Studie: Honningbier kan snuppe føden, før de vilde bier nærmest er vågnet
Honningbier er kendt som en uundværlig del af vores fødevareproduktion, men uden for landbruget kan de udgøre en alvorlig trussel mod biodiversiteten, viser et nyt amerikansk studie. Dansk professor mener dog, at fundene skal tolkes med forsigtighed.

Vores fødevareproduktion er dybt afhængig af honningbier, som gennem deres bestøvning yder en service til en værdi af flere milliarder dollars.
Et spørgsmål er dog, hvilken påvirkning de har på vilde bier, som generelt er i tilbagegang, og derfor har forskere undersøgt samspillet mellem honningbier og vilde bier i det sydlige Californien, som er et globalt hotspot for bestøver-biodiversitet. Resultatet viser, at honningbier fjerner omkring 80 pct. af blomsters pollen, allerede den første dag blomsten står åben.
Det betyder, at der bliver langt færre ressourcer til de mere end 700 arter af vilde bier i området. Ifølge forskerne er den mængde pollen, honningbier fjerner fra blot én hektar vegetation, nok til at forsyne tusindvis af vilde bier med føde hver dag i blomstringsperioden.
I studiet undersøgte forskerne tre almindelige indfødte planter (sort salvie, hvid salvie og fjern phacelia – også kendt som fjern skorpionurt) som målrettede pollenkilder. De kunne se, at blot to besøg af honningbier fjernede mere end 60 pct. af den tilgængelige pollen fra blomster af alle tre arter. En så omfattende udnyttelse af pollen efterlader kun sparsom pollen til de indfødte, vilde bier.
“Honningbier er utrolig effektive til at udnytte ressourcer som pollen og nektar. I modsætning til de fleste vilde bier i regionen kan honningbier kommunikere til deres kolonier, hvor de mest givende planter står, og fjerner derfor ofte hovedparten af pollen tidligt om morgenen, inden de vilde bier når at lede efter føde,” siger førsteforfatter Dillon Travis i en pressemeddelelse.
Honningbier dominerer biomassen
Studiet viser, at honningbier nu udgør 98 pct. af den samlede “bi-biomasse” i økosystemet, fordi de er større end de fleste vilde arter. Hvis de samme ressourcer i stedet blev udnyttet af vilde bier, ville deres bestande ifølge forskernes beregninger være omkring 50 gange større.
“Selvom honningbier med rette betragtes som en uundværlig ressource for mennesker, kan de udgøre en alvorlig økologisk trussel i de økosystemer, hvor de ikke hører hjemme,” siger Keng-Lou James Hung, tidligere ph.d.-studerende ved UC San Diego og nu lektor ved University of Oklahoma.
Han peger på, at honningbier snarere bør ses som en del af husdyrbruget end som en art, der skal bevares i naturen:
“Når det handler om naturbevarelse i Nordamerika, er honningbier oftere en del af problemet end en løsning.”
Vilde bier fortrænges
Professor emeritus Joshua Kohn fra UC San Diego fremhæver, at især de større vilde bier næsten er forsvundet i området:
“Det mest overraskende fund var det ekstremt lave antal af vilde bier, som var lige så store eller større end honningbier. Særligt humlebier var sjældne og udgjorde kun 0,1 pct. af alle observationer."
Også kvaliteten af planters afkom kan lide under honningbiers dominans. Et tidligere studie fra 2023 af Travis og Kohn viste, at planter, der bestøves af honningbier, ofte får afkom af lavere kvalitet end planter, der bestøves af vilde bier.
Dansk forsker: Nuancerne mangler
En dansk forsker på området mener dog, at resultaterne fra Californien skal tolkes med forsigtighed.
“Jeg synes ikke, at det nye studie bidrager med meget nyt. Vi har allerede en række studier, der viser, at honningbier kan udgøre et problem i visse sammenhænge, mens andre studier ikke finder samme effekt,” skriver Claus Rasmussen, der er lektor ved Institut for Agroøkologi - Agerlandets biodiversitet, Aarhus Universitet, i en kommentar til Økologisk Nu.
Han peger på, at både en norsk rapport (Nielsen et al. 2024) og et dansk studie (Rasmussen et al. 2021) har vist, at betydningen varierer med økologisk kontekst:
"Der er næppe tvivl om, at honningbier i bestemte økologiske sammenhænge kan presse vilde bier, mens de i andre har minimal betydning."
Ifølge Claus Rasmussen er det mest interessante i det nye studie, at det kvantificerer, hvor meget pollen der flyttes, men han savner en mere tydelig fremstilling af biernes forskellige fødepræferencer:
“Når honningbier samler pollen fra visse arter, efterlades andre blomster med ressourcer til bestøvere, der foretrækker dem. Honningbierne kan aldrig tømme en art eller et område helt for ressourcer – de optimerer. Det er netop nuancen med fødespecialiseringen, jeg savner i det nye studie. Det nye studie er også lidt uklart i, hvordan det skal tolkes i andre systemer.”
Behov for forvaltning
Forskerne bag det californiske studie understreger, at honningbier fortsat er afgørende for landbruget, men at deres dominans i naturområder kan være en overset faktor bag vilde bestøveres tilbagegang.
Mulige løsninger kan være at begrænse antallet af bistader på offentlige arealer efter afgrødernes blomstring, eller i særlige tilfælde at fjerne indførte bifamilier.
“I områder med truede biarter kan naturforvaltere overveje systematiske fjernelser eller flytninger af ikke-hjemmehørende honningbier, så de vilde bier får en chance,” siger Keng-Lou James Hung.