Annonce
Annonce
Landboforening: »Biogasgyllen er en kærkommen gødningskilde«
Økologerne på Djursland ser frem til at få mulighed for både at levere til og aftage gødning fra et kommende biogasanlæg i området.

Med de nye brancheanbefalinger er der yderligere incitament til at bruge afgasset gødning ifølge økologi- og planteavlskonsulent Henrik Østergaard Nielsen fra Djursland Landboforening. Foto: Claus Haagensen/Nature Energy
Når Nature Energy i 2024 efter planen slår portene op for et nyt biogasanlæg på Djursland, så vil det formentlig glæde mange af de lokale landmænd.
Ifølge økologi- og planteavlskonsulent Henrik Østergaard Nielsen fra Djursland Landboforening er der nemlig en rigtig stor interesse blandt økologerne i området for at aftage gødning fra det kommende biogasanlæg.
”Jeg tror, det kunne være særdeles gavnligt for mange. Djursland er ikke det mest husdyrtætte område, så det sker, at det er svært at skaffe gødning. Specielt i år er der er rift om husdyrgødningen, også blandt de konventionelle landmænd, da de skal betale dobbelt pris for kunstgødning,” siger han.
”Biogasgyllen er en kærkommen gødningskilde, og så har vores økologer også en udfordring med at have kløvergræs i sædskiftet, når det er svært at komme af med. Der bliver mulighed for at levere det til biogas og få en produktion ud fra kløvergræsset, og de vil gerne dyrke det.”
Praktiske udfordringer
Der kan dog også være praktiske udfordringer forbundet med at skulle aftage gødningen fra biogasanlægget. Først og fremmest ønsker anlægget at levere gødningen til aftagerne løbende, og derfor kræver det, at man har lagerkapacitet til det.
”Jeg tror egentlig ikke, at planteavlerne er afskrækkede fra at bygge lagertanke, men det ville give rigtig god mening allerede nu at tænke over, hvordan man kan udnytte tomme tanke eller få etableret nye i fællesskab med andre landmænd på strategiske steder,” siger Henrik Østergaard Nielsen.
Der er også fordele ved at aflevere husdyrgødning til biogasanlægget, heriblandt muligheden for at få konverteret dybstrøelse til flydende gødning. Men det er vigtigt, at man tænker det igennem for ens egen bedrift, så beslutningen bliver taget på et så oplyst grundlag som muligt, lyder opfordringen fra Henrik Østergaard Nielsen.
”Hvis man har dybstrøelse med et højt indhold af kali og samtidig har brug for kali, så skal man lige tænke over, hvordan man løser det, når man får en gødning tilbage med et andet næringsstofindhold. Der skal regnes på det, og fra vores side kommer vi også til at have flere arrangementer, hvor vi kan fortælle om muligheder og barrierer,” siger han.
På trapperne er også en leverandørforening, som mange økologer formentlig ser en fordel i at være en del af, mener Henrik Østergaard Nielsen.
Nye brancheanbefalinger
Med de nye brancheanbefalinger er der desuden yderligere incitament til at bruge afgasset gødning ifølge Henrik Østergaard Nielsen. Andelen af konventionel husdyrgødning, man må bruge, er nemlig sat ned. Til gengæld må man bruge en højere andel, hvis det først har været igennem et biogasanlæg.
Derudover vil muligheden for mere kløvergræs i sædskiftet være en hjælp for landmændene, da kløveren opsamler kvælstof til gavn for den efterfølgende afgrøde, og dermed bliver en del næringsstofforsyningen.
Landmændene må desuden få samme mængde udnyttet kvælstof tilbage, som de har leveret til et biogasanlæg som økologisk gødning. Der er ingen krav til sammensætningen af den afgassede gødning, økologen får retur, bortset fra at al indholdet skal være i overensstemmelse med økologireglerne.
Hvis landmanden til gengæld modtager mere kvælstof retur fra biogasanlægget, end leveret, gælder brancheanbefalingerne for den resterende mængde.
Brancheanbefalinger med virkning fra gødningsåret 2022/2023 (bedriftsniveau)
- Højst 107 kg. udnyttet N pr. ha i økologisk husdyrgødning eller gødning fra økologivejledningens bilag 2 (tidl. bilag 1)
- Højst 43 kg. udnyttet N pr. ha i ubehandlet, konventionel husdyrgødning
- Højst 65 kg. udnyttet N pr. ha i bioforgasset, konventionel husdyrgødning
Brancheanbefalingerne gælder for kvæg- og svineproducenter, hvis de ønsker at levere til de tilsluttede mejerier og slagterier.
Da indkøbt foder skal komme fra bedrifter, der lever op til anbefalingerne, gælder anbefalingerne reelt set også for alle planteavlere, hvis de ønsker at afsætte afgrøder med foderanvendelse.
Kilde: Innovationscenter for Økologisk Landbrug
Flere artikler fra samme sektion
Årets første tilfælde af fuginfluenza rammer hobbybesætning
I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne.
Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«
Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.
Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.
Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.