Annonce

Annonce

Skilt, der fortæller, at økologiske citrusfrugter ikke er overfladebehandlede

Det er ikke tilladt at bruge imazalil og andre syntetiske pesticider i økologiske citrusproduktioner. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Citrusfrugter er sprøjtede med en svampegift, der mistænkes for at være kræftfremkaldende

Imazalil findes i næsten alle konventionelle citrusfrugter, og rester af pesticidet kan måske føre til hormonforstyrrelser og øget risiko for kræft. På grund af usikkerheden vil Fødevarestyrelsen have imazalil ud af citrusfrugterne. Det spænder EU dog ben for.

Du står i grøntafdelingen i din dagligvare­butik. Du er fristet. Der er tilbud på et stort net appelsiner. Kun ti kroner for to kilo perfekt orangeskinnende bolde, der vil trille med dig for at komme i spil hjemme i dit køkken.

Tilbuddet om den store pose med de konventionelle appelsiner fra Spanien lokker dig, fordi du kan se, at du får meget for pengene.

Men med de konventionelle appelsiner får du måske også noget, du hverken kan se eller ønsker. Nemlig risikoen for, at ét pesticid på overfladen af citrusfrugterne kan forstyrre hormonerne eller øge kræftrisikoen hos dig selv eller andre, der skræller og spiser tilbudsappelsinerne. Særligt, hvis du bruger skrællen i din madlavning eller til drikkevarer som gløgg eller drinks.

Fødevarestyrelsen er meget klar i spyttet, når det kommer til at bruge skrællen af citrusfrugter: Her anbefaler man kun at bruge økologiske citrusfrugter.

Da det antages, at der ikke er en nedre tærskel for eventuelle genotoksiske effekter, kan en sundhedsmæssig risiko ikke udelukkes.

— DTU Fødevareinstituttet om imazalil

For at forstå, hvad der ligger bag Fødevarestyrelsens anbefaling, skal vi grave os en tur ned i det EU-system, der står for vores fødevaresikkerhed.

Vi begynder i et lille hjørne af en langt større historie. Nemlig i et notat, DTU Fødevareinstituttet sendte til Fødevarestyrelsen den 27. oktober 2021. Notatet er en såkaldt risikovurdering af én appelsin med restindhold af pesticidet imazalil. Pesticidet bruges bl.a. sammen en voks, der fordeles uden på konventionelle citrusfrugter for at forhindre mugdannelse og dermed forlænge holdbarheden. I notatets konklusion står der:

”Da det antages, at der ikke er en nedre tærskel for eventuelle genotoksiske effekter, kan en sundhedsmæssig risiko ikke udelukkes.”

Imazalil på de fleste frugter

Vi vender tilbage til, hvad genetoksiske effekter er. Først skal vi lige slå fast, hvad baggrunden for notatet er. Når en fødevare i Danmark overskrider restindholdet af et pesticid, som er over den EU-fastsatte grænseværdi, så beder Fødevarestyrelsen helt rutinemæssigt DTU-fagfolkene om at lave en sundhedsmæssig risikovurdering.

I det konkrete tilfælde fra 2021 var restindholdet af imazalil på 4,32 mg/kg, mens EU's grænseværdi for appelsiner er på 4 mg/kg.

Ifølge vores opgørelse er det i perioden 2017-2021 sket fem gange, at en citrusfrugt har overskredet grænseværdien for imazalil. Opgørelsen viser også, at et ­meget stort flertal af citrusfrugterne indeholder rester af imazalil – dog under grænse­værdien. Men som nævnt i notatet: Der er ingen nedre tærskel for effekterne.

Er der tale om økologiske citrusfrugter, så bør du ikke være bekymret. Det er ikke tilladt at bruge imazalil og andre syntetiske pesticider i økologiske citrusproduktioner – og vores kontrol viser, at der ikke bliver fundet imazalil på de økologiske citrusfrugter.

— Henrik Dammand Nielsen, chef for kemi og fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen

Seniorrådgiver Annette Petersen fra DTU Fødevareinstituttet har været med til at konkludere, at restindholdet af imazalil i den konkrete appelsin måske er skadeligt. Hun forklarer, at ”genotoksiske effekter” vil sige, at stoffet kan skade generne.

I et grundnotat til Folketingets Europa­udvalg fra 2019 fremgår det også, at DTU Fødevareinstituttet vurderer, at ”mistanken om genetoksicitet ... i citrusfrugter .. ikke er tilstrækkeligt afdækket”.

I USA er imazalil også under luppen. Ngo’en EWG, som udgiver ”Shoppers Guide to Pesticides in Produce”, er mere specifik.

EWG's egen toksikolog Alexis Temkin slår på basis af fund af imazalil i citrusfruger fast, at pesticidresterne både er hormonforstyrrende og øger risikoen for at få kræft.

Problematisk metabolit

I USA er brugen af imazalil reguleret ­ander­ledes end i EU. Vi har været i kontakt med EWG, der ikke ønsker at udtale sig om forholdene i EU. I stedet henviser EWG til sine egne undersøgelser af restindhold i citrusfrugter.

”Der burde ikke være nogen sundhedsmæssig risiko, men for imazalil er sagen, at der ikke er fulgt op på Efsas rapport,” siger Annette Petersen.

Imazalil blev godkendt af EU, før man blev opmærksom på, at der kunne være et problem.

— Annette Petersen, seniorrådgiver hos DTU Fødevareinstituttet

Hun henviser til et såkaldt review, som EU's fødevareagentur og rådgivende organ Efsa foretog af imazalil i 2018. Det review har hun været med til at basere konklusionen i notatet til Fødevarestyrelsen, der er nævnt i artiklens indledning, på. Ifølge Efsa er der et problem med et nedbrydsprodukt, en såkaldt metabolit, der hedder R014821 og er opstået på grund af imazalil.

