Arbejdet med græsprotein er nået langt, men der er stadig udfordringer

Af: Erik Fog, landskonsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Den sidste dag i august i strålende solskin var der demonstration af Aarhus Universitets græsproteinanlæg i Foulum. Omkring 50 interesserede deltagere benyttede denne mulighed for at få et indblik i mulighederne og udfordringerne i græsprotein. En god blanding af landmænd, virksomhedsfolk og konsulenter kiggede nærmere på raffineringsanlægget, der omdannede frisk græs til proteinkoncentrat, græsfiber og brunsaft.

Dagens vært var Morten Ambye-Jensen, der er lektor ved Aarhus Universitets Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet og leder af demonstrationsanlægget for grøn bioraffinering.

I sin indledning fortalte han, at udviklingsarbejdet med græsprotein er kommet så langt, at man kan lave et proteinkoncentrat med højt proteinindhold og høj kvalitet og derfor er et godt fodermiddel. Samtidig er sidestrømmen af fiberkage velegnet til både kvægfoder og biogas.

En udfordring, der endnu ikke er tilstrækkeligt løst, er, at udbyttet af proteinkoncentrat ofte er alt for lavt, og at forretningsmodellen for grøn bioraffinering derfor stadig er udfordret.

Dagens demonstration havde derfor fokus på at vise, hvordan Aarhus Universitet i projektet 'Værdiskabelse med græsprotein (Græs-prof)' arbejder med at teste udstyr, der kan neddele helt græs forud for saftpresning og proteinudvinding. Ved at bearbejde græsset til mindre partikler forud for saftpresningen kan man få mere protein ud i saften og dermed øge udbyttet af proteinkoncentrat.

Efter introduktionen fik deltagerne mulighed for at se demoanlægget i funktion og kunne se, hvordan græsset, der var snittet i marken, først blev blandet op i en strøm af grønsaft fra saftpressen og derefter gik græs-/væskeblandingen gennem først en Rotacutter fra Vogelsang og derefter gennem en Deflaker fra Cellwood Machinery, hvor græsset blev grundigt neddelt.

Derefter gik væskestrømmen til to skruepressere i serie, hvor saften effektivt blev skilt fra fibrene. Selve proteinudfældningen skete ved opvarmning til ca. 85 grader i en varmeveksler, hvorefter proteinet kunne centrifugeres fra og tørres.

Efter rundgangen på anlægget viste Morten Ambye-Jensen resultater fra en lignende opstilling i 2021. Den viste, at den omhyggelige neddeling af græsset forud for saftpresning kunne øge udbyttet af proteinkoncentrat med mellem 75 og 100 pct. Men erfaringen var også, at udbytteniveauet også afhang meget af egenskaberne og tilstanden af det græs, der bruges i anlægget.

Der var også en del interesse blandt deltagerne for at finde metoder til at producere græsprotein lokalt på gårdene. De seneste måneders udvikling har jo vist, at det er vigtigt at have en stor selvforsyning med protein.

Dagen var arrangeret i et samarbejde mellem Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Aarhus Universitet og Food & Bio Cluster Denmark som en del projekterne Græs-prof og Go-Grass.