Annonce

Annonce

Efterafgrøder i kornmark

Hovedparten af kvælstofeffekten af efterafgrøder stammer fra mindre kvælstofudvaskning. Arkivfoto

Efterafgrøder er undervurderede i økologisk planteavl

KRONIK: Rigtigt brugt kan efterafgrøder øge jordens frugtbarhed, højne udbytter og mindske miljø- og klimabelastningen. Men det kræver nytænkning og nye teknologier.

Af Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, professor og sektionsleder ved Institut for Agroøkologi


Efterafgrøder har mange roller i økologisk planteavl ud over at øge udbytterne. Efterafgrøder giver især mindre miljøpåvirkning gennem lavere nitratudvaskning, reduceret klimapåvirkning gennem øget kulstoflagring og øget jordfrugtbarhed gennem positive effekter på jordens organiske stof og mikrobiologi. 

Hermed kan efterafgrøder også bidrage til øget biodiversitet. Mulighederne for at styre disse effekter er ikke tilstrækkeligt godt forstået, og der er ikke tilstrækkelige værktøjer for landmænd til at vurdere fordele og ulemper ved efterafgrøder.

På Foulum har vi nu i mere end 20 år sammenlignet økologiske planteavl med og uden efterafgrøder i et langvarigt forsøg. Efterafgrøderne har konsekvent øget kornudbytterne, typisk med 5-10 hkg/ha. Som gennemsnit over et kornsædskifte er den høstede kvælstofmængde øget med ca. 20 kg N/ha ved brug af kvælstoffikserende efterafgrøder. Det svarer til effekten af at gøde med ca. 70 kg N/ha i husdyrgødning.

Vores resultater viser, at hovedparten af kvælstofeffekten af efterafgrøder stammer fra mindre kvælstofudvaskning. Vi tror dog, at efterafgrødernes kvælstoffiksering kan styrkes. Vores erfaringer fra det langvarige sædskifteforsøg viser, at konsekvent brug af de samme typer bælgplanter i efterafgrøderne kan føre til ”kløver-træthed”, hvor væksten af bælgplanterne hæmmes. Vi har derfor udviklet nye strategier for efterafgrøder i sædskifteforsøget, hvor artsvalg tilpasses både den foregående og den efterfølgende afgrøde.

Vi har i det langvarige forsøg set store samspil mellem efterafgrøder og rodukrudt. I nogle tilfælde kan efterafgrøder undertrykke rodukrudt, men i mange tilfælde bliver rodukrudt fremmet af efterafgrøder. Vi har endda i forsøget fået et særligt ondartet rodukrudt i form af agermynte, som i sig selv evner at undertrykke efterafgrøder. Der er derfor også behov for at tilpasse efterafgrødestrategier til det aktuelle rodukrudtsproblem.

Et nyt forskningsprojekt med navnet CCRotate vil øge viden om efterafgrøder. Fokus vil være på de langsigtede effekter af efterafgrøder, og her vil vi gøre brug af vores langvarige økologiske dyrkningsforsøg til at undersøge effekter af forskellige typer efterafgrøder. Vi vil desuden i andre markforsøg undersøge hvordan vi med forskellige arter og blandinger af efterafgrøder kan øge jordens kulstoflager, samt om vi med naturligt forekommende stoffer i efterafgrøder kan mindske dannelse af lattergas.

I CCRotate vil vi også udvikle et kamerasystem til placering på markredskaber til at forudsige hvor store frugtbarhedseffekter, der opnås med efterafgrøderne og dermed mulighed for bedre at tilpasse gødningsstrategierne.

Projektet CCRotate er en del af Organic RDD 5- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Flere artikler fra samme sektion

Fra 24 meter lang tunnel kan forskerne nu nærstudere planternes rødder

I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.

12-07-2024 4 minutter Planteavl,   Forskning,   Klima

Lavbundsjorde til skue: Herregården Nørre Vosborg har officielt færdiggjort lavbundsprojekt på 88 ha eng

Engene omkring den historiske herregård Nørre Vosborg giver et billede af, hvordan store dele af det danske landskab vil se ud i fremtiden, hvis det foreløbige aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om en CO2-afgift føres ud i livet.

10-07-2024 4 minutter Klima

Klimatelt på Landsskuet: Skal marker fyldes med solceller, eller skal vi have atomkraft?

Som følge af det massive fokus på klimaforandringer og CO2-afgifter i landbruget er der rejst et 'klimatelt' til årets Landsskue i Herning. Her kan landmænd blive klogere på, hvordan netop deres bedrifter kan mindske CO2-aftrykket – f.eks. med hjælp fra foderadditiver, pointsystemer – og sågar atomkraft.

05-07-2024 7 minutter Landsskue