Annonce
Annonce
Usunde varer skal finansiere lavere moms på frugt og grønt
Kædedirektør i Coops discountkæde 365discount mener, at højere afgifter på slik og chips skal finansiere nedsat moms på grøntsager og frugt, som danskerne spiser alt for lidt af.

Michael Tilsted, kædedirektør i Coops discountkæde 365discount mener, at det er på tide at politikerne i Danmark vælger at bruge differentieret moms til at øge forbruget af grønne fødevarer. Foto: 365 discount
Flere danske dagligvarekæder bakker op om nedsat moms på frugt og grønt. Senest har Michael Tilsted, Kædedirektør i Coops discountkæde 365discount lanceret et forslag om, at detailhandlen skal kompensere for tabte indtægter på billigere frugt og grønt ved at hæve afgifterne på usunde varer som chips og slik.
»Vi kan se, at danskeren ikke spiser nok frugt og grønt, og det er et reelt problem. Så at gøre de sunde varer billigere vil være den rigtige vej at gå, og jeg mener, at en del af de tabte indtægter, kan hentes i detailhandlen,« siger Michael Tilsted til BT.
Den udmelding kom på bagkant en længe ventet analyse om effekten af differentieret moms, som Skatteministeriet udsendte tidligere på måneden. Af den fremgår det, at det vil koste statskassen to milliarder kroner om året at reducere momsen for de grønne varer fra 25 til 15 procent.
Siden analysen blev offentliggjort, har flere dagligvarekæder ytret sig positivt om potentialet ved at Danmark som et af de sidste lande i Europa vælger at bruge momsen som et redskab til at dreje danskernes fødevareindkøb i en sundere retning.
Lidl er klar
I analysen vurderer Skatteministeriet, at differentieret moms kan øge de administrative og tekniske omkostninger for både erhvervslivet og skattemyndighederne, men det billede kan Lidl Danmark ikke genkende fra de mange lande, hvor discountkoncernen arbejder med differentieret moms:
“I Lidl Danmark har vi længe argumenteret for differentieret moms på frugt og grønt. Det skyldes blandt andet, at vi i Lidl arbejder med differentieret moms i flere end 30 europæiske lande, og her oplever vi ingen tilfælde, hvor det for os er forbundet med en øget administrativ byrde. I Lidl mener vi derfor ikke, at de tekniske eller administrative forhindringer skal stå i vejen for tiltag, der styrker danskernes sundhed, og gør det billigere at købe sundere fødevarer. Hvis resten af Europa kan, så kan Danmark også. I Lidl er vi i hvert fald klar,” siger Claus Krogh, Head of Corporate Affairs i en pressemeddelelse.
Økonom: Begrænset effekt
Selv om analysen viser, at det vil øge folkesundheden, skriver forbrugerøkonom i Nordea, Ida Marie Moesby, i en kommentar i Børsen at reduceret fødevare næppe vil omkalfatre den danske indkøbskurv i væsentlig grad.
Det begrunder hun med, at den foreslåede momsnedsættelse vil give en årlig gennemsnitlig besparelse på 1400 kr. for en familie på to voksne og to børn. Det giver kun en månedlig besparelse på 117 kr. ud af et almindeligt madbudget på 6000 kr.
Flere artikler fra samme sektion
Vild start for Madmarked: Det overgår vores vildeste fantasier
Over 10.000 glade kunder lagde vejen forbi Alma på Sylows Allé i løbet af butikkens første fire åbningsdage.
Irmas afløser åbner med verdensnyheder og en gammel kending på hylderne
Alma Madmarked bliver den første dagligvarekæde, som sælger produktserien Noma Projects, mens det næppe overrasker ret mange, at det københavnske madmarked overtager Irmas passion for det økologiske sortiment hos Thise Mejeri.
Thise Mejeri får nu mælk fra antibiotikafrie besætninger
Som det eneste mejeri i landet har Thise Mejeri nu fået certificerede antibiotikafrie besætninger, som allerede leverer omkring en tredjedel af mejeriets mælk. Produktionen har åbnet for nyt eksportmarked i USA.