Regenerativ før det var moderne: Karl Henning Mikkelsen skaber frugtbar jord med køer og kompost

På kanten af et engareal ved Brande tygger 13 rødbrogede simmentaler-kødkvæg på gulerodstoppe fra gården Højbo, som de tydeligvis prioriterer over det græs, de går på.

Dyrene fodres året rundt med alt det overskydende materiale fra grøntsagsproduktionen og efterlader ved samme lejlighed ofte en klat eller en stråle i den halm, Karl Henning Mikkelsen har lagt som dybstrøelse ved kvægets mobile hytte.

”Vi tænker hele tiden på, hvor meget kan vi få omsat igennem køerne. Den omsætning, der sker igennem dem, er højeffektiv. Det kan simpelthen ikke prises nok, det køerne gør for vores jord,” siger Karl Henning Mikkelsen, mens han viser rundt mellem de lange rækker af gulerødder i sine grøntsagsmarker.

Økolog siden 1997

Karl Henning Mikkelsen har drevet Højbo vest for Brande som økolog siden 1997. I 2006 lagde han – som han selv ser det - endnu et lag oven på bæredygtigheden og blev biodynamiker.

Gårdens 35 ha omfatter omkring 10 ha græs, 10 ha med skov og natur - og nogenlunde det samme areal med korn, hvorfra der nu kun er en stubmark tilbage efter havre, der i år har givet et helt usædvanligt godt udbytte.

På de øvrige arealer dyrker han kartofler og grøntsager som gulerødder, rødbeder, løg, kål, selleri, porrer og pastinak.

Det er altså resterne af disse afgrøder, der kommer en tur gennem køerne som et tilskud til at opbygge jordens sundhed.

Men en del af hemmeligheden bag hans regenerative dyrkningsmetoder består i tilsætning af kompost, som han selv fremstiller af planterester og komøg fra dybstrøelse.

”Det bliver omsat i komposten, og vi får en masse mælkesyrebakterier ind på marken på den måde,” forklarer han og tilføjer, at grøntsagsmarkerne også får besøg af køerne efter høst.

”Der ligger altid spildkartofler, når vi kører kartofler op, og der ligger måske lidt ukrudt, som de har lyst til at æde. På den måde bliver der ikke noget spild på marken, og det, de efterlader, har højere værdi, end det, de samler. Vi presser også al halm fra de 10 ha med korn, og den bliver til strøelse og foder for at få så stor en mængde dybstrøelse som overhovedet muligt til at lave kompost af.”

Som basis fodres kvæget udelukkende med græs, wrap og halm af egen avl.

Regenerativ før det blev trendy

Karl Henning Mikkelsen mener, at det biodynamiske som udgangspunkt er en økologisk, regenerativ dyrkningsform.

”Det er jo som udgangspunkt biodynamiske dyrkningsprincipper, som de regenerative bygger det hele på. Men jeg bliver efterhånden også inspireret lidt af de tanker, der kommer omkring det regenerative, blandt andet et større fokus på at måle og se på, hvad der helt konkret er af mikroorganismer i både jord og kompost,” forklarer han.

Allerede før Karl Henning Mikkelsen begyndte at tænke kompost ind i kredsløbet, fik han lavet jordanalyser, hvor man nærstuderede livet under jordoverfladen.

”Det viste sig, at det faktisk var komplet. Det vil sige, at vi faktisk kunne det samme med de biodynamiske præparater og dyrkningsmetoder, som de kan ved at bruge de regenerative metoder. Så det supplerer hinanden rigtig godt. Det er noget med at fremme mikrolivet i jorden, og hvad der bærer det, er helhedstanken. Det er at tænke det store ind i det små, kan man egentlig sige.”

Hugelbed, humlebier og kompost-te

På Højbo er der plads til både det store og det små. Sideløbende med produktionen fra grøntsagsmarkerne eksperimenterer Karl Henning Mikkelsen også med andre afgrøder – bl.a. i et drivhus med persille, rosmarin, bladbeder og tomater.

For enden af drivhuset ligger en stor jorddynge, et hügelbed, der har en kerne af træstammer og grene dækket med et lag af kompostmuld. Hügelbedet er plantet til med græskar, artiskokker og persille og summer af livlig aktivitet fra insekter som sommerfugle og humlebier.

