Annonce

Annonce

En flok høner går i noget bevoksning

Ægbranchen har fået foretaget en stikprøvekontrol af høner for at finde ud af, om omfanget af brystbensbrud fortsat er stort, og resultatet bekræfter, at der ikke er sket en bedring. Arkivfoto: Tina Bøje Clausen

Mindre æg har ikke hjulpet: Ny stikprøve bekræfter, at brud på høners brystben stadig er udbredt

Det har ikke hjulpet på forekomsten af brystbensbrud hos høner, at ægbranchen bruger nye afstamninger, der lægger færre store æg end før. Det viser en ny stikprøvekontrol, der skulle efterprøve Københavns Universitets resultater fra efteråret.

Det vakte stor opmærksomhed, da forskere ved Københavns Universitet i efteråret kunne påvise, at ca. 85 pct. af alle æglæggende høner døjer med brud på brystbenet som følge af æglægningen.

Tallene var dog baseret på høner fra 2016 til 2018, og da branchen samtidig har benyttet sig af andre afstamninger, der lægger færre store æg, har den ønsket at finde ud af, om problemet stadig er lige så udbredt, som tallene fra Københavns Universitet viste.

Derfor har branchen i samarbejde med universitet fået foretaget en stikprøvekontrol med ca. 520 høner, og resultatet bekræfter, at der ikke er sket en positiv udvikling på området de seneste år. Det skriver landbrugsavisen.dk.

"Selvom vi bruger andre afstamninger, der lægger færre store æg, så er hønerne blevet mindre, så resultatet var det samme. Der er stadig over 85 procent af hønerne, der får brud på brystbenet", siger Jørgen Nyberg Larsen til landbrugsavisen.dk.

Det oprindelige studie fra Københavns Universitet, hvor næsten 4.800 høner blev undersøgt, viste, at gennemsnitligt 85 pct. af dem har mindst ét brud på brystbenet, og problemet ses i alle produktionsformer.

"Deres kroppe bliver simpelthen for presset, fordi de er avlet til at være små og lægge mange, store æg. Samtidigt ved vi, at brystbenet er lang tid om at blive færdigforbenet. Det problem tager desværre en del generationers hønseavl at løse,” lød det i forbindelse med offentliggørelsen fra professor Jens Peter Christensen, der sammen med adjunkt Ida Thøfner fra Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab stod bag undersøgelsen.

Flere artikler fra samme sektion

Fra 24 meter lang tunnel kan forskerne nu nærstudere planternes rødder

I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.

12-07-2024 4 minutter Planteavl,   Forskning,   Klima

Lavbundsjorde til skue: Herregården Nørre Vosborg har officielt færdiggjort lavbundsprojekt på 88 ha eng

Engene omkring den historiske herregård Nørre Vosborg giver et billede af, hvordan store dele af det danske landskab vil se ud i fremtiden, hvis det foreløbige aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om en CO2-afgift føres ud i livet.

10-07-2024 4 minutter Klima

Klimatelt på Landsskuet: Skal marker fyldes med solceller, eller skal vi have atomkraft?

Som følge af det massive fokus på klimaforandringer og CO2-afgifter i landbruget er der rejst et 'klimatelt' til årets Landsskue i Herning. Her kan landmænd blive klogere på, hvordan netop deres bedrifter kan mindske CO2-aftrykket – f.eks. med hjælp fra foderadditiver, pointsystemer – og sågar atomkraft.

05-07-2024 7 minutter Landsskue