I Danmark halter det med at dyrke linser, så landmænd må se mod udlandet

For snart to år siden begyndte Jens Søgaard, der driver gården af samme navn ved Dråby på Djursland, omlægningen til økologisk drift af ejendommens 160 hektar. Som et led i omlægningen har han introduceret en række bælgplanter i sædskiftet, og sidste år dyrkede han for første gang fire hektar med linser af sorten Anicia.

"Det gik rigtig godt, og vi havde omkring to ton færdigvare pr. hektar," fortæller Jens Søgaard, mens vi står i marken med dette års avl af linser, som her den 20. maj står i fem-syv centimeters højde og kigger ud over Kattegat, øen Hjelm og Mols Bjerge. I år har planterne fået en noget langsommere start på grund af det kølige forår.

"Sidste år såede vi den 16. april, og jeg ville have været ude at strigle på 4. og 8. dagen efter såning. Men på tredjedagen var de oppe, og jeg nåede aldrig ud at strigle dem," siger Jens Søgaard og fortsætter:

"I år lader de vente længere på sig. Det er nu tre uger siden, de blev sået, og de står og putter sig. Samtidig har vi fået lige rigeligt med vand i maj måned, og jorden er stiv, så det er en noget anden start i år. Men de kommer da, kan man se."

På linsemarken er der ud over Jens Søgaards egen linseavl udlagt et areal til forsøg med såtidspunkter i linser og kikærter i samarbejde med Djurslands Landboforening og SEGES samt et lille område til opformering af fire forskellige gamle ærte- og bønnesorter (to af hver). At kikærterne stadig ikke er spiret frem, vidner om, at end ikke Kattegat i dette forår har kunnet holde skråningerne ved Søgaard lune.

Kræver jævnt såbed

Jens Søgaards linser er i år sået i slutningen af april, hvilket giver et forventet høsttidspunkt i begyndelsen af august.

"En tommelfingerregel siger, at man skal høste linser 100 dage efter såtidspunktet. Sidste år høstede vi den 1. august," fortæller Jens Søgaard. Han har netop forsøgt sig med en let strigling her tre uger efter såning, men jorden er i øjeblikket for hård på grund af den megen regn.

"Linser er ikke specielt konkurrencedygtige over for ukrudt, og derfor vil jeg gerne ud at strigle dem to gange. Lige nu duer det ikke rigtig med striglen, men heldigvis har kulden også holdt ukrudtet tilbage, så på den måde er det måske et heldigt år," siger Jens Søgaard.

En del af linsernes ringe konkurrenceevne i forhold til ukrudt er, at planterne ikke bliver særlig høje. Planternes størrelse betyder også, at såbedet skal være så jævnt muligt af hensyn til høsten.

"De er ikke ret store, og planterne kan også godt lægge sig efter regn. Og selvom de rejser sig igen i blæsevejr, så er det ligesom at høste frøgræs direkte. Man skal helt ned til jorden og hente det med skærebordet. Så der skal helst tromles efter etablering," siger Jens Søgaard.

Viden fra udlandet

I 2020 blev den ene af de fire hektar med linser skårlagt forud for høsten. Jens Søgaard vurderer, at der ikke var nævneværdig forskel i spildprocenten ved skårlægning kontra direkte høst. Dyrkning af linser er ikke noget, der er meget erfaring med i Danmark. Jens Søgaard har fået inspiration og fifs fra en kollega og pioner på Samsø og ellers hentet viden fra Frankrig og Canada.

En naturlig udvikling

Jens Søgaards døtre, Astrid og Malene, er indehavere af Pure Dansk, som sælger danskdyrkede bælgfrugter. Opstarten af Pure Dansk blev også starten på Jens Søgaards omlægning til økologisk drift.

"Jeg har tidligere dyrket økologisk planteavl på forpagtede arealer gennem 10-12 år og har altid gerne villet omlægge ejendommen her til økologisk. Da de gik i gang med Pure Dansk var det derfor naturligt, at det skulle være nu," fortæller Jens Søgaard.

Ud over linserne producerer han også ærter til Pure Dansk, og når omlægningsperioden på Søgaard er overstået, vil økologiske hestebønner følge efter. Og hvem ved? Måske er der endnu flere sorter og arter på vej. Jens Søgaard er nemlig ikke bleg for at eksperimentere.

"I år har vi sået fire gamle ærte- og bønnesorter ud til opformering – bl.a. Prinsessebønnen fra Mariager. I alt er der sået fire kilo af hver sort ud. Det er frø, vi har købt fra Landsforeningen Frøsamlerne," siger han.

På det strategiske plan vil han gerne sprede risici på så mange afgrøder som muligt. To tons linser pr. hektar, er eksempelvis som i 2020 ikke noget, man kan regne med som et fast gennemsnit.

"I Canada oplever man af og til op til tre ton pr. hektar, men der er stor variation mellem årene, og andre gange er det nærmest nul. Så jeg ser det lidt som kløver, at nogle gange går det fantastisk, og andre gange ikke. Så må man huske at grine i de gode år og huske det de år, hvor det går knap så godt, og så lande et fornuftigt gennemsnit," siger Jens Søgaard.

Slagtesvin på vej ud

Bælgplanterne i Jens Søgaards sædskifte består i 2021 af fire hektar med linser, 20 hektar med hestebønner og 28 hektar med ærter. De af ærterne, som er af sorten Ingrid, er til Pure Dansk og dermed human konsum, mens resten, lige som hestebønnerne og kornet, indtil videre går til foder. Sammen med sin økologiske planteavl, har han frem til nytår nemlig også stadig en årlig produktion af 7.000 konventionelle slagtesvin på Dråby Søgård.

"Den bedste udnyttelse af omlægningskornet er at køre det hjem til grisene. Når de er væk, og omlægningen er gennemført, så kommer der måske glutenfri havre og hamp med i sædskiftet sammen med de forskellige bælgfrugter," siger Jens Søgaard.

Med endnu et halvt år tilbage med svineproduktion på Dråby Søgård, har Jens Søgaard sikret sig gødning nok til vækstsæsonen 2022, og derefter er planen, at efterafgrøder og biogasgylle skal være de primære kilder til gødning på gården.