Hverken chips eller kødpålæg er ultraforarbejdet, mener et flertal af danskerne
Under halvdelen af danskerne betragter sodavand, chips, kødpålæg og bacon som "ultraforarbejdet". Men det er netop disse typer af ultraforarbejdet mad, som man bør skrue ned for, lyder det fra Fødevarestyrelsen.
De fleste danskere har hørt om "ultraforarbejdede fødevarer", og mange tænker også over det, når de står i supermarkedet.
Til gengæld er der dyb uenighed om, hvad begrebet rent faktisk dækker over. Det viser en ny spørgeundersøgelse, som Epinion har lavet for Fødevarestyrelsen.
Mens de fleste danskere kategoriserer færdigretter (81 pct.) og fastfood (70 pct.) som ultraforarbejdede, er der langtfra konsensus om snacks og søde sager. Under halvdelen mener, at eksempelvis sodavand (30 pct.) og chips (42 pct.) er ultraforarbejdede. Det samme ses også for kødpålæg og bacon (39 pct.).
Men det er netop disse typer af ultraforarbejdet mad, som man bør skrue ned for, hvis man vil spise sundt og undgå de sundhedsproblemer, der ofte kobles sammen med ultraforarbejdede fødevarer, fortæller enhedschef Kirstine Hartvig Mahler i en pressemeddelelse:
"Det er interessant, at mange danskere ikke ser sodavand, energidrikke, vingummier og chips som ultraforarbejdede fødevarer, hvilket kan skyldes, at begrebet er svært at genkende i de produkter, vi møder til daglig."
Hun forklarer, at der ikke altid er en direkte sammenhæng mellem forarbejdningsgrad og sundhedsproblemer - til gengæld viser forskningen tydeligt, at et højt indtag af de førnævnte typer af ultraforarbejdet mad øger risikoen for overvægt. Det er samtidig nogle af de fødevarer, som danskerne har et rigtig højt indtag af.
Ingen klar definition
Der findes ikke én klar definition på, hvad ultraforarbejdede fødevarer er, men når forbrugerne bliver spurgt, hvad der kendetegner ultraforarbejdede fødevarer, peger næsten fire ud af fem på indholdet af tilsætningsstoffer, som man normalt ikke bruger i det hjemlige køkken. Samtidig peger omkring halvdelen på et højt indhold af tilsat sukker, fedt og salt som et vigtigt kendetegn.
Spørger man Kirstine Hartvig Mahler, lyder en god huskeregel for den, der vil spise sundere, at man skal spise planterigt, varieret og ikke for meget. Og følger man kostrådene om at spise mindre af det søde, salte og fede samt at slukke tørsten i vand, så vil det for de fleste danskere også betyde, at man skruer ned for en væsentlig andel af de ultraforarbejdede fødevarer, som fylder i kosten.
"Vi mener ikke, at man aldrig må drikke en cola eller spise fredagsslik - det nyder jeg også selv indimellem. Men hvis man bekymrer sig om de sundhedsmæssige problemer ved ultraforarbejdede fødevarer, vil langt de fleste have gavn af at skrue lidt ned for de typer af mad og drikke, som ikke bidrager væsentligt med vitaminer og mineraler – og har et højt indhold af sukker, fedt og salt," siger Kirstine Hartvig Mahler og tilføjer:
"Kostrådene er et godt sted at kigge, hvis man mangler inspiration til at træffe et sundere valg."
Undersøgelsen viser også, at 24 pct. af danskerne svarer, at de har reduceret deres forbrug af ultraforarbejdede fødevarer inden for de seneste 12 måneder.
Spørgeskemaundersøgelsen er baseret på 2.026 besvarelser fra repræsentativt udvalgte voksne danskere i perioden fra den 14. november til 27. november 2025.
