En utilfreds kunde bekræftede ægproducent Niels Riis i, at han gør det rigtige

Niels Riis blev glad, da en utilfreds kunde luftede sin frustration over, at æggene fra hans produktion var blevet mindre.

Det betød nemlig, at Niels Riis’ strategi virkede, og han skrev derfor et opslag på Facebook om, at kundens kritik vækkede glæde frem for frustration.

Det er nemlig ikke en tilfældighed, at æggene er blevet mindre, men derimod et bevidst tiltag, som har til formål at reducere forekomsten af brystbensbrud. Et problem der har vist sig at ramme 85 pct. af de æglæggende høner.

”Vi har oplevet kritik af de mindre æg et par gange, men vi siger, at vi laver ikke store æg pga. dyrevelfærden, og at de må vænne sig til at spise mindre æg. Hvis de vil have store æg, må de købe dem et andet sted. Mange af vores kunder accepterer det, men de siger da samstemmende, at de savner de store æg,” fortæller Niels Riis, der med sin kone Grete Riis, producerer ’Niels og Grete Økologiske Æg’.

Ved at forsinke æglægningen og gøre æggene mindre er formodningen, at brystbenet er mere udviklet og ikke presses i samme grad af æggene. Der mangler dog data for, om det reelt virker.

Gik i gang med det samme

Det var i et studie fra efteråret 2021, at forskere efter obduktioner af høner konkluderede, at næsten 9 ud af 10 æglæggende høner har mindst ét brud på brystbenet. Årsagen til de mange brud er fortsat ukendt, men fordi bruddene primært kom indefra, er teorien, at hønerne begynder at lægge for store æg, mens de endnu selv er for små, hvilket presser brystbenet indefra, så det brækker.

”Så snart vi hørte om forskernes resultater, gik vi i gang med vores arbejde. Vi ved jo ikke med sikkerhed, hvad der er skyld i bruddene, ud over at produktionsdyrene presses alt for hårdt i dag, fordi så mange forbrugere går efter prisen frem for kvaliteten,” siger Niels Riis.

Derfor besluttede Niels og Grete Riis sig for, at det næste hold høner skulle lægge mindre æg i en lidt senere alder.

”Vi vil have en produktion, som vi kan tåle at vise frem for alle – vi vil ikke lave noget, vi er nødt til at skjule. Vi er bestemt ikke stolte af det med bruddene, så det skal vi have løst. Det kan godt være, at vi løber en risiko ved at sælge mindre æg, men så må det være sådan. Vi vil ikke ende i den anden situation, hvor vi slet ikke gør noget ved problemet,” forklarer Niels Riis.

Godt at afprøve teser

Ved at styre lyset anderledes har de hævet hønernes alder inden deres første æglægning. Samtidig er det et princip på bedriften at fodre med 100 pct. dansk foder, og da det dermed udelukker brugen af soja har foderet et lavere indhold af linolsyre, hvilket betyder, at æggene bliver lidt mindre. Et gennemsnitligt æg vejer 63 g, men hos Niels og Grete Økologisk Æg vejer de gennemsnitligt tre gram mindre.

I midten af september står den første eksamen, når hønerne bliver røntgenfotograferet for at se, om forsøget har givet pote, og Niels Riis fortæller, at han er ”meget spændt” på resultatet.

Lars Bredahl, forperson for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, kalder initiativet for ”super interessant”.

”Det fantastiske ved Niels Riis’ tiltag er, at der er også et markedsmæssigt sigte i det, for her kan man signalere, at man gør noget for dyrene. Kan du gøre noget konkret, har du også nogen i den anden ende, der vil betale noget mere for dit produkt,” siger Lars Bredahl.

Han mener, at det er vigtigt, at producenterne afprøver metoder, der kan modvirke brystbensbrud, og hvis effekt kan måles på kort sigt.

”Noget meget afgørende for mig som forperson for ægproducenterne er, at vi afprøver de teser, der er, i stedet for at vente på resultaterne fra de forkromede, men også langsigtede forskningsprojekter. Der skal naturligvis også studier til, men vi har nogle teser, vi gerne vil afprøve. En anden mulighed er for eksempel at prøve andre afstamninger, hvis vi kan få fat i dem. Ud fra det det, vi har fået at vide fra forskningen, er der begrundet håb om, at vi kan finde afstamninger, hvor problemet med brystbensbrud er mindre,” forklarer Lars Bredahl, som fortæller, at han faktisk selv er i gang med et initiativ som Niels og Grete Riis’ på sin bedrift.

Holder møde om problemet

Allerede for to år siden – altså inden forskernes resultater om brud forelå - begyndte Lars Bredahl at udsætte æglægningen ved at give hønerne en mildere foderblanding, når han havde fået dem fra opdrætteren. Det skyldtes imidlertid en helt anden problematik, da flere af hønerne fik dårlig mave af den typiske foderblanding.

Tiltaget har hjulpet på maven – spørgsmålet er så om, det også forebygger brud på brystbenet.

”Nu er gødningen fra dem, som den skal være – der var simpelthen en ubalance, og de skal ikke gå rundt og have tynd mave. At det så også muligvis kan reducere brystbensbrud er ekstra motiverende,” siger Lars Bredahl.

Bjarke Vestergaard, fagpolitisk chef i Økologisk Landsforening, mener, at eksemplerne viser, hvor løsningsorienterede orienterede økologer er, når de står over for et problem.

”Det er spændende og et eksempel på en økologisk producent, som ikke vil vente på, at andre løser problemet for dem. De tager sagen i egen hånd med et konkret tiltag, der måske kan hjælpe, og så monitorerer de udviklingen. Det er præcis dét, vi i Økologisk Landsforening har plæderet for politisk: At vi ikke har tid til at vente, og at økologerne gerne går forrest og meget konkret forsøger at løse problemet. Dérfor er økologi en del af løsningen.”

Med både nyheden om brystbenene og den økonomiske situation i ægbranchen har det forgangne år været måske det hårdeste nogensinde for de økologiske ægproducenter. Derfor afholder Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening et møde om netop de to problematikker fredag d. 23. september i Agro Food Park nær Aarhus.