Flere ton glyphosat er forsvundet: »Der er meget store mængder af pesticider, som myndighederne ikke har styr på«
Miljøstyrelsen har i flere tilfælde forvaltet direkte i strid med kemikalieloven, lyder det fra Statsrevisorerne i en ny beretning. De finder det foruroligende, at styrelsen ikke har været tilstrækkeligt bekendt med det lovgrundlag, den skal administrere efter.
Journalistik er ikke gratis. Økologisk Nu bliver drevet med hjælp fra Økologisk Landsforenings medlemmer. Vil du bidrage til vores journalistiske arbejde, kan du blive medlem af foreningen. Så støtter du samtidig foreningens arbejde for mere og bedre økologi.
"Fuldstændig gakket", "håbløst" og "årtiers svigt".
Det er nogle af de kommentarer, som statsrevisorerne Mette Abildgaard (K) og Lars Chr. Lilleholt (V) knytter til Miljøministeriets mangelfulde kontrol med pesticider gennem flere år.
Kommentarerne faldt på et pressemøde, hvor Rigsrevisionens nye beretning om myndighedernes kontrol med pesticider blev præsenteret.
Og der var ikke meget positivt at hente for den øverst ansvarlige myndighed på området.
Statsrevisorerne kalder ministeriets kontrol for "stærkt foruroligende" og "helt utilstrækkelig" og skriver i deres bemærkning:
"Beretningen giver indtryk af en kontrol, der slet ikke fungerer. Der er meget store mængder af pesticider, som myndighederne ikke har styr på, og kontrollen er næsten udelukkende baseret på de oplysninger, virksomhederne selv melder ind. Den helt utilstrækkelige kontrol kan medvirke til, at der er alt for mange pesticider i vores drikkevand og vores fødevarer. Det fnder Statsrevisorerne stærkt foruroligende."
Rigsrevisionens kritikskala går fra 1-5, hvor 5 er det højeste - og i øvrigt sjældent bruges - og i dette tilfælde når kritikken det næsthøjeste niveau, der betegnes som en skarp kritik.
7.800 ton glyphosat er forsvundet
Et eksempel i beretningen handler om glyphosat, der udgør omkring 40 pct. af al pesticidsalg i Danmark. Siden 2011 er der indkøbt 7.800 ton glyphosat, som ikke er indberettet til Miljøstyrelsen som forbrugt. Det svarer til knap halvdelen af det samlede indkøb i perioden. Miljøstyrelsen har dog ikke undersøgt, hvor de 7.800 ton er blevet af, og siden 2018 har Styrelsen ifølge Statsrevisorerne vidst, at ikke alt pesticidforbrug bliver indberettet.
"Det virker helt håbløst," sagde Mette Abildgaard på pressemødet ifølge TV 2.
Beretningen peger desuden på en række forhold, der tilsammen gør det svært for kontrollen at afdække lovbrud: Virksomhederne kan selv slette eller rette i deres indberetninger om pesticidforbrug eller udelade oplysninger, og Miljøstyrelsen efterprøver dem ikke. Styrelsen ved derfor ikke, om oplysningerne er korrekte.
"Det er jo fuldstændig gakket," sagde Mette Abildgaard på pressemødet, mens Lars Chr. Lilleholt kaldte det "årtiers svigt" og tilføjede:
"Det er derfor, vi tager det meget alvorligt."
Kan nemt undtages fra kontrol
Ved kontrolbesøg har styrelsen næsten udelukkende taget udgangspunkt i virksomhedernes egne sprøjtejournaler. Konsekvensen er, som Statsrevisorerne beskriver det, at en kontrollør, der finder en halvtom dunk med et ulovligt pesticid på stedet, ikke kan påvise ulovligt forbrug, hvis midlet ikke står i journalen.
I perioden 2022-2025 har Miljøstyrelsen kun ledt efter fire slags ulovlige pesticider i sine kontroludtag, selv om der er forbud mod hundredvis af midler.
Virksomheder, der har angivet, at de slet ikke bruger pesticider, har været helt undtaget fra kontrol. Dermed har Miljøstyrelsen ikke sikret, at alle virksomheder har haft en vis sandsynlighed for at blive udtaget til kontrol.
Frem til foråret 2025 undlod Miljøstyrelsen at kontrollere overtrædelser, som virksomhederne selv havde anmeldt. Det var i strid med kemikalieloven. Statsrevisorerne kritiserer, at styrelsen i flere tilfælde har forvaltet i strid med loven, og kalder det foruroligende, at styrelsen ikke har været tilstrækkeligt bekendt med det lovgrundlag, den skal administrere efter.
Flere og flere pesticidfund
Miljøstyrelsen udvælger heller ikke virksomheder til kontrol ud fra en risikovurdering, selv om EU's kontrolforordning kræver det, og selv om styrelsen ligger inde med virksomheders egne oplysninger om ulovligt forbrug.
Endelig fremgår det, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som udfører kontrollen for Miljøstyrelsen, flere gange siden 2020 har foreslået en kontrol, hvor virksomhedernes køb, forbrug og lagerbeholdning krydstjekkes. Miljøstyrelsen har ikke forholdt sig til forslagene.
"Konsekvensen af Miljøministeriets helt utilstrækkelige kontrol er, at ulovlige pesticider eller for store mængder af godkendte pesticider kan sive ned i grundvandet eller bliver siddende i fødevarerne til skade for miljø og sundhed," skriver Statsrevisorerne.
Kritikken falder på et tidspunkt, hvor pesticidfundene i drikkevandet går den forkerte vej. Ifølge Statsrevisorernes bemærkning har indholdet af pesticider i danske drikkevandsboringer været stigende siden 2018, og i 2025 blev der fundet pesticidrester i over halvdelen af boringerne. Flere og flere steder må vandforsyningsselskaberne fortynde grundvand med pesticidrester, før det kan sendes ud som drikkevand.
Det skal dog siges, at man også er begyndt at lede efter flere pesticider end før.
Miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) siger i en pressemeddelelse, at hun tager kritikken meget alvorligt:
”Når kontrollen svigter, er der en risiko for, at ulovlig eller forkert brug af pesticider ikke bliver opdaget, og at det får konsekvenser for miljø og menneskers sundhed. Derfor skal den næste Pesticidstrategi være ambitiøs og følge op på Rigsrevisionens kritik. Det er helt centralt, at myndighedernes kontrol er et effektivt værn mod brugen af ulovlige pesticider, at godkendte midler anvendes efter reglerne, og at brugen bliver indberettet korrekt.”