Annonce
Annonce
Mindre æg har ikke hjulpet: Ny stikprøve bekræfter, at brud på høners brystben stadig er udbredt
Det har ikke hjulpet på forekomsten af brystbensbrud hos høner, at ægbranchen bruger nye afstamninger, der lægger færre store æg end før. Det viser en ny stikprøvekontrol, der skulle efterprøve Københavns Universitets resultater fra efteråret.

Ægbranchen har fået foretaget en stikprøvekontrol af høner for at finde ud af, om omfanget af brystbensbrud fortsat er stort, og resultatet bekræfter, at der ikke er sket en bedring. Arkivfoto: Tina Bøje Clausen
Det vakte stor opmærksomhed, da forskere ved Københavns Universitet i efteråret kunne påvise, at ca. 85 pct. af alle æglæggende høner døjer med brud på brystbenet som følge af æglægningen.
Tallene var dog baseret på høner fra 2016 til 2018, og da branchen samtidig har benyttet sig af andre afstamninger, der lægger færre store æg, har den ønsket at finde ud af, om problemet stadig er lige så udbredt, som tallene fra Københavns Universitet viste.
Derfor har branchen i samarbejde med universitet fået foretaget en stikprøvekontrol med ca. 520 høner, og resultatet bekræfter, at der ikke er sket en positiv udvikling på området de seneste år. Det skriver landbrugsavisen.dk.
"Selvom vi bruger andre afstamninger, der lægger færre store æg, så er hønerne blevet mindre, så resultatet var det samme. Der er stadig over 85 procent af hønerne, der får brud på brystbenet", siger Jørgen Nyberg Larsen til landbrugsavisen.dk.
Det oprindelige studie fra Københavns Universitet, hvor næsten 4.800 høner blev undersøgt, viste, at gennemsnitligt 85 pct. af dem har mindst ét brud på brystbenet, og problemet ses i alle produktionsformer.
"Deres kroppe bliver simpelthen for presset, fordi de er avlet til at være små og lægge mange, store æg. Samtidigt ved vi, at brystbenet er lang tid om at blive færdigforbenet. Det problem tager desværre en del generationers hønseavl at løse,” lød det i forbindelse med offentliggørelsen fra professor Jens Peter Christensen, der sammen med adjunkt Ida Thøfner fra Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab stod bag undersøgelsen.
Flere artikler fra samme sektion
Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«
Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.
Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.
Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.
Ærtedyrkning på fremmarch: Sådan undgår du ærterodråd og sikrer høsten
Ærtedyrkning til konsum breder sig især blandt økologer. Men før man satser stort på det lille runde frø, er det vigtigt at sikre sig mod sygdomme – og især den meget destruktive ærterodråd.