Annonce

Annonce

Deltagerne på et nyligt afholdt temamøde lugter til forskellige varianter af ensilage lavet på blade.

Forskere undersøger, om der skal blade på grisenes menu

Skal landmænd plante flere træer i landskabet, kræver det, at der udvikles nye teknikker, som skal få træerne til at give mening for gårdenes økonomi. Forskning i skovlandbrug afprøver derfor en række af træernes potentialer. En mulighed er at lave træer om til foder.

En flok drægtige økologiske søer bliver udsat for en blindsmagning.

De store dyr ved ikke, at en ud af tre foderemner i deres trug er lavet på blade og skud fra piletræer, enten alene eller i blanding med kløvergræs og derefter ensileret. Men i smagsforsøget vil søerne godt spise blade, der er omdannet til ensilage.

»De gik jo løs på begge slags ensilage, og det var helt tydeligt, at de åd løs. Og den ene slags ensilage af ren pil havde de jo taget, frem for gulerødderne der bare lå tilbage. I en anden slags ensilageblanding med pil og græs havde de taget gulerødderne, men ladet ensilagen blive tilbage. Så det var helt tydeligt, at det smagte forskelligt, og at der var forskellige præferencer,« fortæller seniorspecialist Søren Ugilt Larsen fra Teknologisk Institut, der har været med til at fremstille den ensilerede blad-ensilage.

Søerne foretrak ensilagen af blade fra ren pil frem for ensilage af pil og kløvergræs.

»Vi anede jo ikke, om grisene ville æde det. Så for os er det jo stort, at de tilsyneladende rigtig godt kan lide det,« siger en begejstret Anne Grete Kongsted, seniorforsker ved Aarhus Universitet.

Billeder og video fra søernes blindsmagning blev vist for en gruppe forskere og økologiske landmænd, der var samlet i Skarrildhus for at drøfte træernes fremtidsmuligheder i landbruget og se på effekten af en række forsøg med træer under temaet ’Skovlandbrug’.

Blindsmagning for grise er et pilotforsøg, som i sig selv ikke er helt videnskabeligt, men det vil blive afprøvet under mere kontrollerede forhold senere og indgår i en større undersøgelse af blandt andet bladenes foderværdi.

Anne Grete Kongstad redegør for resultaterne af søernes blindsmagning
Anne Grete Kongstad redegør for resultaterne af søernes blindsmagning. Foto: Uffe Bregendahl

Træer er ikke bare i vejen

Projektet er et af flere, der skal finde veje til at motivere landmænd til at plante flere træer i bedriften. I moderne landbrug foretrækkes ofte store, effektive vidder, hvor træer opfattes som noget, der bare er i vejen for de store traktorer og markredskaber, der kræver fart og manøvreplads.

»Det primære formål med projekterne er at give producenterne inspiration til at udvikle eller videreudvikle deres bedrifter i forhold til skovlandbrug eller elementer af skovlandbrug. At få flere træer plantet på bedrifterne, så det giver mening: Hvilke træer de skal plante for at opnå de effekter, vi gerne vil opnå med hensyn til kulstofbinding, biodiversitet, dyrevelfærd og så videre,« forklarer seniorforsker fra Aarhus Universitet Anne Grete Kongsted.

Hun præsenterede bl.a. resultatet af blindsmagningen, men også undersøgelser af for eksempel foderværdien i den blad-ensilage, søerne guffede i sig, og som måske med tiden kan blive et værdifuldt fodersupplement for de økologiske griseavlere.

»Træerne er allerede i foldene, hvor de giver skygge til grisene, men samtidig er de flerårige og gode til at opsamle næringsstoffer. Det er græs også, men træerne er mere holdbare, for når grisene roder, kan de ødelægge en græsmark fuldstændigt. Ideen var at se, om vi også kan få noget foder ud af træerne, når vi har dem i marken alligevel. Med forsøgene prøver vi at kradse lidt i overfladen og se, om der er perspektiver i det,« siger Søren Ugilt Larsen, der til lejligheden havde poser med smags- og lugtprøver af blad-ensilagen med, som konferencedeltagerne selv kunne stikke trynerne ned i. En af dem, der snusede til prøverne, var økologisk griseproducent Bertel Hestbjerg.

Søren Ugilt Larsen, Brian Holm og Bertel Hestbjerg (th) diskuterer træernes muligheder i bedrifterne
Søren Ugilt Larsen, Brian Holm og Bertel Hestbjerg (th) diskuterer træernes muligheder i bedrifterne. Foto: Uffe Bregendahl

Langhåret træforsøg

Netop hans grise har lagt maver til ensilageforsøgene. Han har mange års erfaring med poppeltræer i bedriften ’Hestbjerg Økologi’ og markedsfører sine grise som ’poppelgrise’. Han er dog gået ind i foderprojektet med blade med en god portion vestjysk skepsis.

»Jeg tænkte: ’Nej nu bliver det for langhåret det her.’ Men så er det godt, at der er sådan nogle typer, der insisterer på, at det prøver vi. Og søerne vil da gerne æde det. Men jeg har bare ikke fantasi til at se, hvordan vi får høstet pilebladene på en rentabel måde, får ensileret det og får givet det til vores grise,« siger han.

Mange udfordringer

Søren Ugilt Larsen erkender også, at der er et stykke vej, før hans pileensilage bliver en naturlig del af foderet for de økologiske grise.

