Annonce

Annonce

En humlebier sidder på en blomst

Med en kombination af forskellige græsmarksblandinger og slætstrategier kan landmanden fastholde et stabilt og højt udbytte samt sikre en øget bestand af bestøvende insekter. Foto: Julie Rohde

Flere planter i græsmarken hjælper bestøvende insekter

Det kan sagtens lade sig gøre at øge bestanden af insekter i græsmarken, uden at det nødvendigvis går ud over udbyttet, viser ny forskning.

Ved at øge diversiteten af planter i græsmarkerne kan landmændene forbedre forholdene for bestøvende insekter, uden at det påvirker udbyttet nævneværdigt. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

”Vores resultater viser, at urter i en græs- og bælgplanteblanding med to slæt om året kan bidrage til en væsentlig forøgelse af blomster, som er vigtige for en bred vifte af vilde bestøvere. Undersøgelsens konklusioner kan forholdsvist nemt passes ind i en moderne landbrugspraksis med 4-5 slæt om året ved systematisk at efterlade ikke slåede striber af mange-arts-blandinger ved hvert slæt. De kan så høstes ved det efterfølgende slæt. Det vil være med til at give en væsentlig forøgelse af fødekilden for de bestøvende insekter på det dyrkede areal, og det vil kun marginalt reducere kvalitet og udbytte,” professor Jørgen Eriksen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, på universitetets hjemmeside.

Diversiteten kan ligefrem mindske forekomsten af ukrudt og hjælpe med at give et stabilt udbytte, fordi planterne komplementerer hinanden, viser tidligere forskning. Derudover kan blandingen af plantearter ikke alene bruges som foder til drøvtyggere, men også til at udvinde protein til fodring af f.eks. grise.

Muligt at fastholde udbyttet

Traditionelle græsmarker består typisk af få, men højtydende plantearter, som giver meget lidt føde til insekter. Og i en tid, hvor biodiversiteten er under pres, bl.a. pga. mangel på føde og levesteder, er det vigtigt at se, om landbruget kan hjælpe for at vende udviklingen, uden at det nødvendigvis går ud over produktionen.

Derfor satte forskerne sig for at undersøge fire forskellige græsmarksblandinger med 3, 5, 11 og 13 arter på tre forskellige lokaliteter.

”Blandingerne med tre og fem forskellige arter havde mange blomster ved to slæt, som skyldes lucerne og ved fire slæt primært på grund af hvidkløver. Blandinger med 11 og 13 arter gav en stor diversitet i blomstringen over sæsonen. Det gjaldt især, når der bruges en strategi med to slæt, og vi så endda, at det var uden en reduktion i tørstofudbyttet. Her så vi faktisk heller ikke en forskel i blomstringen mellem to slæt og ingen slæt,” fortæller Yoko L. Dupont.

Forskerne undersøgte samtidig, hvilke funktionelle grupper af insekter, der blev tiltrukket af blomsterne og fandt, at der blot var en lille variation mellem de tre forskellige lokaliteter. Bælgplanter tiltrak især de store bier, honning- og humlebier, mens de mest hyppige urter især tiltrak andre grupper såsom svirrefluer.

Det er således muligt med en kombination af forskellige græsmarksblandinger og slætstrategier i et landbrugslandskab at fastholde et stabilt og højt udbytte samt sikre en øget bestand af bestøvende insekter som følge af en bedre botanisk diversitet.

Flere artikler fra samme sektion

Naturkrav rammer også økologer med naturpleje

Naturplejere, der kun har græsarealer, skal også lægge fire pct. af disse arealer ud til natur, fordi de betragtes som omdriftsarealer. Økologisk Landsforening kalder det »absurd«.

25-01-2023 7 minutter Natur,   Naturpleje,   Politik

Sofari søger nye værtsgårde

Efter et år med høje foderpriser og en vigende afregning ser de økologiske griseproducenter frem til at få besøg, når de 21. maj inviterer forbrugerne til den populære forbrugereventet, som sidste år havde tæt på 9.000 gæster.

25-01-2023 2 minutter Events

Ægproducent om PFAS-fund: »Det er en forfærdelig situation«

DTU Fødevareinstituttet har udgivet et notat, der viser, at økologiske æg indeholder store mængder PFAS pga. fodring med fiskemel. Ægproducent ser nu på at ændre foderet, men det er ikke ligetil.

23-01-2023 3 minutter Æg og fjerkræ,   Miljø