Ny rapport: Omlægning fra konventionel til økologisk mælkeproduktion reducerer bedriftens klimaaftryk

En ny rapport fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug dokumenterer, hvordan omlægning fra konventionel til økologisk mælkeproduktion kan reducere klimaaftrykket på bedriftsniveau markant – og hvilke faktorer der er mest afgørende for effekten.

Scenarieberegningerne er udført i ESGreenTool Climate og viser, at antal dyr, fodringsstrategi, afgræsning og foderimport er afgørende faktorer for udledningerne. Det skriver innovationscentret i en pressemeddelelse.

”Der er et væsentligt potentiale for at reducere klimaaftrykket ved omlægning fra konventionel til økologisk mælkeproduktion. Samlet demonstrerer analysen, at antallet af dyr er en af de mest afgørende faktorer for et lavere klimaaftryk fra økologisk mælkeproduktion sammenlignet med konventionel mælkeproduktion, og der er også økologisk klimapotentiale i afgræsning, foderstrategi og foderimport,” siger Julie Cherono Schmidt Henriksen, der er teamleder for Klima og Natur i Innovationscenter for Økologisk Landbrug og en rapportens to forfattere.

Rapportens beregninger peger desuden på, at økologiske produktionssystemer generelt står stærkt i forhold til den kommende klimaafgift, og at omlægning til økologi også derfor kan være en god ide. Det skyldes bl.a., at økologiske bedrifter typisk opererer med et lavere antal dyr og et større areal pr. dyr.

Op mod 31 pct. lavere klimaaftryk

I rapporten er lavet en række scenarieberegninger, der bygger på gennemsnitlige normtal, historiske data og scenarier. De repræsenterer ikke konkrete bedrifter, men fungerer som analytiske eksempler, der gør det muligt at isolere effekten af centrale parametre såsom dyretryk, foderintensitet, afgræsning og foderimport.

Scenarieberegningerne viser bl.a., at når en konventionel mælkeproduktion omlægges til økologi med et lavere dyretryk (fra 640 til 499 årsdyr), falder det samlede klimaaftryk med op til 31 pct. (fra 3.429 ton CO₂e til 2.349 ton CO₂e).

Selv uden at reducere antallet af dyr giver omlægningen en reduktion i klimaaftrykket på 15 pct., primært fordi økologiske foderrationer indeholder mere grovfoder og mindre importeret foder. Importemissionerne halveres, og stald- og lagerudledninger reduceres, mens markemissionerne falder moderat.

Afgræsning, foderstrategi og foderimport

Afgræsning flytter emissioner fra stald og lager til marken, men ændrer kun klimaaftrykket i mindre grad. Til gengæld kan afgræsning få stor betydning for niveauet af klimaafgiften, afhængigt af hvordan afgiftsgrundlaget afgrænses.

Foderintensitet er en anden nøglefaktor: Lav intensitet giver det laveste klimaaftryk, mens høj intensitet øger udledningen – især via metan fra fordøjelse og importeret foder.

Scenarierne viser desuden en klar lineær sammenhæng mellem importniveau og klimaaftryk. Ved 0 pct. import falder udledningen til 2.576 ton CO₂e, mens 100 pct. import øger den til 3.128 ton CO₂e. Det understreger behovet for at medtage hele fodermidlets livscyklus i klimaberegningerne – ellers risikerer man at undervurdere effekten af selvforsyning.

Målt på bedriftsniveau - ikke på produkt

Julie Cherono Schmidt Henriksen medgiver, at regnestykket kunne se anderledes ud, hvis man inkluderede det beregnede klimaaftryk per kg mælk - altså udledningen på produktniveau - men målet med disse beregninger har været at undersøge, hvilke metoder på bedriften der påvirker udledningen af drivhusgasser mest, og dermed hvilken betydning de økologiske metoder har.

"Jeg er klar over, at nogen vil kritisere beregningerne for dét, men det har ikke været præmissen for rapporten, at vi skulle beregne udledningen på produktniveau. Vi er i innovationscentret i gang med et løbende arbejde, hvor vi beregner udledningen på bedriftsniveau inden for de forskellige økologiske landbrugsgrene, så vi kan vise, hvad effekten ved at lægge om til økologi er – og hvad der er driverne bag det lavere aftryk. Og der er jo både et økologisk fordoblingsmål og en klimaplan, som skal nås, og derfor er disse beregninger vigtige at få frem," siger hun.

Hun forklarer desuden, at et resultat på produktniveauet vil afhænge af den enkelte bedrifts rammer, koncept og brug af virkemidler, og den reelle klimaeffekt ved omlægning til mere økologi findes på system- eller hektarniveau:

"Denne opgørelse viser både omlægningseffekten, men også hvordan den enkelte økologiske bedrift kan optimere sit klimaaftryk ved at arbejde med de bagvedliggende drivere gennem de økologiske metoder."

Ud over Julie Cherono Schmidt Henriksen har Malene Myllerup, specialkonsulent inden for klima og husdyrmanagement i innovationscentret bidraget til rapporten.

Frank Oudshoorn, der er chefforsker inden for klima og systemanalyse i innovationscentret, har fagfællebedømt den.