Annonce

Annonce

En gris træder ud af et sølebad

Holdet bag et nyt forskningsprojekt - WelBredPOrg - vil undersøge, om vi kan forbedre grisevelfærden ved at sikre, at grisene bruger mere tid på adfærd, som bidrager til positive tilstande. Før det er muligt, skal et afgørende spørgsmål besvares: Hvad er en positiv oplevelse for en gris? Foto: Martin Strunge

Avl for gladere grise i stalden

KRONIK: For at finde ud af hvad der gør grise glade, vil et nyt projekt undersøge, hvad grise bruger tid på, når de har frit valg og tilbydes ressourcerige forhold.

En af økologiens styrker er forbedret dyrevelfærd – især hos grise. Men hvad er egentlig velfærd for grise - og hvordan forbedrer vi den?

Målet for dyrevelfærd har i mange år været fravær af lidelse (»Fik du et slag i hovedet i dag? Nej? Fantastisk!«). For at forbedre velfærden kan man fjerne de dårlige oplevelser. Tilstedeværelsen af positive oplevelser er dog mindst lige så vigtig for dyrets samlede velfærd (»Fik du et kram i dag? Ja? Fantastisk!«).

Forskning i dyrevelfærd baseres derfor i stigende grad på en model, hvor summen af dyrets negative og positive oplevelser udtrykker den samlede velfærd. Fire aspekter af dyrets liv - ernæring, miljø, sundhed og mulighed for at udvise adfærd - har afgørende betydning for dyrets mentale tilstand (Bracke og Hopster, 2006; Browning, 2022).

Holdet bag et nyt forskningsprojekt - WelBredPOrg - vil undersøge, om vi kan forbedre grisevelfærden ved at sikre, at grisene bruger mere tid på adfærd, som bidrager til positive tilstande. Før det er muligt, skal et afgørende spørgsmål besvares: Hvad er en positiv oplevelse for en gris?

For at finde ud af hvad der gør grise glade, vil projektet se på, hvad grise bruger tid på, når de har frit valg og tilbydes ressourcerige forhold.

Grise er efterkommere af den vilde gris - tilpasset livet i skovområder i små sociale grupper af nærtbeslægtede individer. Deres veludviklede tryner hjælper dem rundt i skoven på jagt efter den næste velsmagende snack. Denne type adfærd kaldes »fouragering” (rodeadfærd er en del af fourageringsadfærden), som betyder ”det at lede efter mad efterfulgt af at spise maden”. Forskning har vist, at en fouragerende gris er en glad gris (Douglas et al., 2012).

Grise vil gerne bruge mange timer om dagen på at søge efter føde, også selv om de har adgang til ubegrænset foder (Pedersen et al., 2005; Jensen et al., 2007; Stabler et al., 2022).

Fokus på denne type adfærd er udgangspunktet for WelBredPOrg-projektet, som skal undersøge, hvordan velfærden kan forbedres hos økologiske grise ved at tillade dem at udleve deres naturlige fouragerende adfærd.

WelBredPOrg vil i de kommende år belyse, om de økologiske grise, der bruger mest tid på at søge efter føde, også er de gladeste grise i stalden.

Ved hjælp af chips i ørene (RFID-øremærker) kan forskerne måle, hvor meget tid hver enkelt gris tilbringer i det særlige forsøgsområde, hvor de kan fouragere i godt grovfoder.

For at finde ud af om grise med en fouragerende adfærd har en bedre velfærd, vil forskerne se på, hvordan adfærden er relateret til udtryk for både positive mentale tilstande, såsom legeadfærd og til aspekter ved velfærden, som er forbundet med negative mentale tilstande såsom dårligt huld, skader og aggression.

Sidst, men ikke mindst, skal projektet undersøge, om der er en genetisk komponent forbundet med at udvise meget fourageringsadfærd.

Hvis det er tilfældet, er det muligt at fremavle grise, som er mere motiverede for at vise fourageringsadfærd, og som derved får flere positive oplevelser i livet. Dette kombineres med, at grisene har masser af godt grovfoder at rette adfærden mod, som tilsammen sikrer en høj velfærd hos økologiske grise.

Ideen gavner ikke kun velfærden - hvis det viser sig, at der er mange grise, som er stærkt motiverede for at rode i og æde grovfoder, kan en større del af foderet hentes direkte fra marken til gavn for klima og miljø.

Læs mere om WelBredPOrg her.

Projektet WelBredPOrg er en del af Organic RDD 8-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer).

Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Flere artikler fra samme sektion

Fra 24 meter lang tunnel kan forskerne nu nærstudere planternes rødder

I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.

12-07-2024 4 minutter Planteavl,   Forskning,   Klima

Lavbundsjorde til skue: Herregården Nørre Vosborg har officielt færdiggjort lavbundsprojekt på 88 ha eng

Engene omkring den historiske herregård Nørre Vosborg giver et billede af, hvordan store dele af det danske landskab vil se ud i fremtiden, hvis det foreløbige aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om en CO2-afgift føres ud i livet.

10-07-2024 4 minutter Klima

Klimatelt på Landsskuet: Skal marker fyldes med solceller, eller skal vi have atomkraft?

Som følge af det massive fokus på klimaforandringer og CO2-afgifter i landbruget er der rejst et 'klimatelt' til årets Landsskue i Herning. Her kan landmænd blive klogere på, hvordan netop deres bedrifter kan mindske CO2-aftrykket – f.eks. med hjælp fra foderadditiver, pointsystemer – og sågar atomkraft.

05-07-2024 7 minutter Landsskue