Ægtepar sagde farvel til forstadslivet og blev en del af en boomende landbrugsproduktion

I 2021 besluttede ægteparret Mila og Lasse Dalby at forlade deres hus i forstadskvarteret Viby ved Roskilde og tage springet til et liv i Hesselager for at realisere deres drøm om at sætte farten i hverdagen lidt ned, bo på landet og dyrke jorden.

De fandt ud af, at Danmark i høj grad importerer nødder, og så derfor et hul i markedet, så de valgte at anlægge en 10 ha økologisk nøddeplantage på deres nyerhvervede 17 ha store landejendom Strandbyhus 300 meter fra vandet ved Storebælt.

Danske Nødder var dermed født, og Mila og Lasse Dalby blev en del af en produktionsform, som har været i voldsom vækst de senere år. Ifølge tal fra Landbrugsstyrelsen, som Innovationscenter for Økologisk Landbrug præsenterer i sit nye katalog 'Nøddekatalog - inspiration og guide til dyrkning af økologiske nødder' er antallet af hektar med økologisk nøddeproduktion herhjemme steget fra 54 ha til 372 ha siden 2020 - altså mere end en syvdobling.

Trods den stigende interesse for dyrkningen er forbruget dog langt større, så Danmark fortsat importerer tonsvis af øko-nødder fra bl.a. USA, Tyrkiet, Tyskland, Sverige, Chile og Moldova, skriver innovationscentret.

Stor efterspørgsel

Traditionelt set er der blevet dyrket mange hasselnødder i Danmark, men skalaen af hver enkelt produktion har været relativt beskeden, og ifølge innovationscentret er produktionen - trods de seneste års stigning - milevidt fra at opfylde efterspørgslen.

Med hjælp fra venner og familie fik Mila og Lasse Dalby plantet 10 hektar valnødder, hasselnødder og kastanjer, og flyver man over området, vil man kunne genkende deres bedrift, da hasselnøddetræerne på et mindre areal er plantet i hjerteform.

De første planter kom i jorden i november 2022 og tæller mange forskellige sorter. Desuden afprøver de både frøformeret og podet plantemateriale for at kunne sammenligne udvikling og kvalitet. Flere af valnøddetræerne bar allerede frugt denne sommer; frugt som parret dog nøjsomt har pillet af, så træerne kunne bruge energien på vækst frem for frugt.

"Jeg tror, at vi var lidt naive i starten om at starte en nøddeplantage. Vi troede, at vi bare kunne gøre det med en spade. Men vi fandt hurtigt ud af, hvor meget det kræver, men det er bare fedt," sagde Lasse Dalby i et interview med Fyens Amts Avis sidste år om den nye tilværelse.

Endnu er produktionen kun på hobbyniveau, men drømmen er at kunne gøre det på fuld tid. Både Mila og Lasse er økonomiuddannede og som noget af det første udviklede de en 12-års forretningsplan for nøddeplantagen. Først 10 år efter, at de første træer blev sat i jorden, forventer de, at produktiviteten har nået et niveau, så virksomheden for alvor kan begynde at levere en tilfredsstillende afkastningsgrad og forrente den investerede kapital.

Derfor har begge også fuldtidsarbejde ved siden af driften af Danske Nødder, men drømmen er at dyrke og sælge nødderne fuld tid. Nødderne ønsker parret at afsætte til gourmetrestauranter, via egen webshop og via pluk-selv. Derudover har de planer om at åbne deres nøddeplantage for lokalsamfundet og andre interesserede, så det kan tjene som et centrum for foreningsarrangementer, skolebesøg og afstressningsophold.

Gode effekter på omgivelserne

En større nøddeproduktion herhjemme har flere positive virkninger. Ud over at den kan mætte det store marked herhjemme og mindske importen, er dyrkningen af nøddetræer også positiv for både klimaet, da træerne binder CO₂, og biodiversiteten.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug har derfor udarbejdet nøddekataloget for at hjælpe produktionen yderligere på vej ved at give indblik i reglerne, gode tip til dyrkningen og muligheder for at modtage frugt- og bær-tillæg.

Centret skriver, at der er potentiale for at udbrede dyrkning af både hasselnødder, valnødder og ægte kastanjer samt mere eksotiske nødder som hjertenød, mandel, hickory, blærenød, grå valnød, sort valnød og nordlige sorter af pekannøder.

Mila og Lasse Dalby har netop søgt etableringsstøtte, som de vil bruge til at indkøbe maskiner til høst, afskalning og pakning. De ønsker desuden at indrette plantagen ud fra anbefalinger for at fremme biodiversiteten – både for biodiversitetens og produktionens skyld. Læhegn er en central del af denne tilgang, da de både skaber levesteder og giver bedre vilkår for nøddetræerne.