”Imazalil blev godkendt af EU, før man blev opmærksom på, at der kunne være et problem. Man er blevet meget mere opmærksom på eventuelle genotoksiske effekter fra metabolitter, så der nu også krav om at kunne vise om metabolitter kan skade generne eller ej,” forklarer Annette Petersen.

Nej tak til imazalil

Som det står i EFSA-rapportens resume: ”… 'risk managers' skal være opmærksomme på, at det genotoksiske potentiale af R014821 ikke kan udelukkes”.

I Danmark er det Fødevarestyrelsen, der er 'risk manager' for grænseværdierne for pesticidrester i vores fødevarer.

Henrik Dammand Nielsen er chef for kemi og fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen.

Han slår fast, at Fødevarestyrelsen laver meget grundige undersøgelser af pesticid­rester i fødevarer og er opmærksom på ­risikoen for forekomsten af imazalil på citrusfrugter solgt i Danmark.

”Vi er sat i verden for at arbejde for forbrugernes sikkerhed, og når det kommer til imazalil, vil vi have grænseværdien ned til detektionsgrænsen. Det vil sige 0,01 mikrogram per kilo,” slår Henrik Dammand Nielsen fast.

Det vil i praksis svare til at udfase imazalil i citrusfrugter, der produceres og sælges i EU.

EU trumfer Danmark

Henrik Dammand Nielsen forklarer, at Fødevarestyrelsen på vegne af den danske politik på området har været med til at nedsætte grænseværdierne på imazalil i appelsiner, da de senest blev forhandlet i EU i 2020.

”Vi har prøvet at påvirke til så lav en grænseværdi som muligt. Det er baseret på den uklarhed, der er om, hvorvidt rester af imazalil kan være skadelige,” siger han og forklarer, at Danmark er ”på den restriktive side”, når det kommer til restindholdet af imazalil.

Således også når den nuværende godkendelse af imazalil udløber sidst i 2024, og brugen af stoffet skal genforhandles i EU.

"Da grænseværdierne på imazalil sidst blev forhandlet, endte det dog med, at vi stemte for, at grænseværdien blev sat fra 5 ned til 4 mg/kg på appelsiner. Det var trods alt en forbedring," siger Henrik Dammand Nielsen.

Han slår også fast, at det er et såkaldt ­harmoniseret område. Derfor kan Danmark ikke lave særregler. Vi skal følge EU's regler.

Chefen for kemi og fødevarekvalitet forklarer, at Fødevarestyrelsen aktivt har efterlyst mere data om effekterne af R014821.

Uden held. Senest i april her i 2023 har EFSA gentaget, at der stadig mangler data til at foretage "en fuld toksikologisk vurdering af metabolitten R014821”.

Lignende sag om bananer

Det er faktisk muligt for en medlemsstat i EU at forbyde et pesticid. I 2019 lavede Danmark nemlig et forbud mod rester af insektgiften chlorpyrifos, DTU Fødevarestyrelsen havde fundet i bananer solgt herhjemme.

Dengang løb Fødevarestyrelsen parløb med Miljøstyrelsen. Sidstnævnte er dansk myndighed i forhold til hele godkendelsen af et pesticid, mens Fødevarestyrelsen forhandler grænseværdierne i vores fødevarer.

Den danske tilgang kom efter massivt fokus på det med stor sikkerhed skadelige pesticid i medierne – og sideløbende meldte flere dagligvarekæder ud, at de nu udfasede konventionelle bananer pga. chlorpyrifos.

Henrik Dammand Nielsen sammenligner:

”I sagen om chlorpyrifos var der en helt klar risikovurdering. Den påviste, at chlorpyrifos kunne være sundhedsskadelig. Hvad angår imazalil, er der ingen klar vurdering, og man kan kun sige: Jo større koncentration, desto større risiko,” forklarer Henrik Nielsen.

Vær sikker – vælg økolog

Fødevarestyrelsens chef for kemi og føde­varer understreger, at det, styrelsen kan gøre her og nu i sagen, er at rådgive forbrugere.

Derfor er Fødevarestyrelsen også usædvanlig klar i spyttet, når det kommer til at bruge skrællen fra citrusfrugter: Køb dem økologiske, hvis du vil bruge skrællen.

Og: Når du har skrællet citrusfrugter, er det generelt en god idé at vaske hænder.

Henrik Dammand Nielsen peger også på, at du faktisk har et klart valg som forbruger:

”Er der tale om økologiske citrusfrugter, så bør du ikke være bekymret. Det er ikke tilladt at bruge imazalil og andre syntetiske pesti­cider i økologiske citrusproduktioner – og vores kontrol viser, at der ikke bliver fundet imazalil på de økologiske citrusfrugter.”

Flere artikler fra samme sektion

Danmark satte solidt aftryk på BioFach

Nürnberg-messen cementerede i år sin position som den vigtigste indgang til det europæiske økologimarked for de danske producenter.

23-02-2024 5 minutter Eksport

Grøn bank leverer bedste resultat nogensinde

Merkur Andelskasse overgår sine egne forventninger med flere længder og med et overskud på 54,4 mio. kr. leverer banken sit hidtil bedste årsresultat.

23-02-2024 4 minutter finansiering

Lidl forlænger momsfri kampagne til marts

En stor interesse og et markant øget salg får nu Lidl Danmark til at forlænge deres momsfri-kampagne på frisk frugt og grønt, mens Økologisk Landsforening øjner en ny åbning for differentieret moms på økologiske fødevarer.

22-02-2024 4 minutter Detailhandel