Bornholmsk økolog stiller skarpt på linserne

Kristen Harild er en af to økologer, som under mottoet: ’Fremtidens fødevarer skabes af bornholmske planteproteiner’ er gået sammen med 13 af øens konventionelle landmænd og dannet FoodsBornholm.

De vil udnytte Bornholms mange soltimer og efter nordiske forhold milde klima til at dyrke bælgfrugter til human ernæring. I år tester producentsammenslutningen på tredje år potentialet i de proteinrige bælgfrugter, hvor linserne stod pænt, da avisen var på besøg i begyndelsen af juli. Siden kom regnen.

En rekordvåd juli forsinkede flere gange høsten og gav lidt for gode vækstvilkår for ukrudtet, og først 23. august besluttede Kristen Harrild i samråd med sin landbrugskonsulent at skårlægge linserne. Men selv om det, der i begyndelsen af juli lignede en lovende høst, formentlig ender med et udbytte under middel, har Kristen Harild langt fra opgivet håbet om, at de små, linseformede sorte og grønne frø om nogle år kan udvikle sig til en af de faste afgrøder i fremtidens markplaner på Skovsholm.

”Nu har jeg investeret så mange penge og tid og penge i den her produktion, at vi selvfølgelig kører videre med det,” siger den bornholmske økolog, som høstede ca. ti m³ beluga-linser på godt syv ha og ca. seks m³ anicia-linser på seks ha.

Når han gør det op i rummål, skyldes det, at der var et stort indhold af ukrudt i høsten, og han tør ikke gætte på indholdet af linser.

”Jeg kender først udbyttet, når linserne er tørret og renset. Det sker nok først hen mod nytår, da vi har mange forskellige afgrøder, som skal renses,” siger han

»Men jeg skal ikke have for mange år som dette.«

Topcut og ærtestøtte

Fagligt ser han spændende perspektiver i samarbejdet mellem øens konventionelle og økologiske producenter, som i fællesskab ønsker at finde nye veje for bornholmsk landbrug, som kan være med til at ruste øen til en mere klimavenlig fødevareproduktion.

Mens hovedparten af de konventionelle avlere i FoodsBornholm får deres primærindtægt fra produktion af slagtegrise til Danish Crowns slagteri i Rønne, er Kristen Harild ren planteavler, og det passer ham fint.

»Det er tredje år, at jeg dyrker linser, og udbyttet vokser år for år,« sagde Kristen Harild i juli, mens han trak hånden gennem de lave, åbne linseplanter, som siden blev overhalet af hurtigt voksende ukrudtsplanter som tidsler og hvidmelet gåsefod.

Netop det høje ukrudtstryk og et mislykket forsøg på at få en blanding af ærter og linser til i fællesskab at udkonkurrere ukrudtet var en af årsager til, at han senere endte med at skårlægge linserne.

»I år havde jeg sået ærter, som linserne kunne støtte sig op ad, men for at bekæmpe ukrudtet valgte vi at topcutte marken, og det tog også toppen af ærterne, så det fungerede ikke så godt, men vi bliver klogere hvert år,« siger den bornholmske økolog.

Savnede Bornholms granit

Han er opvokset på Frennegård i Ibsker, hvor hans far gennem mange år eksperimenterede med dyrkning af flere utraditionelle afgrøder og nicheproduktioner.

I 2006 færdiggjorde Kristen Harild landbrugsuddannelsen, inden han ville ud at se verden. Rejsen endte i Aarhus, hvor han både tog produktionsleder- og pædagoguddannelsen.

»Efter 10 år i Aarhus med alt andet end landbrug, blev længslen efter den bornholmske granit for stærk, og i 2017 vendte jeg tilbage til Bornholm og til landbruget,« fortæller Kristen Harild på FoodsBornholms hjemmeside.

Siden han forlod Bornholm, havde hans far købt nabogården Skovsholm, som han havde omlagt til økologi. Her arbejdede Kristen et par år, inden han som led i et glidende generationsskifte i 2020 forpagtede gården med 150 ha, og det skulle snart vise sig, at han havde arvet noget af sin fars pionérånd og lyst til at søge nye veje.

