Annonce

Annonce

Efterafgrøder i kornmark

Hovedparten af kvælstofeffekten af efterafgrøder stammer fra mindre kvælstofudvaskning. Arkivfoto

Efterafgrøder er undervurderede i økologisk planteavl

KRONIK: Rigtigt brugt kan efterafgrøder øge jordens frugtbarhed, højne udbytter og mindske miljø- og klimabelastningen. Men det kræver nytænkning og nye teknologier.

Af Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, professor og sektionsleder ved Institut for Agroøkologi


Efterafgrøder har mange roller i økologisk planteavl ud over at øge udbytterne. Efterafgrøder giver især mindre miljøpåvirkning gennem lavere nitratudvaskning, reduceret klimapåvirkning gennem øget kulstoflagring og øget jordfrugtbarhed gennem positive effekter på jordens organiske stof og mikrobiologi. 

Hermed kan efterafgrøder også bidrage til øget biodiversitet. Mulighederne for at styre disse effekter er ikke tilstrækkeligt godt forstået, og der er ikke tilstrækkelige værktøjer for landmænd til at vurdere fordele og ulemper ved efterafgrøder.

På Foulum har vi nu i mere end 20 år sammenlignet økologiske planteavl med og uden efterafgrøder i et langvarigt forsøg. Efterafgrøderne har konsekvent øget kornudbytterne, typisk med 5-10 hkg/ha. Som gennemsnit over et kornsædskifte er den høstede kvælstofmængde øget med ca. 20 kg N/ha ved brug af kvælstoffikserende efterafgrøder. Det svarer til effekten af at gøde med ca. 70 kg N/ha i husdyrgødning.

Vores resultater viser, at hovedparten af kvælstofeffekten af efterafgrøder stammer fra mindre kvælstofudvaskning. Vi tror dog, at efterafgrødernes kvælstoffiksering kan styrkes. Vores erfaringer fra det langvarige sædskifteforsøg viser, at konsekvent brug af de samme typer bælgplanter i efterafgrøderne kan føre til ”kløver-træthed”, hvor væksten af bælgplanterne hæmmes. Vi har derfor udviklet nye strategier for efterafgrøder i sædskifteforsøget, hvor artsvalg tilpasses både den foregående og den efterfølgende afgrøde.

Vi har i det langvarige forsøg set store samspil mellem efterafgrøder og rodukrudt. I nogle tilfælde kan efterafgrøder undertrykke rodukrudt, men i mange tilfælde bliver rodukrudt fremmet af efterafgrøder. Vi har endda i forsøget fået et særligt ondartet rodukrudt i form af agermynte, som i sig selv evner at undertrykke efterafgrøder. Der er derfor også behov for at tilpasse efterafgrødestrategier til det aktuelle rodukrudtsproblem.

Et nyt forskningsprojekt med navnet CCRotate vil øge viden om efterafgrøder. Fokus vil være på de langsigtede effekter af efterafgrøder, og her vil vi gøre brug af vores langvarige økologiske dyrkningsforsøg til at undersøge effekter af forskellige typer efterafgrøder. Vi vil desuden i andre markforsøg undersøge hvordan vi med forskellige arter og blandinger af efterafgrøder kan øge jordens kulstoflager, samt om vi med naturligt forekommende stoffer i efterafgrøder kan mindske dannelse af lattergas.

I CCRotate vil vi også udvikle et kamerasystem til placering på markredskaber til at forudsige hvor store frugtbarhedseffekter, der opnås med efterafgrøderne og dermed mulighed for bedre at tilpasse gødningsstrategierne.

Projektet CCRotate er en del af Organic RDD 5- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Flere artikler fra samme sektion

Regnorme trives langt bedre i blomsterstriber end korn- og rapsmarker

I et nyt tysk forsøg har man fundet langt flere regnorme i jord under blomsterstriber sammenlignet med jord under raps- og kornmarker.

24-01-2025 2 minutter Jordfrugtbarhed,   Forskning

Tre overgangsordninger for økologisk fjerkræ er nu udløbet

Reglerne er strammet op, så der nu er krav til længden på siddepinde og udgangshuller, størrelsen af hævede platforme og adskillelsens form hos økologiske fjerkræbesætninger.

24-01-2025 3 minutter Æg og fjerkræ,   Dyrevelfærd

Forsøg, der har været i gang siden 1850'erne, giver et unikt indblik i, hvordan gødskning påvirker planter og bier negativt

Jo mere gødning, især kvælstof, en græsmark tildeles, desto færre arter vil der være. Særligt bier bliver hårdt ramt. Det viser et britisk forsøg, på marker, der har indgået i landbrugsstudier siden 1856.

23-01-2025 4 minutter Forskning,   Planteavl,   Næringsstoffer,   Udland