»En vane opstår ikke af sig selv. Man skal også have mod på at tilføje bælgfrugterne i sin mad«

Hjemme hos Katrine Ejlerskovs mor står der flere glas med linser. Katrine Ejlerskov har selv givet sin mor dem, men når hun kommer på besøg, står linserne der stadig. Urørte.

De urørte linser hos Katrine Ejlerskovs mor er et godt billede på, hvordan bælgfrugter trives i danskernes måltider. Ifølge DTU Fødevareinstituttet spiser vi omkring 5 gram om dagen – mens de nye kostråd anbefaler 100 gram bælgfrugter. Hver eneste dag.

"Manglende inspiration er en stor barriere for at spise flere bælgfrugter. Det er ikke nok bare at have råvarerne stående – for en vane opstår ikke af sig selv. Man skal også have mod på at tilføje bælgfrugterne i sin mad. Og det er her, vi skal inspirere danskerne," siger Katrine Ejlerskov, der leder Plantebaseret Videnscenter – et samarbejde mellem Økologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk Forening, som så dagens lys i 2020.

Bælgfrugter er proteinrige

Et af centerets fokusområder er at motivere flere danskere til at anvende flere bønner, linser og ærter i deres måltider, hvis du spørger Katrine Ejlerskov.

"Videnscenteret er ikke hundrede procent vegetarisk, men vi har fokus på at fremme måltider, som er plantebaserede – suppleret af animalske proteiner. Når du skærer ned på kødet, skal det erstattes med noget andet. Bælgfrugter bidrager med meget protein og har et højt indhold af de aminosyrer, der er gode i en plantebaseret kost sammen med brød og grøntsager. Det er derfor, vi har fokus på bælgfrugterne," forklarer hun.

Katrine Ejlerskov uddyber, at dyrkningen af bælgfrugter også har positive effekter for jorden, fordi de samler kvælstof fra luften i små rodknolde. Af samme grund passer de som hånd i handske ind i en økologisk produktion, som ikke tillader brug af kunstgødning.

"Vi kommer ikke uden om bælgfrugterne," understreger hun og peger på, at kostrådenes anbefaling, at vi skal indtage proteiner fra 100 gram bælgfrugter om dagen endda er lavt sat:

"Lancet-rapporten, som de nye kostråd tager udgangspunkt i, anbefalede 180 gram om dagen, men vurderingen fra Fødevarestyrelsen er, at det ikke er realistisk i vores madkultur lige nu. Derfor ramte anbefalingen de 100 gram."

Begejstring i de professionelle køkkener

Katrine Ejlerskov forklarer, at centerets rolle er at ændre strukturer og rammer - og dermed være med til at at bane vej for flere grønne, økologiske måltider – og her batter det mest at tage fat i de professionelle køkkener, detailhandlen og fødevarevirksomhederne, pointerer Katrine Ejlerskov.

Hun forklarer, at centeret blandt andet går i dialog med forskellige grossister, kommuner og professionelle køkkener. For eksempel i form af en online-workshop om, hvordan køkkenerne kan få flere bælgfrugter ind i deres convenience-produkter som for eksempel måltidssalater eller wrap to go.

"Det handler om at skabe begejstring, ikke mindst hos de køkkenfaglige. Vi ønsker at inspirere de professionelle køkkener til at variere deres opskrifter, så køkkenets brugere oplever, hvor mange retter bønner, linser og ærter kan indgå i, og hvad de kan smagsmæssigt," forklarer Katrine Ejlerskov.

Nyt navn øgede pølsesalget

Plantebaseret Videnscenter rådgiver også danske grossistvirksomheder på flere områder – blandt andet i at finde frem til det helt rigtige navn til nye plantebaserede produkter.

Katrine Ejlerskov forklarer, at den faglige ballast i god navngivning af de danske produkter stammer fra organisationen World Resources Institutes ’Better Buying Lab’. Her sidder fagfolk, der kombinerer forbrugerdata, adfærdsforskning og marketings- strategier hos fødevarebranchen. Målet er at undersøge, teste og opskalere strategier, der kan hjælpe forbrugerne til at købe mere bæredygtige produkter, ifølge organisationens hjemmeside.

Ifølge Better Buying Lab gemmer det gode navn til et plantebaseret produkt sig bag det at beskrive duft, smag, udseende, krydderier, konsistens og ingredienser. Ord som vegansk, vegetarisk og kødfrit trækker helt i den anden retning – men det kan dog være fint at markere vegetarisk/ vegansk med piktogrammer, så personer, der specifikt søger det, får hjælp på vejen.

Better Buying Lab konkretiserer, at salget af grønne retter kan øges helt op til 76 procent, hvis det lykkes at finde det helt rigtige navn til produktet.

I en artikel om Better Buying Labs resultater er en case fra England beskrevet: en butik i supermarkedskæden Sainsbury i kystbyen Truro. Her blev i årevis solgt en ”kødfri pølse med mos” (Meat-Free Sausage and Mash).

Fra august til oktober 2017 testede Sainsbury alternative navne. Ideen var at undersøge, om det påvirkede salget. Det gjorde det. Navnet ”Cumberland-krydret veggie-pølse og mos” (Cumberland-Spiced Veggie Sausage Sausage & Mash) udløste lidt af en revolution for salget. Det steg med hele 76,2 pct. Altså den selv samme pølse og mos – men nu med et nyt navn, der betonede plantepølsens krydderi-stil fra grevskabet Cumberland i det nordvestlige England.

Plantebaseret økologisk kost skal fremmes

Arbejdet at finde gode navne er blot ét eksempel på, hvordan det nye videnscenter samarbejder med de professionelle aktører. Centeret blev etableret 1. oktober 2020 og er som nævnt tidligere i artiklen et samarbejde mellem Økologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk Forening.

I en pressemeddelelse om centeret står der, at baggrunden for samarbejdet mellem de to parter er de udfordringer, vi står med inden for bæredygtighed; herunder klima, biodiversitet og folkesundhed. Det er udfordringer, der kalder på markante kostforandringer og dermed på et stort behov for øget viden om plantebaseret kost og en bæredygtig, plantebaseret fødevareproduktion”. Bestyrelsesformand for Økologisk Landsforening, Per Kølster, sagde i pressemeddelelsen følgende om centerets lancering:

”For økologer har det altid været en selvfølge at gå forrest, når det handler om at bane vejen for en mere bæredygtig fremtid. På fremtidens tallerken vil det grønne spille hovedrollen, mens kødet vil spille en velvalgt birolle af høj kvalitet – og økologisk naturligvis," udtalte Per Kølster.