»En vigtig del af en økologisk bedrift er i mine øjne samspillet med den omkringliggende natur, der grænser op til markerne. Jeg har stor interesse i, hvordan jeg kan optimere dette samarbejde mellem marker og natur i forhold til naturlig skadedyrsbekæmpelse og bestøvning,« siger den bornholmske linseproducent, som med stor interesse følger med i de vinde, der blæser over landbruget i dagens Danmark.

Det er stadig et forsøg

Han er især optaget af emner som biodiversitet, klimaaftryk og bæredygtighed og vil gerne finde ud af, hvordan man kan raffinere fødevareproduktionen, så de negative effekter minimeres, samtidig med at driften hænger sammen økonomisk, og han trives godt med pionerånden i det bornholmske netværk af bælgfrugtpionerer, som hvert år høster nye erfaringer om sorter, ukrudtsbekæmpelse og høstmetoder.

»Jeg bliver gladere og gladere for den økologiske drift, som giver mig mere faglig stolthed,« siger den bornholmske økolog, som dog må erkende, at de konventionelle kolleger har lidt nemmere ved at bekæmpe ukrudtet.

Markerne med økologiske linser synede ikke umiddelbart af så meget, da avisen besøgte Skovsholm midt i juli, men den unge bornholmske økolog var nogenlunde tilfreds.

»Vi skal huske, at der stadig er tale om et forsøg på at finde ud af, om linser er fremtiden.«

Det tror Christian Møller Holm, at de bliver.  Han er formand for FoodsBornholm og arbejder til dagligt som forsøgsleder og konsulent hos Bornholms Landbrug & Fødevarer, og er også konsulent for Kristen Harild.

»Vi ved, at der er et marked for linser, især hvis de er økologiske, og vi har fundet ud af, at de er forholdsvis dyrkningssikre, så det kan snart ende med, at afsætningen bliver den største udfordring,« sagde formanden tilbage i juli, da der var udsigt til en god høst.

I dag erkender han, at regn og blæst endte med at gøre det til et udfordret år for klippeøens bælgfrugtpionerer.

”Der var meget forskellige udbytter. For nogle gik det udmærket. Jeg tror, at Krisen høstede ca. en t pr. ha. Andre havde marker der gik helt til i ukrudt, så nogle høstede slet ikke deres marker, mens nogle bælgfrugter blev brugt til foderensilage,” siger Christian Møller Holm, som er spændt på at få overblik over producenternes høstudbytte.

55 ha med bælgfrugter

Totalt dyrkede de 15 landmænd ca. 55 ha bælgfrugter, og efter at de i foråret investerede et par mio. kr. i at indrettet et renseri i et nedlagt kyllingeslagteri i Hasle, ser han meget fortrøstningsfuldt på fremtiden.

»Hidtil har vi fået renset bælgfrugterne på den anden side af vandet, men det var ikke holdbart at være så langt fra processen. Nu har vi på skift gennem fire uger stået to medlemmer i renseriet hver dag for at rense sidste års høst, som nu ligger i bigbags, så nu skal vi bare have den del solgt,« siger Christian Møller Holm, som oplyser, at han oplever at blive presset på prisen af kunderne fra sidste år.

»Og det er lidt vanskeligt at prissætte en afgrøde, når udbytterne pr ha svinger fra 700 kg til 3,5 ton.«

God mulighed for succes

Til at rådgive om salgsarbejdet og forhandlinger med kunderne har stifteren af Lehnsgaard Raps, Hans Hansen, stillet sig til rådighed for FoodsBornholm, som dermed både kan trække på hans netværk og mange erfaringer med at etablere et brand fra bunden.

Ved årsskiftet solgte han den sidste del af Lehnsgård Raps, som producerer og sælger madolie, sennep og andre specialiteter. Nu stiller han sin viden om salg og markedsføring til rådighed for øens bælgfrugtpionerer, som han håber at kunne hjælpe med at finde de rigtige salgskanaler og kunder.