Annonce
Annonce
Man skal være opmærksom på flere ting, når man har dyr på 1. års omlægningsmarker. Foto: Colourbox
Ændring i EU-lov giver grise og fjerkræ adgang til udearealer i 1. omlægningsår
Søerne kræver ekstra opmærksomhed, da de kan optage store mængder græs fra marken. Både æglæggere og slagtekyllinger optager derimod en forsvindende lille andel af græsset på udearealerne.
Denne artikel er leveret af Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Kun rubrik og manchet er journalistisk bearbejdet af redaktionen.
Økologiske grise og fjerkræ kan nu komme på udearealer allerede i 1. omlægningsår. Det skyldes en ændring i EU-forordningen.
Første års omlægningsfoder må max udgøre 20 pct. af den samlede foderration på årsbasis.
Tilsammen må 1. års omlægningsfoder, og 2. års omlægningsfoder (f.eks. i indkøbt foderblanding eller i foder til hjemmeblanding) max udgøre 25 pct. for den enkelte dyregruppe. Foderplaner og beregningen af indholdet af førsteårs-, og indkøbt omlægningsfoder skal fremgå tydeligt ved økologikontrol.
Øko-grise – vær opmærksomme på søerne
Søerne kræver ekstra opmærksomhed, da de kan optage store mængder græs fra marken. En gennemsnitsso vil årligt optage omtrent 8 kg frisk græs, hvilket svarer til ca. 13,6 pct. af den årlige foderration.
Opmærksomhedspunkter, når du har dyr på 1. års omlægningsmarker (0-12 mdr. fra påbegyndt omlægning):
andelen af 2. års omlægningsfoder i indkøbte foderblandinger
andelen af omlægningsfoder i hjemmeblandinger
slæt fra omlægningsmarker, der anvendes som grovfoder f.eks. i vinterperioden
Øko-fjerkræ – undgå max forbrug af 2. års omlægningsfoder
Både æglæggere og slagtekyllinger optager derimod en forsvindende lille andel af græsset på udearealerne – regnet i kg tørstof. Derfor skal producenterne kun være opmærksomme på ikke at gå helt til max mht. tildeling af 2. års omlægningsfoder.
Flere artikler fra samme sektion
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.
Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg
Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.