Holland er på vej til at kopiere dansk model for økologisk spisemærke

Mange professionelle køkkener i flere europæiske lande har gennem årene kigget misundeligt mod Danmark, hvor Det Økologiske Spisemærke har været en af nøglerne til en succesrig omlægning, og Økologisk Landsforening håber, at Danmarks nye grønne regering nu vil være med til at sikre en permanent finansiering af ordningen.

24. juni 2026
Læsetid: 5 minutter
Det er ironisk, at udlandet rækker ud efter en ordning som Det Økologiske Spisemærke, mens den er truet i Danmark. Det siger Økologisk Landsforenings direktør, Rasmus Prehn, der i dag formidler ordningens og mærkets succes i Holland.

Når Rasmus Prehn taler for embedsmænd fra hollandske ministerier og professionelle aktører inden for offentlig bespisning i Amsterdam i dag, har han en succeshistorie med, som man kan skilte med i Danmark.

I hvert fald året ud. Til nytår udløber den etårige bevilling bag Det Økologiske Spisemærke på finansloven, som mere end 3.500 professionelle køkkener skilter med i Danmark.

”Der er noget ironisk i, at resten af verden rækker ud efter vores ordning, mens vi herhjemme har en regering, der på den ene side vil have mere økologi, men på den anden side ikke er skarp på spisemærkets fremtid,” siger Rasmus Prehn i en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening.

Han understreger, at der – til trods for positive takter for økologien i det nye regeringsgrundlag – igen i år skal kæmpes for spisemærket under finanslovsforhandlingerne, og han er klar til at gå i offensiven for spisemærkerne - både på hjemmefronten og i udlandet, hvor flere lande gennem årene har vist interesse for den danske mærkningsordning.

Spisemærkerne har siden 2009 fungeret som et vigtigt redskab og pejlemærke for både de ansatte i de professionelle køkkener og de borgere, som gerne vil finde frem til spisesteder, der serverer økologisk mad.

Model på vej i Holland

Blandt de aktører, Rasmus Prehn holder oplæg for i dag, er en gruppe, der i maj var på inspirationsbesøg i Danmark med fokus på økologiske måltider i offentlige hospitalskøkkener.

En af dem var Rodger Schoester fra RVO – en statslig styrelse i Holland, der støtter forretningsudvikling inden for bæredygtighed, landbrug og internationale markeder.

Rodger Schoester blev især inspireret af ”de smarte måder”, hvorpå danske hospitaler reducerer madspild og sænker omkostningerne ved bl.a. at købe hele grøntsager,, kål og rodfrugter og tilberede dem i køkkenet – i stedet for at købe dyre, udskårne og vaskede produkter.

I Danmark er mange hospitaler meget langt fremme med omlægningen til økologisk drift, og flere hospitaler har Det Økologiske Spisemærke i guld, som dokumenterer, at mindst 90 pct. af råvarerne er økologiske.

Den hollandske regering vedtog i 2022 – med dansk inspiration – et mål om 15 procent økologi i 2030. I 2024 var arealet på 5,1 pct. af landbrugsarealet, men markedsandelen lå 3,7 pct.

”Vi har ganske vist et økologimærke i butikkerne, men kun få restauranter bruger det. I efteråret har vi derfor planer om at igangsætte en proces for at få en økologisk mærkeordning i foodservicebranchen,” siger Rodger Schoester og peger på en vigtig drivkraft i ordningen: midlerne, den danske regering yder til at dokumentere omlægningen til økologi i de professionelle køkkener samt markedsføringen af mærket.

Gevinster hele vejen rundt

Det er netop dér, Rasmus Prehn savner en klarere politisk opbakning herhjemme. De seneste år har Det Økologiske Spisemærke kun lige akkurat overlevet med etårige bevillinger. I 2024 blev det reddet i sidste øjeblik efter massivt pres fra blandt andet Økologisk Landsforening, Kost- og Ernæringsforbundet og flere andre aktører inde for foodservice.

”Vi arbejder for at få en permanent finansiering af Det Økologiske Spisemærke på finansloven. Det er vigtigt for økologien, at Spisemærket lever videre” siger Rasmus Prehn og peger på, at ordningen både taler stærkt ind i de officielle kostråd med mere grønt, mindre kød og minimering af madspild – samt i behovet for at håndtere natur- og klimakrisen og udfordringer med folkesundheden.

”Spisemærket giver store gevinster og er en drivkraft hele vejen rundt,” siger Rasmus Prehn.

Ifølge Økologisk Landsforenings direktør har Det Økologiske Spisemærke været en stor succes, siden det blev indført i 2009, og i sin tid som fødevareminister fra 2020 til 2022 var han med til at bane vejen for det

Mere end halvdelen af de over 3.500 professionelle spisesteder med spisemærke er offentlige køkkener tilknyttet fx børnehaver og hospitaler, og ude i kommuner og regioner er spisemærket et vigtigt værktøj til at sætte skub i skiftende regeringers mål om at fordoble økologiarealet og -markedet.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske fødevarer til de professionelle køkkener steg med 6 pct. fra 3,4 mia. kr. i 2023 til 3,6 mia. kr. i 2024, og Rasmus Prehn håber, at politikerne er klar til at frede Det Økologiske Spisemærke, så det også i fremtiden kan fungere som løftestang for omlægningen til økologi i Danmark professionelle køkkener