Forskere vil sammenligne proteinkvaliteten i kød og plantebaserede alternativer
Et nyt forskningsprojekt undersøger, hvordan proteiner fra forskellige fødevarer fordøjes og optages i kroppen – og hvad det betyder for sundheden, hvis flere vælger at spise plantebaserede alternativer til kød. Resultaterne kan have betydning for fremtidens kostråd.
I de nordiske næringsstofanbefalinger, der danner videnskabeligt grundlag for de nationale kostråd, taler man kun om protein som generel kategori. Men protein er ikke bare protein; fra råvare til råvare kan der være stor forskel på, hvor meget af proteinet der optages i kroppen, og hvor godt kroppen udnytter det.
Et nyt forskningsprojekt skal derfor kaste lys over forskellene i proteinkvaliteten mellem kød og plantebaserede alternativer – og hvilken betydning det har for vores sundhed, hvis flere erstatter animalske produkter med planteprotein. Forskningen kan få betydning for fremtidens kostråd.
Projektet, der bærer navnet EGO (Ernæringsværdi af Grise- og Oksekød i sammenligning med kød-alternativer), ledes af professor Margrethe Therkildsen fra Aarhus Universitet.
”Vi undersøger ernæringsværdien af kød og alternativer til kød for at se, hvor god optagelsen af specifikke proteiner er,” siger hun i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.
Danskerne spiser meget kød
Kød fylder fortsat meget i danskernes kost. Ifølge tal fra Fødevarestyrelsen spiser vi i gennemsnit 62 kg kød om året – langt over de anbefalede 350 gram om ugen. Samtidig stiger interessen for plantebaserede alternativer, både af hensyn til klima og sundhed.
Om projekt EGO og planteproteiner
EGO-projektet er et toårigt projekt, der startede 1. januar 2025 og forventes afsluttet med udgangen af 2026. Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer og Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab samt Teknologisk Institut.
Plantebaserede alternativer til kød, fisk og mejeriprodukter er produkter baseret på planter, der efterligner smag, tekstur og egenskaber ved traditionelle kød-, fisk- og mejeriprodukter.
Salget af plantebaserede alternativer, herunder plantedrikke, er steget i de senere år, men stigningen kommer fra et lavt udgangspunkt. I 2009 udgjorde salget af plantedrikke ifølge data fra Euromonitor 0,8 liter per person per år, hvilket i 2023 var steget til 3,1 liter per person per år – en stigning på 288 pct.
Data fra Euromonitor viser, at salget af kød- og fiskealternativer i 2016 udgjorde 0,3 kg per person per år, og i 2023 0,9 kg per person per år.
De plantebaserede produkter er ofte udviklet til at ligne og smage som kød, men det er endnu uklart, om de giver samme ernæringsmæssige værdi. EGO-projektet skal derfor bidrage med ny viden om, hvordan kroppen fordøjer og udnytter proteiner fra forskellige kilder.
I projektet undersøges fire typer pølser baseret på henholdsvis gris, okse, ærteprotein og en plantebaseret blanding. Forskerne analyserer, hvordan proteinerne bliver nedbrudt og optaget i kroppen. Det sker først gennem laboratorieforsøg med den såkaldte INFOGEST-model, der efterligner fordøjelsen, og senere gennem forsøg på grise, som bruges som model for mennesker.
Målet er at bestemme, hvor effektivt kroppen optager aminosyrer fra forskellige proteinkilder, og hvor stor en del der omsættes til muskelvækst.
Proteiner er kroppens byggesten, men kvaliteten afhænger af, hvor let kroppen kan optage dem, og om de indeholder alle de essentielle aminosyrer. Animalsk protein har traditionelt haft en fordel på begge områder. Kød bidrager desuden med vitaminer og mineraler som B12, jern, zink og selen – næringsstoffer, som er sværere at få nok af i en rent plantebaseret kost.
”Hvis man erstatter det animalske protein, skal man være opmærksom på at få dækket sit behov for de essentielle aminosyrer, vitaminer og mineraler,” forklarer Margrethe Therkildsen.
Resultater kan påvirke fremtidens kostråd
Resultaterne skal blandt andet bidrage til den internationale FAO-database over proteinkvalitet og kan få betydning for kommende kostråd – ikke bare for den gennemsnitlige dansker, men også for børn, småtspisende ældre og unge piger, der kan være i risiko for mangel på vigtige næringsstoffer.
Forskningen kan samtidig bidrage til udviklingen af mere ernæringsrige plantebaserede produkter og reducere behovet for dyreforsøg ved at udvikle laboratoriemodeller, der kan teste fødevarers ernæringsværdi mere bæredygtigt.
”Vi udvikler hele tiden nye fødevarer. I øjeblikket diskuterer vi for eksempel hybridprodukter – altså blandinger af kød- og planteprotein. Her vil det være godt at have nogle modeller, hvor vi hurtigt og relativt billigt kan undersøge, hvad den ernæringsmæssige værdi af disse produkter er,” siger hun.
Plantebaserede alternativer fylder stadig lidt i danskernes kost
Selvom udbuddet af plantebaserede alternativer har været stigende, viste en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet i 2024, at de stadig spiller en begrænset rolle i danskernes kost. Kun 23 pct. af danskerne brugte et plantebaseret alternativ til kød, fisk eller mejeriprodukter inden for en uge.
Plantebaserede drikke f.eks. i kaffe og te var den mest udbredte form for brug.
”Det kommer bag på mig, hvor lidt borgerne har taget de plantebaserede alternativer til sig,” sagde seniorrådgiver Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet i forbindelse med udgivelsen af undersøgelsen;
”Ja, en kostomstilling er i gang, men det går langsomt.”
Samtidig satte mange spørgsmålstegn ved, om de plantebaserede alternativer er sunde og klimavenlige.
”Når man ser på den ofte lange ingrediensliste, så ved folk godt, at det koster noget på klima-kontoen at forarbejde produkterne. Og det har de også ret i. Hvis vi sammenligner grøntsager med kød, er der et spænd fra den mindst CO2-belastende grøntsag til det mest CO2-belastende kød, og her vil de plantebaserede alternativer typisk ligge i den høje ende af grøntsagsspektret, men altså stadig være mere klimavenlige end kød,” forklarede Sisse Fagt.
Undersøgelsen omfattede 1.391 voksne i alderen 18–80 år.