Annonce

Annonce

En gris på friland spiser foder fra et trug

Man skal være opmærksom på flere ting, når man har dyr på 1. års omlægningsmarker. Foto: Colourbox

Ændring i EU-lov giver grise og fjerkræ adgang til udearealer i 1. omlægningsår

Søerne kræver ekstra opmærksomhed, da de kan optage store mængder græs fra marken. Både æglæggere og slagtekyllinger optager derimod en forsvindende lille andel af græsset på udearealerne.

Denne artikel er leveret af Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Kun rubrik og manchet er journalistisk bearbejdet af redaktionen.

Økologiske grise og fjerkræ kan nu komme på udearealer allerede i 1. omlægningsår. Det skyldes en ændring i EU-forordningen.

Første års omlægningsfoder må max udgøre 20 pct. af den samlede foderration på årsbasis.

Tilsammen må 1. års omlægningsfoder, og 2. års omlægningsfoder (f.eks. i indkøbt foderblanding eller i foder til hjemmeblanding) max udgøre 25 pct. for den enkelte dyregruppe. Foderplaner og beregningen af indholdet af førsteårs-, og indkøbt omlægningsfoder skal fremgå tydeligt ved økologikontrol.

Øko-grise – vær opmærksomme på søerne

Søerne kræver ekstra opmærksomhed, da de kan optage store mængder græs fra marken. En gennemsnitsso vil årligt optage omtrent 8 kg frisk græs, hvilket svarer til ca. 13,6 pct. af den årlige foderration.

Opmærksomhedspunkter, når du har dyr på 1. års omlægningsmarker (0-12 mdr. fra påbegyndt omlægning):

  • andelen af 2. års omlægningsfoder i indkøbte foderblandinger

  • andelen af omlægningsfoder i hjemmeblandinger

  • slæt fra omlægningsmarker, der anvendes som grovfoder f.eks. i vinterperioden

Øko-fjerkræ – undgå max forbrug af 2. års omlægningsfoder

Både æglæggere og slagtekyllinger optager derimod en forsvindende lille andel af græsset på udearealerne – regnet i kg tørstof. Derfor skal producenterne kun være opmærksomme på ikke at gå helt til max mht. tildeling af 2. års omlægningsfoder.

Flere artikler fra samme sektion

Fra 24 meter lang tunnel kan forskerne nu nærstudere planternes rødder

I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.

12-07-2024 4 minutter Planteavl,   Forskning,   Klima

Lavbundsjorde til skue: Herregården Nørre Vosborg har officielt færdiggjort lavbundsprojekt på 88 ha eng

Engene omkring den historiske herregård Nørre Vosborg giver et billede af, hvordan store dele af det danske landskab vil se ud i fremtiden, hvis det foreløbige aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om en CO2-afgift føres ud i livet.

10-07-2024 4 minutter Klima

Klimatelt på Landsskuet: Skal marker fyldes med solceller, eller skal vi have atomkraft?

Som følge af det massive fokus på klimaforandringer og CO2-afgifter i landbruget er der rejst et 'klimatelt' til årets Landsskue i Herning. Her kan landmænd blive klogere på, hvordan netop deres bedrifter kan mindske CO2-aftrykket – f.eks. med hjælp fra foderadditiver, pointsystemer – og sågar atomkraft.

05-07-2024 7 minutter Landsskue