfrugtsværdi  til efterfølgende kornafgrøder.

En græsmark uden kløver har næsten ingen forfrugtsværdi sammenlignet med en tæt og ensartet kløvergræsmark.

Inden det sidste slæt er det et godt tidspunkt at komme rundt i alle kløvergræsmarkerne og få taget stilling til, hvilke marker der kan give gode udbytter i 2027.

Vi har set store tørkeskader i udvandede græsmarker i 2026. En kløvergræsmark skal efter de sidste tre ugers regn nu være i god vækst, og kløvergræsmarken bør vurderes meget kritisk. Er der områder uden kløver, vil marken give for dårlige udbytter og kvalitet 2027.

Forudsætninger for, at en græsmark kan ligge et år mere, er:

  • Der skal være en tæt og ensartet bestand af kløver og græsser i marken.

  • Der må ikke være et stort ukrudtstryk af kvik, skræpper og mælkebøtter.

  • Der må ikke være skadedyr i marken f.eks. gåsebillelarver eller stankelbenslarver. Gåsebillelarver kan ses i ældre græsmarker på sandjord.

  • Marker, der skal ligge et år længere med kløvergræs, skal være jævne og frie for dybe traktorspor fra gylle- og frakørselsvogne.

  • Er reaktionstallene lave, kan der kalkes eller udtages jordprøver her i efteråret.

  • Er kalitallet meget lavt, vil en hård vinter skade kløveren.

Det anbefales at lave udbyttemålinger ved alle slæt i hver enkelt græsmark.

Er der pålidelige udbyttemålinger fra maskinstationen, er det oplagt at se på, hvad der er høstet i marken i 2026, og derefter gå en tur i kløvergræsmarken – det er vigtigt for at sikre tilstrækkeligt godt grovfoder til besætningen i 2027.

Med lavt niveau af kalium, fosfor, magnesium, kobber og kalk kan der være større risiko for, at kløveren går til grunde, end ved optimalt gødningsniveau.

Som vinterklargøring kan afgræsningsmarker, hvor der nu er pletter med vraggræs, med fordel afpudses til en stubhøjde på 6-7 cm, så snart det er muligt. Herefter kan der afgræsses frem til den 1. novembe.

Vinterklargøring af slætmarkerne der skal godt igennem vinteren og give et højt udbytte i 2027, begynder med, at der ikke tages slæt for sent, da græsset skal have en periode med vækst, inden der er risiko for perioder med hård frost i november. Derfor er vores erfaringer, at sidste slæt tages omkring den 1. oktober. En græsmark, der går til vinter med en pels på ca. 10 cm's højde, vil starte væksten hurtigere til foråret end en græsmark med et sent slæt i november.