De har plantet cirka 5.500 læplanter, og de to-rækkede læhegn er sammensat af 13 forskellige træer og buske, der blomstrer på forskellige tidspunkter og bærer forskellige frugter til fugle, dyr og insekter. Desuden har parret bygget uglekasser for at forbedre den biologiske bekæmpelse af mosegrise, og de håber at kunne tiltrække flere større rovfugle, ikke mindst for at holde kragerne lidt i skak.

Parret har yderligere planer om at få høns i plantagen som et værn mod de snudebiller, der kan forvolde stor skade på hasselnødderne.

Det kræver dog en vis portion tålmodighed at etablere en nøddeproduktion. Ifølge Michael Højholdt, landskonsulent ved Seges, kræver det nogle års pleje, før der kan skabes en indtjening, og investeringen er ret stor; dels i plantemateriale, dels i selve arbejdet, som omfatter plantning, renholdelse og vanding med slanger eller vogn særligt de første år. I driftsfasen vil det være nødvendigt at bruge en del tid på pasning af græsarealer/afgræsning samt beskæring og høst.

Til gengæld kan der være synergi med dyrehold og samdyrkning, så der kan opnås økonomiske fordele ved at kombinere nøddeproduktion med øvrige produktionsformer.

Vil væk fra monokultur

På det regenerative landbrug Kløverlund bor Signe Hauritz og Mads Bruun Jensen med deres tre døtre og en lillesøster på vej. De har netop valgt at kombinere nøddeproduktionen med både grøntsagsdyrkning og afgræsning.

I 2015 overtog parret den fem ha store landejendom, der ligger i Gyrstinge på Midtsjælland, hvor de straks begyndte at omdanne markerne til et frugtbart landskab med nødde- og frugttræer, afgræssende dyr, flerårige planter samt mindre områder med grøntsager.

"Vi vil rigtig gerne have, der skal være diversitet, og væk fra monokulturer," har Signe Hauritz, der er uddannet økologisk landmand, tidligere udtalt til sn.dk.

"Det er jo med alt her i livet, at diversitet er sjovt," mener hun.

På 1,6 ha har de plantet 80 valnøddetræer og 60 spisekastanjer. Valget skyldtes, at disse afgrøder havde krav om færrest træer per ha for at få frugt/bær-tillæg, og den større afstand mellem træerne gjorde det muligt med afgræsning og dyrkning af andre afgrøder for at supplere indtjeningen, mens plantagen vokser til.

Til bestøvning blev de tre valnøddesorter Lara, Fejø og Appenæs plantet sporadisk i valnøddeplantagen.

Indtil træerne vokser sig store, dyrker parret grønsager i fem bede mellem de første fem valnødderækker. Bedene roterer, og i sædskiftet indgår bl.a. kål, løg, hvidløg, hestebønne, græskar, kartofler, grøngødning og efterafgrøder.

Grønsagerne sælges primært via en abonnementsordning, og derudover sælges de på bestilling, i en vejbod og til et par restauranter lokalt og i København. Indtægten fra grønsagerne kan skabe indtjening i årene, indtil der kan høstes fra nøddetræerne, men på sigt er det planen, at det er nødderne, der skal bære økonomien.

Flytter dyrene rundt

I de områder mellem trærækkerne, hvor der ikke dyrkes grønsager, er der udlagt en kløvergræsblanding, som afgræsses af gårdens ti får og ni geder. I nøddeplantagen laves folden mellem to rækker af træer ved hjælp af SmartFence, der er et hegnskoncept, som samler hele hegnet i én enhed. Dyrene flyttes til en ny fold efter ca. en uge, inden alt græsset er spist.

Foruden får og geder tæller gårdens dyr også 30 høns og fire moskusænder. Ligesom bedriftens andre dyr har disse også en særlig rolle i systemet. Hønsene har et mobilt hønsehus, som kan flyttes rundt, og når der muges ud i hønsehuset, spreder Signe Hauritz hønsemøget rundt om nøddetræerne, så træerne gødes. Desuden hælder hun korn ud rundt om nøddetræerne, så hønsenes skraben holder jorden ren omkring træerne. Ænderne bidrager til sneglebekæmpelse på ejendommen, der er lavtliggende og derfor har et stort pres fra dræbersnegle.

Læs mere om de to familiers teknikker og få et nærmere indblik i nøddeproduktionen via Nøddekataloget her - du kan også lytte det her.

Artiklen er skrevet med udgangspunkt i Nøddekatalogets tekster. Kataloget er udarbejdet i projektet Lokalt producerede økologiske nødder, som er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug.