Efterafgrøder fylder for lidt i landskabet

Efterafgrøder bidrager på mange felter. Dels kan de levere jordløsning, de kan bindes kulstof, de kan bidrage med mange næringsstoffer og øge diversiteten i marken.

Det fortalte Annette Vibeke Vestergaard fra Seges, da hun på Jordbundens Dag arrangeret af FRDK, Agrovi, Seges og Økologisk Landsforening præsenterede projektet ’Sund jord - en investering i dyrkningssikkerhed og udbytte’.

»En god efterafgrøde kan opbygge 100-400 kg kulstof pr. ha på et år,« sagde Annette Vibeke Vestergaard;

»Vi skal blive bedre til efterafgrøder. De fylder alt for lidt i landskabet.«

Hun glædede sig over, at meget tyder på, at økologerne fremover vil få lov til at benytte kvælstoffikserende planter i efterafgrødeblandinger.

»Den næste og ultimative udfordring bliver at udvikle pløjefri økologi. Og vejledningen til denne dyrkningsform er vi på vej med i projektet,« sagde Annette Vibeke Vestergaard.  

Forsøg med reduceret jordbearbejdning viser, at der ikke er signifikant udbytteforskel mellem traditionel etablering og reduceret jordbearbejdning; men til gengæld er der store års- og afgrødevariationer.

På forsøgsmarker i henholdsvis Aulum og Jerslev er jordboende organismer blevet optalt på marker, der er blevet pløjet, har været dyrket med reduceret jordbehandling og CA, cultivating agriculture. 

Optællingerne, der skulle finde indikatorer for frugtbarhed i form af regnorme og smådyr, viste, at der for eksempel i Jerslev blev fundet 117 regnorme pr. kvm i den pløjede mark, mens der blev fundet 203 regnorme pr. kvm på marken, der blev dyrket som CA.

»Og det var vel at mærke de store, nyttige regnorme, som kommer dybt ned i jorden, der var flere af på AC-marken,« fortalte Annette Vibeke Vestergaard.

Til gengæld var antallet af springhaler og mider helt ens på de to marker i Jerslev.

Andre undersøgelser, som Annette Vibeke Vestergaard præsenterede, viste, at pløjning er den største trussel mod mykorrhiza. Undersøgelserne blev blandt andet gennemført på en forsøgsmark i Aulum med havre i foråret 2018, hvor CA blev sammenlignet med en pløjet mark. Her var der næsten dobbelt så meget mykorrhiza i CA-marken. 

Et tilsvarende forsøg i Jerslev med vinterbyg i efteråret 2017 viste, at andelen af koloniserede rødder i den pløjede mark stort set var på samme niveau, som på den pløjede mark i Aulum. Til gengæld var der mere end 2,5 gange så mange koloniserede rødder i den mark, der var blevet harvet.