Ny analyse af lavere moms på frugt og grønt viser både fordele og ulemper

Det kan få danskerne til at spise sundere og have flere sunde leveår, hvis staten sænker momsen på frugt og grønt fra 25 pct. til 15 pct. Det vil også føre til en årlig besparelse i sundhedsvæsenet på 25 mio. kr., og for en familie med to voksne og to børn vil den årligt spare 1.400 kr.

Til gengæld vil det koste statskassen to mia. kr. hvert år og erhvervslivet 270 mio. kr. som følge af ekstra administrative omkostninger samt føre til et samfundsøkonomisk tab på 125 mio. kr. Det vil desuden være mere effektivt at lægge afgifter direkte på usunde varer, hvis man vil have danskerne til at spise sundere.

Det viser en ny analyse fra Skatteministeriet, der har undersøgt effekterne ved reduceret moms på frugt og grønt.

Regeringen har endnu ikke taget stilling til differentieret moms på frugt og grønt, men nu vil skatteminister Rasmus Stoklund (S) bruge analysen til at kvalificere den offentlige debat om emnet og diskutere med detailhandlen, brancheorganisationer og andre interessenter om fordele og ulemper ved at indføre differentieret moms i Danmark.

”I regeringen er vi meget optagede af, at danskerne skal leve sundere. Skattepolitik kan være et værktøj, når det handler om at understøtte sunde valg i hverdagen. Derfor har det været vigtigt at få belyst fordele og ulemper ved at sætte momsen på frugt og grønt ned. Jeg vil nu gå i dialog med detailbranchen, organisationer og andre interessenter om analysens resultater," siger Rasmus Stoklund i en pressemeddelelse.

Flere EU-lande har nedsat moms

I forbindelse med analysen har ministeriet gennemført en landehøring blandt de øvrige EU-medlemslande, og af de 18 lande, som har svaret, anvender 17 nedsat moms på fødevarer.

Der er stor forskel på, hvordan medlemslandene afgrænser de fødevarer, som er omfattede af nedsat moms. De fleste lande anvender en nedsat sats generelt på basisfødevarer som fx brød, mælkeprodukter, frugt og grøntsager. Nogle lande som fx Frankrig, Spanien og Rumænien undtager dog sukkerholdige fødevarer fra den nedsatte sats, og Frankrig anvender fx ikke den nedsatte sats på margarine og vegetabilske fedtstoffer. Nogle lande differentierer satsen, afhængig af om frugt og grønt er frisk eller forarbejdet.

Omkring halvdelen af medlemslandene nævner, at de har udfordringer i forbindelse med afgrænsning af fødevarer omfattet af nedsat moms, og den valgte afgrænsning har betydning for de samlede administrative omkostninger for branchen.

En tidligere analyse fra Københavns Universitet (KU) har vist en samfundsmæssig besparelse på ca. 12 mia. kr. om året, hvis vi spiser mere grønt. Årsagen til, at tallene er anderledes lave i ministeriets analyse er, at KU tog udgangspunkt i et scenario, hvor danskerne følger kostrådene, mens en momsreduktion ikke ventes at få lige så stort effekt på vores frugt- og grøntvaner, som kostrådene anbefaler.

Ministeriet bemærker i øvrigt, at analysens tal er behæftede med en betydelig usikkerhed. Konsekvenserne afhænger desuden af, hvordan frugt og grønt afgrænses. I analysen er anvendt en bred afgrænsning af frisk og forarbejdet frugt og grønt. Dermed er alt fra friske tomater til fx dåsemajs, kartoffelchips og dadler omfattet.