Lidl kom til at sætte en advarsel på konventionelle citrusfrugter - nu trækker kæden i land

"Skrællen er uegnet til konsum".

Et lille mærke med en advarsel på konventionelle limefrugter og klementiner hos Lidl i Storbritannien nåede bredt ud, da klinisk diætist Eva Humphries - kendt på Instagram som wholefoodwarrior - tog billeder af advarslen og delte dem på sin profil.

Næsten 38.000 delinger, over 304.000 "synes godt om" og 11.600 kommentarer har opslaget i skrivende stund registreret.

Eva Humphries fandt advarslen på både konventionelle limefrugter og klementiner, og her stod også, hvilke pesticider der var brugt til at overfladebehandle skrællen med.

Limeskrællen var behandlet med azoxystrobin og fludioxonil, og klementinskrællen med imazalil, 2-phenylphenol, thiabendazol, pyrimethanil og fludioxonil.

Begge citrusfrugter var desuden behandlet med det naturlige carnaubavoks (E903).

Mistænkt for skadelige virkninger

Flere af pesticiderne er mistænkt for at være sundheds- eller miljøskadelige, men er stadig er tilladt at bruge.

Fludioxonil er det nok mest kontroversielle pesticid på listen. Det er et hormonforstyrrende PFAS-stof og er kandidat til substitution, hvilket betyder, at det er på EU's liste over sprøjtemidler, som er bevist skadelige, men som man endnu bruger, mens man arbejder på at finde erstatninger for det.

Imazalil er mistænkt for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Det er desuden klassificeret som akut giftigt og meget giftigt for vandlevende organismer med langvarige virkninger.

Stoffet 2-phenylphenol er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Det er desuden meget giftigt for vandlevende organismer med langvarige virkninger og kan give allergiske hudreaktioner.

Thiabendazol er hormonforstyrrende, og azoxystrobin er klassificeret som meget giftigt for vandlevende organismer.

"Der findes alternativer, som også bruges, især på økologiske citrusfrugter. Hovedårsagen til, at man bruger svampemidler efter høsten, er at muliggøre længere opbevarings- og transporttider," siger Nick Mole, politisk chef hos NGO'en Pesticide Action Network UK (Pan UK), til den britiske avis The Independent.

"Brugen af svampemidler er dog ofte billigere end alternativerne, som omfatter køling, anvendelse af naturlige ekstrakter såsom mynteolie og biologisk bekæmpelse," tilføjer han.

Lidl: Det var en fejl

Nick Moles kollega hos Pan UK kampagneleder Sarah Compson siger til en anden britisk avis - The Guardian - at det er cocktaileffekten af de forskellige pesticider, der er mest bekymrende.

"Folk bliver eksponeret for mere end ét pesticid ad gangen. Reguleringerne gør ikke nok for at beskytte folkesundheden," mener Sarah Compson.

For nylig skrev Økologisk Nu om et studie, hvor forskere interviewede over 100 fagfolk, som arbejder med pesticidrisikovurderinger. Her udtrykte flere af dem netop en bekymring for, at cocktaileffekten ikke er tilstrækkeligt belyst.

Der er dog ikke tale om en bevidst advarsel til forbrugerne. Det oplyser Lidls britiske afdeling til The Independent og kalder advarslen "en fejl", som blev sat på et mindre antal citrusfrugter.

"Vi kan forsikre vores kunder om, at disse produkter ikke har ændret sig og fortsat fuldt ud overholder alle britiske sikkerhedsstandarder. Vi samarbejder med vores leverandør om at få opdateret mærkningen på emballagen for at undgå forvirring," siger en talsperson til avisen.

Økologisk Nu har kontaktet Lidls britiske pressekontor for at stille nogle opfølgende spørgsmål - dog uden at have fået svar på henvendelsen.

Herhjemme er Fødevarestyrelsen klar i mælet: Skal man bruge skrællen fra citrusfrugter, bør man vælge de økologiske. Desuden bør man vaske hænder, hvis man har skrællet en konventionel citrusfrugt.

Men kan man så ikke også bare vaske frugten fri for pesticider? Det har forskere faktisk undersøgt og fundet, at selvom nogle af resterne kan vaskes væk, er det langt fra alle. Sværest er det med systemiske pesticider, der trænger ind i frugtkødet.