I nærheden er der en speciel lille søjleformet kompostbunke på størrelse med en lille wrapballe, som han bruger til at udvinde den koncentrerede kompost, han poder de større kompostbunker med. Herfra udvinder han også en slags kompost-te, som han vander direkte ud i afgrøderne.

”Det skal hjælpe med at få de rigtige mikroorganismer ud på marken, så alle de mikroorganismer, der skal udgøre en helhed, eksisterer på marken,” fortæller han.

Sædskifte og jordbearbejdning

På toårige skift bliver markerne på Højbo omlagt til græs med en lang række forskellige sorter og arter – begge år med køer. Hvor der skal dyrkes mere krævende grøntsager som selleri og porrer, går kvæget også på markerne om vinteren.

”Vi fodrer dem i et mobilt fodringsgitter, som flyttes, hver gang vi giver dem en ny wrapballe med halm, så vi får køernes møg fordelt over hele marken. Det har en rigtig god effekt og ses tydeligt i de efterfølgende år,” mener Karl Henning Mikkelsen.

Allerede i februar harves de marker, der skal tilsås med korn eller plantes til med grøntsager og kartofler. På den måde kan man udtørre senegræs, så græsresterne starter omsætningen i jorden. Hvis det er nødvendigt, bruges der en jordløsner, der bryder jorden mere, end den maser, forklarer Karl Henning Mikkelsen.

På det tidspunkt begynder han også at sprede humuspræparater eller kompost-te for at fremme omsætningen af græsresterne.

”Umiddelbart før såning eller plantning pløjer vi marken på omkring 15–20 centimeters dybde, og det er med jordpakker, som sørger for, at jorden lukkes, så den ikke afgiver næringsstoffer og bliver jævn og bekvem – og så er man faktisk parat til at så eller plante,” siger han.

Vestjylland uden vanding

Såningen foregår altid umiddelbart efter pløjningen, og det er meget vigtigt, fordi planterne på den måde får adgang til fugtig jord og derfor kan holde til en periode på flere uger uden vand, er hans erfaring.

På Højbo er der ikke vandingsanlæg.

”Der har jeg oplevet, at de klarer sig i flere uger, og når der så kommer vand, er de klar til at stikke af. Når planterne opdager, at der ikke er vand til rådighed ved overfladen, sætter de rødder nedad, fordi der er fugt fra den nylige pløjning. Og når jorden er blevet kørt over med jordløsner, er der også fugt, der kommer nedefra.”

Efterhånden som han har fået opbygget et bedre humusindhold i jorden, oplever han, at den bliver bedre til at holde på fugten, mens han i porremarken graver en håndfuld sandblandet muld op med hænderne og snuser til den – og beskriver dens ’krummestruktur’.

”Det er ligesom en svamp, når en plante bliver plantet i sådan en jord, hvor næringsstofferne er bundet i jorden – modsat når der bruges kunstgødning eller gylle, og de i stedet bliver bundet i vandet. Her kan planten tage vand og næring efter, hvad den har behov for – ud fra temperatur og lys og alle de forskellige ting, der spiller ind,” forklarer han.

Vestjyske porrer i København

På sin store porremark trækker han en af sine biodynamiske porrer op af jorden, og med den skarpe urtekniv skærer han den rutineret til – nærmest uden at tænke over det – så en kraftig duft af porre spreder sig med det samme.

”Det, mange reagerer på, er duften. Og ligesom med de andre grøntsager er det holdbarheden. Vi har kunder i København, der siger, at de kun kan lave nogle af deres specielle porreretter med porrer herfra, og det siger noget om, at der er en vis kvalitet i dem,” siger han med tydelig stolthed.

Højbos biodynamiske afgrøder sælges fra egen gårdbutik, men også til institutioner, i lokale butikker, til grossister og via websalg. Kødet sælges primært til private kunder.

Artiklen er skrevet i projektet ’Regenerativt Landbrug i en dansk kontekst – værdifuld validering og implementering’ med støtte fra Promilleafgiftsfonden.