»Vi har høstet pilen i forskellige højder, så den stadig kan give noget skygge. Måske kan vi høste så højt, at grisen ikke tager de nye skud, efter at træerne er høstet. Men der er mange udfordringer med, hvordan man kan gøre det rationelt. Også med hensyn til om man kan køre med maskiner i grisefolde. Det er jo noget, der skal udvikles, men så er der jo kreative folk som Bertel Hestbjerg, der er gode til at finde ud af, hvordan man gør det i praksis,« siger han.

Med ensilage lavet af blade er der måske sat skub i et nyt udviklingsprojekt, der med tiden kan give det endnu mere mening at plante træer på bedrifterne. Men der er altså stadig en lang række udfordringer med at høste bladene og få dem forarbejdet videre ned i søernes trug på en rentabel og hensigtsmæssig måde.

»Måske skal vi lave nogle tre meter høje og en meter brede hække, så vi kan høste på en kæmpestor flade. Måske virker det, men så mangler vi at opfinde maskinerne, og det kan nok godt lade sig gøre. Sådan er det jo, at når noget praktik og teori mødes, så kommer der nogle skæve ideer, hvoraf en promille eller to giver noget og sætter sig nogle spor fremadrettet. Så er det jo fedt, når det lykkes,« siger Bertel Hestbjerg.

Langsigtet skovlandbrug

Skovlandbrug er en disciplin, der ofte kræver, at landmanden væbner sig med tålmodighed og har de langsynede briller på. Det er vigtigt at tænke træernes funktion et godt stykke ind i fremtiden i gårdens drift og tænke økonomi ind i det, siger Martin Jensen, seniorforsker ved Institut for fødevarer, Aarhus Universitet.

Langsigtet tænkning har man forsøgt sig med hos en anden deltager ved konferencen, økologisk griseavler Brian Holm fra Brørup.

Hos Brian Holm er der langsigtede planer for at udnytte træerne i bedriften - men først og fremmest giver de skygge til grisene
Hos Brian Holm er der langsigtede planer for at udnytte træerne i bedriften - men først og fremmest giver de skygge til grisene. Uffe Bregendahl

Hos ham er lange rækker af piletræer tænkt ind som en central del af bedriften. Først og fremmest for at give hans 650 søer og deres grise mulighed for at finde skygge i indhegningerne. Men også fordi træerne opsamler kulstof og øger biodiversiteten i området.

Træerne på bedriftens marker – lange, tynde skove med hver fire rækker poppeltræer – indgår også i en plan for bedriftens økonomi på den helt lange bane.

»Vi vil plante flere træer, og vi skal finde ud af at gøre det på en hensigtsmæssig måde, så vi kan bruge træerne til de formål, der nu opstår. For eksempel sætter vi de træer, vi planter nu, i rækker, så vi også kan høste dem til flis - altså til bioenergi. Men hvem ved, hvad vi kan udvikle det til? Vi har eksperimenteret med at blande flis fra træerne i dybstrøelsen og sprede det tilbage på marken for at få det kulstof tilbage til jorden. Måske går der 25 eller 30 år, før det bliver til planteomsætteligt kulstof. Men vi ved ikke, hvad vi ikke ved, og vi vil gerne se på mulighederne,« fortæller han.

De mange lange rækker af træer, der allerede er plantet på markerne, bliver stynet og klippet, når de bliver omkring tre meter høje.

»Så skyder de igen, og så bruger vi dem bare igen i mange år, og måske kan vi klippe dem hver femte år, og det kan vi måske gøre fem eller op til otte gange. Og så er der jo gået et par generationer med træerne, og hvem ved, hvordan verden ser ud på det tidspunkt?« siger Brian Holm.

Mere udbredt i udlandet

Mulighederne for at indlemme træerne i landbrugene er mange. Og mange steder i udlandet har træerne længe været en integreret del af landbruget på måder, vi måske kan lære af i Danmark.

I England og Frankrig er der eksempler på flere typer markafgrøder sået mellem lange række af frugttræer.

»Vi har jo også sortfodsgrise i Portugal og Spanien, der går under korktræerne, og her producerer man en højværdi-lufttørret skinke. Det er svært at overføre den slags direkte til den mere intensive danske landbrugsproduktion, men vi kan godt blive inspireret af udlandet, som har mange års erfaring med skovlandbrug – især i Sydeuropa,« siger Anne Grete Kongsted.

Den danske forskning i skovlandbrug er skudt i gang. Nu må tiden vise, om der opstår danske modeller, der kan vinde gehør uden for landets grænser – måske lange rækker af piletræer hos svineavlerne og ensilerede blade som foder.

Flere artikler fra samme sektion

Restprodukt fra græsprotein ligner nyt vidundermiddel mod indvoldsorm

Produktionen af græsprotein kan vise sig at have en særdeles positiv sidegevinst fordi den græspulp der bliver til overs ved raffineringen måske kan hjælpe til at bekæmpe indvoldsorm. Det viser nye forsøg København Universitet har lavet i samarbejde med Aalborg Universitet.

20-02-2024 4 minutter

10.000 hektar mere mangfoldig natur i det danske landskab

Naturforvaltere har i stor stil søgt en naturordning, der har til formål at bevare naturområder og værne om biodiversitet.

15-02-2024 2 minutter

Dette skal du være obs på, når du handler med grovfoder

FAGLIGT TALT: Få en handelsaftale på plads i god tid, men sæt jer sammen inden - køber og sælger - så I kan få afklaret usikkerheder i aftalen, før den indgås.

14-02-2024 2 minutter Fagligt talt,   Foder