Forskning: Økologi og konventionelle fødevarer har samme klimaaftryk

Analyserer man landbrugets produktion fra jord til bord og sammenligner økologien med konventionelt landbrug, er der stort set ingen forskel i de to metoders klimabelastning.

Sådan lyder det fra Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (Icrofs) i en pressemeddelelse, som kommer efter længere tids debat om klimabelastningen fra økologien.

En gennemgang af flere såkaldte livscyklusanalyser fra Schweiz, Sverige og Danmark, hvor forskere undersøger produkternes klima- og miljøaftryk fra jord til bord inklusive alle eksterne input såsom foder, elforbrug og gødning, viser ifølge Icrofs, at der ikke er nogen nævneværdig forskel på økologiens aftryk i forhold til det konventionelle landbrugs.

Icrofs skriver, at drivhusgasudledningerne fra den økologiske produktion generelt er lavere per hektar sammenlignet med den tilsvarende konventionelle produktion, mens det lavere udbytte i økologien bringer udledningen ned på samme niveau, når den måles per kg produceret fødevare.

Ifølge forsker Marie Trydeman Knudsen ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet bør man dog ikke kun se på drivhusgasserne, når man sammenligner produktionstyperne; også biodiversiteten, pesticidforbruget og kulstoflagringen bør indgå i den samlede miljøvurdering. Hun henviser til, at et reviewstudie har vist, at økologien har ca. 30 pct. højere biodiversitet, og at kulstoflagringen er højere i økologisk landbrug, hvilket gavner klimaet.

Derudover viser indkøbsstudier, at økologiske forbrugere spiser mindre kød og mere grønt end forbrugere, der primært køber konventionelle fødevarer.

• Læs også: Økologer går i offensiven i debatten om klimaet
  

Mindre animalsk produktion frigør arealer

Vil man frigøre areal for at få mere natur, vinder man mest ved at sænke indtaget og dermed produktionen af animalske produkter.

"Det er veldokumenteret, at klima- og miljøeffekter er størst ved produktion af animalske produkter, hvad enten man sætter tænderne i en konventionel eller økologisk bøf. Dels er der et tab forbundet med, at husdyrene omdanner planternes/foderets energi og protein til kød og mælk, og dels dannes drivhusgasser ved husdyrenes fordøjelse og ved håndteringen af husdyrgødningen. En reduktion af kødforbruget vil kunne frigøre store arealer, som i dag bruges til foderproduktion, til i stedet at producere vegetabilsk føde til mennesker," skriver Icrofs.

Det påpeger dog også, at både økologiske og konventionelle landmænd er nødt til at arbejde videre med at sænke deres drivhusgasudledning.

"Der er behov for, at landbruget fortsat arbejder for at udvikle nye dyrkningssystemer, der kan øge kulstoflagringen og minimere udledningen af lattergas ved hjælp af nye sædskifter, efterafgrøder og dyrkningssystemer med minimeret jordbearbejdning. Forskningen viser, at omlægning af økologisk dyrkningspraksis, fodring af husdyrene og håndtering af husdyrgødning i kombination med bioraffinering og biogasproduktion vil forbedre klimaprofilen yderligere, ligesom anvendelse af vedvarende energi og teknologi til energibesparelse kan reducere energiforbruget - begge dele til inspiration for hele landbruget," skriver Icrofs.

Forskningscentret henviser til disse fire livscyklusstudier i sin pressemeddelelse:

Environmental impacts of organic and conventional agricultural products - Are the differences captured by life cycle assessment? Meier et. al. (2015), Journal of Environmental Management

Carbon footprints and land use of conventional and organic diets in Germany, Treu et. al (2015), Journal of Cleaner Production

Land-use intensity and the effects of organic farming on biodiversity: a hierarchical meta-analysis, Tuck et. al (2014), Journal of Applied Ecology

Enhanced top soil carbon stocks under organic farming, Gattinger et. al (2012), Proceeding of the National Academy of Sciences of the United States of America