Annonce

Annonce

Aurion nu er klar til at fjerne en barriere for den hjemlige produktion af økologiske bælgfrugter til konsum ved at tilbyde lønproduktion af hele processen fra oprensning af linser og afskalning af bønner til eventuel forarbejdning og pakning. Fra venstre: direktør Brian Nybo, kornansvarlig Bjarne Hansen og smed Lasse Bjerre foran det anlæg, som skal rense bælgfrugterne fra de danske økologer.

Aurion baner vej for de danske bælgfrugter

Det ligner et afgørende gennembrud for den hjemlige produktion af økologiske bælgfrugter til konsum, når Aurion nu tilbyder lønproduktion af hele processen fra oprensning og afskalning til eventuel forarbejdning og pakning af danske bælgfrugter.

Hidtil at det være mere end vanskeligt for økologerne at få renset og afskallet bælgfrugter til konsum, men går det, som Aurion-direktør Brian Nybo håber, vil oprensning, afskalning, forarbejdning og færdigpakning af danske bælgfrugter i løbet af få år udvikle sig til en vigtig indtægtskilde for selskabet.

Han oplyser i den forbindelse, at Aurion efter en del testarbejde har fundet ud af, hvordan man kan afskalle hestebønner på virksomhedens anlæg til glutenfri produktion.

Det var lige det led, som vi manglede i kæden, for vi kommer aldrig selv til at afskalle bønner. Det skal landmændene selv sørge for, inden de leverer deres bælgfrugter til os.

— Dorthe Friis Christensen, indkøber Solhjulet

Samtidig tilbyder Aurion nu at oprense linser til en renhed, der gør dem egnede til human ernæring. Dermed er to af de største hurdler ryddet af vejen for en hjemlig produktion af bælgfrugter til middagsbordet oplyser Brian Nybo, som ikke er i tvivl om, at den hjemlige produktion af bælgfrugter vil vokse markant i de kommende år.

"Vi har lavet et set up, hvor vi kan varetage hele processen, fra de høstede råvarer bliver leveret hos os og renset for sten og urenheder, til vi står med helt rene produkter, som vi kan sortere efter størrelse eller male til mel og pakke i poser," siger Brian Nybo, som allerede har lavet de første aftaler om lønproduktion.

Solhjulet: Lige det led vi manglede

Solhjulet er en af de økologiske grossister, som har været nødt til at sige nej til at lave kontrakter med danske økologer, fordi de ikke kunne finde et sted, hvor de kunne få oprenset og afskallet deres bønner, oplyser Dorthe Friis Christensen, der er indkøber hos Solhjulet.

"Vi har snakket med flere økologer, som var interesserede i at dyrke bønner til os, men samarbejdet strandede på, at de ikke kunne få af dem afskallet, så det er helt sikkert interessant, at Aurion nu er kommet på banen. Det var lige det led, som vi manglede i kæden, for vi kommer aldrig selv til at afskalle bønner. Det skal landmændene selv sørge for, inden de leverer deres bælgfrugter til os," siger Dorthe Friis Christensen.

Der er stor forskel på renheden efter at Aurion har haft hænderne i de økologiske linser, som skal være helt fri for urenheder for at kunne sælges som fødevare
Der er stor forskel på renheden efter at Aurion har haft hænderne i de økologiske linser, som skal være helt fri for urenheder for at kunne sælges som fødevare. Foto: Gitte Bjerre

Da det hidtil har været umuligt at opspore danske møllerier eller frøfirmaer, som var i stand til at løse opgaven på tilfredsstillende vis, har det været lidt op ad bakke for de mange økologer, som øjner et spændende potentiale i at dyrke bælgfrugter. Derfor er flere partier med bælgfrugter kørt til oprensning og afskalning syd for grænsen i Tyskland, men fremover kan økologerne nøjes med at sende deres bønner og linser mod nord, hvor Aurion både tilbyder at pakke poser til detailhandlen.

Aurion løser dermed en vigtig udfordring for de danske økologers voksende produktion af bælgfrugter, som efter planen skal ende på de danske middagsborde – enten som hele linser, bønner og ærter eller som ingrediens i forarbejdede fødevarer.

Med afsæt i de aftaler, Aurion allerede har i pipelinen, forventer Brian Nybo, at de danskproducerede bælgfrugter allerede indenfor de næste par år vil udgøre tæt på fem pct. af den samlede mængde råvarer, som bliver oprenset og forarbejdet/pakket i virksomheden.

"Men det kører på et separat anlæg, så det går ikke ud over vores øvrige produktion. Det bliver et ad on, og det kan meget vel tænkes, at bælgfrugterne allerede om få år vil udgøre en to-cifret andel," siger direktøren.

Et kæmpe gennembrud

I Økologisk Landsforening har både Jesper Fog-Petersen og Henrik Hindborg i flere år arbejdet på at stimulere den hjemlige produktion og forberede markedet for økologiske bælgfrugter, og deres begejstring over Aurions initiativ er ikke til at tage fejl af.

"Det er et kæmpe gennembrud i forhold til en af de største udfordringer ved at dyrke mindre partier af bælgfrugter og gøre dem klar til konsum," siger økologikonsulent og plantefaglig vidensudvikler Jesper Fog-Petersen.

Han er projektleder for "Sort it out" , som undersøger forskellige sorter af kikærter, bønner, linser, ærter og hestebønner ift. hvor egnede de er til at dyrke i Danmark, og hvor velegnede de er til konsum.

Han fortæller, at forening har kendskab til flere små møllerier, som overvejer at gå mere aktivt ind i arbejdet med at økologiske bælgfrugter, mens branchens største aktører hidtil har været noget tilbageholdende med at lave kontrakter med danske avlere og investere i det nødvendige udstyr. 

Markedschef: "Nu falder brikkerne på plads"

Derfor glæder Jesper Fog-Petersen og Henrik Hindborg sig over Aurions klare udmelding, og de er ikke i tvivl om, at den nye genvej til markedet vil sætte yderligere skub i den hjemlige produktion af bønner, ærter og linser.

Henrik Hindborg, der er markedschef for detail og leder af projektet "Styrket afsætning af klimavenlige økologiske proteinafgrøder til konsum", arbejder på langs af leverandørkæden med fokus på lokale proteinafgrøder. Han ser det som en vigtig mission at motivere avlere, virksomheder og grossister til at arbejde tættere sammen for at kickstarte processen, og her er Aurion initiativ endnu et skridt i den rigtige retning.

"Nu er det løst én gang for alle, så nu flader brikkerne lige pludselig på plads for en betydelig produktion af danskproducerede bælgfrugter til konsum. Nu er det ikke længere hverken bøvlet og svært at få varerne gjort færdige til konsum," siger han til Økologisk Nu.

Flere artikler fra samme sektion

Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort

ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.

Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige

Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.

20-11-2024 7 minutter Næringsstoffer,   Klima,   Bæredygtighed,   Biodiversitet

Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal

DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.

13-11-2024 7 minutter Klima