Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal

De menneskeskabte klimaforandringer vil i det mest realistiske scenarie øge vandstanden omkring Danmark med 42 cm frem mod år 2100.

Det betyder hyppigere og kraftigere stormfloder, som kommer fra et højere udgangspunkt og dermed kan nå længere ind i landet. Og da der bliver stadigt varmere, kan vi også se frem til flere hedebølger og samtidig flere skybrud. Det viser DMI's netop opdaterede Klimaatlas, der er et fælles datagrundlag, som kommunerne kan bruge til at planlægge klimatilpasning.

"Mange husker nok efterårsstormen i oktober 2023, der bød på en 100 års stormflod. Den fremtidige hyppighed af den type hændelser, fremgår nu også i Klimaatlas. Indikatoren viser bl.a., at en stormflod, der i dag statistisk forekommer hvert 100. år, bliver en hændelse, der kan indtræffe ca. hvert tredje år i slutningen af århundredet, i et mellemhøjt udledningsscenarie," siger Mark Payne, videnskabelig leder for Klimaatlas hos DMI i Nationalt Center for Klimaforskning.

Mere vinternedbør og flere varmebølger

DMI's Klimaatlas indeholder flere forudsigelser, som landmændene bør skele til, for de viser, at erhvervet hyppigere kommer til at kæmpe med store vejrmæssige udfordringer. Ud fra samfundets nuværende udledninger og klimapolitik konkluderer Klimaatlas, at vi i Danmark aktuelt styrer mod:

• en temperaturstigning på to grader i forhold til referenceperioden 1981-2010 (bemærk at referenceperioden allerede er varmere end det førindustrielle niveau),

• 20 dage med varmebølge mod ni i dag,

• samme mængde nedbør om sommeren som i dag, men den kommer hyppigere som kraftige byger,

• 12 pct. mere vinternedbør,

• 42 cm højere middelvandstand i havet, som stiger med accelererende tempo.

Jørgen E. Olesen, professor og institutleder på Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, er dog bekymret for, at DMI's estimater er for lave. Han peger på, at siden 1980'erne er temperaturen steget ca. 0,5 grader per årti, og derfor styrer vi snarere mod en opvarmning på 3-4 grader frem for 2 grader.

"Jeg er også ret sikker på, at man undervurderer vinternedbøren. Klimamodellerne fanger ikke helt variabiliteten i vejret (større kontrast mellem vejrekstremer, fx meget vådt efterfulgt af meget tørt vejr, red.), og det er især variabiliteten, der rammer landbruget; at landmanden ikke ved, hvad det næste, der rammer, bliver. Hvis vi bare tager i år, så havde vi en kanonvåd vinter, som fortsatte ind i vækstsæsonen. Rigtig mange i Vestjylland kunne ikke få sået deres afgrøder, fordi det var alt for vådt. Går vi tilbage til 2018, havde vi en tørke. Modellerne er det bedste, vi har, men de opererer i gennemsnit og fanger derfor ikke disse variationer," siger han.

Mere vand er en af de største udfordringer

Mark Payne anerkender, at klimamodellerne ikke er perfekte, men han har ikke set tegn på, at de nuværende beregninger skulle være skæve, i forhold til de hidtidige ændringer man har observeret. Han forklarer, at 1980'erne var et usædvanligt koldt årti, og derfor vil temperaturstigningen siden da komme til at se "kunstigt" høj ud. Ser man derimod ca. 150 år tilbage, er temperaturen i Danmark steget ca. 1,5 grader, og derfor er fremskrivningen inden for skiven, vurderer han.

Variabiliteten i vejret indgår også i klimamodellerne, men det er svært at tegne et tydeligt billede af, hvad fremtiden bringer, hvis man vil se på de enkelte år:

"Vi snakker om et gennemsnitligt klima langt ude i fremtiden. Variabiliteten, især hvad angår regn, er stor, men der er tale om tendenser. Meget våde år, som det vi har nu, vil ske markant hyppigere ude i fremtiden. At der kommer mere vand, er en af de største udfordringer, som dansk landbrug står over for," siger Mark Payne.

Længere vækstsæson, men...

Det nye Klimaatlas viser dog også en længere vækstsæson, som umiddelbart kunne lyde godt for landbruget, men direkte adspurgt om ikke dét i det mindste er positivt, tøver Jørgen E. Olesen:

"Det er da godt - bare ikke hvis det er for vådt eller tørt. Nogle afgrøder kan måske udnytte det - i hvert fald vindyrkning, græs, måske skovlandbrug."

Mark Payne er enig i, at en længere vækstsæson ikke nødvendigvis er godt nyt for landbruget:

"Den markante forlængelse af vækstsæsonen bliver samtidig udfordret af, at vintrene bliver vådere, og så ser det altså mere komplekst ud for landbruget," siger Mark Payne.

Jørgen E. Olesen forklarer, at skovlandbrug kan afbøde lidt af konsekvenserne i tørkeperioder og muligvis modvirke erosion ved for meget regn. Men overordnet set vil landbruget blive udfordret af den øgede variabilitet i vejrets ekstremer.

Gør det sværere at opfylde målsætninger

Jørgen E. Olesen nævner desuden, at ændringerne i det danske klima får konsekvenser for "langt de fleste" af Danmarks klima- og miljømål: Mere nedbør øger kvælstofudledningen og dermed risikoen for iltsvind - det gør det sværere at leve op til Vandrammedirektivet. Varmen giver os flere plantesygdomme og skadedyr. Det bliver sværere at lagre kulstof i jorden, fordi varmen øger mikrolivets omsætning af det og dermed udledningen, hvilket besværliggør vores klimamål.

Der er også større risiko for, at både gylle og pesticider ender i grundvandet, hvis jorden er meget våd, idet grundvandsspejlet vil stå højere, og makroporerne i våd jord er desværre gode til at transportere gylle og pesticider ned i undergrunden eller direkte mod markdræn og videre ud i vandmiljøet.

For skeptikere vil temperaturstigninger på en halv eller hel grad måske lyde marginale - men faktum er, at selv få grader medfører store ændringer, forklarer Mark Payne:

"Vi kommer til at få flere hedebølger, stormfloder, skybrud og vådere vintre. Det kommer til at ske i en verden, som er to-tre grader varmere end i dag, og det kommer til at skabe enorme problemer for landbruget," siger han og tilføjer:

"Det bekymrer mig. Men der er også gode nyheder: Vi er på vej mod 3,1 graders temperaturstigning og ikke 5, som vi var for 10 år siden. Så vi har faktisk gjort noget."

Et nyt studie har vist, hvor meget menneskeskabt global opvarmning allerede har forstærket variabiliteten i nedbørsmønstre over det seneste århundrede. Nedbørens variation er steget globalt over 75 pct. af landjorden og har øget udsvingene mellem våde og tørre perioder; især i udsvingene fra dag til dag og inden for de enkelte årstider, hvor forskellen mellem våde og tørre dage er blevet 1,2 pct. større for hvert 10. år.

Variabiliteten er især tydelig i Europa, Australien og det østlige Nordamerika, hvilket ifølge forskerne er en udfordring for landbrugene.