Flere planter i græsmarken kan hæve udbyttet markant og mindske behovet for gødning
En international undersøgelse viser, at en blanding af græsser, bælgplanter og urter i landbrugets græsmarker kan øge produktiviteten, reducere behovet for gødning og hjælpe landmænd med bedre at tilpasse sig klimaforandringer.
Kan mangfoldighed gøre landbruget mere produktivt og bæredygtigt? Ja, lyder konklusionen i et stort nyt studie - og dokumentationen er stærk.
Forskere fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, har spillet en central rolle i det globale projekt bag, som kan ændre græsmarksdyrkning i Europa og resten af verden. Deres arbejde viser nemlig, at flere planter i græsmarker kan hæve udbyttet markant, samtidig med at gødningsbehovet falder.
Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.
Græsmarker i landbruget leverer foder til millioner af dyr verden over og biomasse til energi og grøn proteinproduktion. Traditionelt dyrkes disse marker som monokulturer, der understøttes af store mængder kvælstofgødning, hvilket giver et højt udbytte, men med en høj miljøpris: Kvælstofudvaskning forurener vandløb, øger drivhusgasudledninger og skader jordens sundhed.
For at finde svaret på, hvordan man kan gøre produktionen mere klima- og miljøvenlig og samtidig fastholde udbytterne, koordinerede forskere via samarbejdsnetværket LegacyNet et fælles forsøg på 26 lokaliteter i Europa, Nordamerika, Kina og New Zealand; steder med vidt forskellige klimaer og jordbundsforhold. For hvert sted blev tre græsmarkssystemer sammenlignet:
Monokultur: én græsart, høj gødningsmængde.
To-arts blanding: græs + bælgplante, lavere gødningsmængde.
Multispecies-blanding: seks arter: to græsser, to bælgplanter og to urter i lige store andele.
Råd til landmænd
På tværs af alle lokaliteter gav seks-arts blandingen i gennemsnit 12,3 ton tørstof pr. hektar pr. vækstsæson, altså 11 pct. mere end monokulturer, som fik over dobbelt så meget kvælstofgødning, og 18 pct. mere end to-arts blandingen.
For landmænd er rådet fra forskerne dermed: så to græsser, to bælgplanter og to urter i omtrent lige dele for at optimere udbytte og spare kvælstof.
Græsser giver volumen, bælgplanter fikserer kvælstof naturligt, og urter bidrager med robusthed og ekstra næringsstoffer. Sammen skaber de et system, der løfter produktiviteten.
“Denne forskning giver landmænd viden til bedre at designe græsmarker ved at så omtrent lige store andele af græsser, bælgplanter og urter,” siger John Finn, seniorforsker ved Teagasc og medforfatter til studiet.
“I sidste ende viser vi, at blandinger med flere arter giver større udbytte med mindre kvælstofgødning,” fortsætter han.
Samarbejde er vejen frem for forskningen
Fordelene var stabile på tværs af klimaer og dyrkningssystemer, og udbyttefordelen blev sågar større under varmere forhold, hvilket er et klart tegn på, at mangfoldighed kan være en strategi til klimatilpasning.
“Denne forskning viser klart, at mangfoldighed ikke reducerer udbyttet, den øger det,” siger Carsten Malisch fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, og medstifter af LegacyNet.
For Diego Abalos, professor ved Institut for Agroøkologi, er studiet desuden et signal om en ny forskningskultur:
“Samarbejder som dette er sjældne, men hvis I spørger mig, så burde de blive mere almindelige. De giver afgørende viden til organisationer som EU, der skal fremme bæredygtige landbrugspraksisser.”
LegacyNet-forsøget er uden fortilfælde: at koordinere samme design på 26 lokaliteter krævede år med planlægning og tillid mellem forskere fra mange discipliner. Det giver resultaterne en usædvanlig styrke og relevans.
“Et fælles forsøg på mange lokaliteter øger vores statistiske styrke og gør resultaterne mere generelle,” forklarer Caroline Brophy, professor i statistik ved Trinity College Dublin og seniorforfatter.
“Budskabet er klart: multispecies-blandinger kan skabe mere bæredygtig foderproduktion, højere udbytte og bedre klimatilpasning. Det er en win-win-win."