Købmand sælger overskudsmad for én krone: »Det gør ondt i hjertet at smide mad ud«

Der er rift om gnitrende kartoffelposer, bundter af radiser med slatne blade og en bunke af halvvisne, afskårne blomster.

Hurtige hænder griber om poserne fra Gram Slot med en flækket knold blandt de økologiske kartofler. De griber om halvslatne porrer, kål med halvbrune dækblade og røde peberfrugter, der måske har en rynke eller to.

Næsten 20 personer er mødt op lidt før klokken otte en fredag morgen i november, da Rema 1000 i Valby – som alle andre morgener – lader folk fylde en indkøbskurv med varer, der ellers ville ryge ud i containerne og tælle med i statistikkerne over madspild. Altså varer, der kan spises. Måske efter lidt ekstra forarbejde.

Uddelingen sker i butikkens lager, hvor madspildsvarerne, som medarbejderne har frasorteret fra butikkens overdådige grøntafdeling, står stablet op i plastkasser. Grundet knudrede momsregler, køber kunderne deres madspildsvarer for en krone ved kassen efterfølgende.

"Jeg kommer en gang om ugen og henter madspildsvarer. Vi får mange gode ting meget billigt. Jeg er også kommet ved en kirke på Vesterbro, der giver gamle grøntsager væk, men de er ikke så friske som her. Sidste måned købte jeg slet ikke agurker, løg, kartofler og andre grøntsager. I sommer fik vi en masse jordbær, vi har lavet marmelader af. Masser af tomater er blevet til saucer, vi har frosset ned. Det er et godt bidrag til vores husholdning. Jeg kommer her af økonomiske årsager, men også fordi jeg er med til at hjælpe natur og miljø," siger en af kunderne Bijan Kafaei.

Giver maden til andre

Madspildskunderne tæller alt fra kontanthjælpsmodtagere, tilbudshajer og hjertevarme danskerne, der gerne vil gøre en forskel for andre, som er trængte. En af dem er en kvinde, vi møder i køen, før det går løs på lageret kl. 8.

Hun vil hverken have foto eller navn i artiklen, men fortæller gerne, at hun omdanner varerne til måltider til trængte kvinder på for eksempel Istedgade på Vesterbro. Det gør hun sammen med en flok andre frivillige fra blandt andet den sociale hjemmepleje. De giver den tilberedte mad til kvinder, der ikke har penge – og heller ikke meget andet. Det kan være kartoffelmos, salater og udskårne frugtstykker i fryseposer.

Hun fortæller, at der er mange i køen i dag. Dagen før var der kun fem, men der var også mindre madspildsgrønt end i dag.

”Kvinderne bliver glade for maden, vi kommer med. Jeg gør det af et godt hjerte, og jeg synes, at vi har pligt til at hjælpe andre, hvis vi kan. Derfor er jeg også glad for Mikkels initiativ, og for hans primære fokus på at hjælpe,” siger den velgørende kvinde.

Har vundet en pris for det

Mikkel - med det fulde navn Mikkel Christian Holdt - er købmanden i Rema 1000 på Søndre Fasanvej i Valby. Han driver med egne ord en CSR-butik. Altså en butik med særlige værdier om at inkludere alle, tage vare på miljøet og samfundsansvar generelt.

Det arbejde har butikken tidligere fået Rema 1000’s ’Discount med holdning’-pris i regionen for. Indsatsen har også været medvirkende til, at butikken i efteråret blev kåret som den bedste Rema 1000-butik i regionen, altså Sjælland.

”Der er tosset, at vi smider varer ud, der kan spises. Er der én muggen appelsin i et net, så skal alle de andre appelsiner ud. Radisers blade bliver hurtigt grimme, og så vil kunderne ikke købe bundtet. Men selve radiserne fejler intet. Dér synes jeg, at det er fantastisk, at nogen gerne vil hente og spise det,” siger Mikkel Christian Holdt og oplyser, at butikken ud over den private uddeling også giver madspildsvarer til foreninger og organisationer, der henter varer seks gange om ugen kl. 12.

I øvrigt er der en god chance for, at de får varer med Ø-mærke med, for grøntafdelingens økologiandel er cirka 50 pct. – langt over landsgennemsnittet.

”Det her er jo også noget, vi gør, så de ikke skal stå og rode i vores container, hvor der selvfølgelig er mange bakterier. På den her måde kan vi sige til dem, at der ikke er noget i vejen med varerne.”

Appellerer til hensyn til andre

Det koster ekstra arbejdstid at klargøre madspildsvarerne og stille dem klar på lageret, men det er tid, han planlægger efter. Drivkraften for købmanden er at gøre en forskel i lokalområdet og at give noget tilbage. Ude på lageret bliver der i den grad taget imod det, der gives væk.

Et par kvinder begynder at tage varer fra de andre kunders rullekurve. Kvinden, der hjælper andre kvinder på blandt andet Istedsgade med måltider, siger bestemt til damerne, at det ikke er i orden.

”Da der er lidt kaos i dag, går jeg nu og kommer igen en anden dag,” siger hun og går til kassen med nogle få varer i sin kurv.

Ifølge Mikkel Christian Holdt har personalet desværre ikke ressourcerne til at stå og dele enkeltportioner ud, men de prøver at appellere til, at man husker hinanden.

”Selv om det er først til mølle, betyder det ikke, at man skal slæbe flere poser væk, når der er folk i køen bag dig. Vi opfordrer til, at folk højst tager én stor pose med.”

Vil gøre en forskel

Ifølge købmanden forløber de daglige madspildssessions alleroftest i ro og mag, og han er stolt af, at den målrettede indsats har reduceret butikkens madspild med næsten 60 pct.

Er der potentiale for noget lignende i andre butikker?

”Helt sikkert, ja! Måske er der ikke så mange, der som os inviterer private ind på lageret. Men jo flere, der arbejder med nogle tiltag, desto bedre. Vi kommer aldrig madspild helt til bunds, men vi kan gøre en forskel. For mig gør det gør ondt i hjertet at smide mad ud.”

Får I flere kunder på goodwill?

”Det tror jeg ikke. Det er heller ikke målet for os. Hverken på historien om, at vi gør det, eller at de kan få noget næsten gratis. For mig handler det kun om at undgå at smide mad ud, der kan spises.”

Kommunikationschef Jonas Schrøder fra Rema 1000 oplyser, at man i de omkring 400 butikker i Danmark er lykkedes med at reducere mængden af spiselig mad, der smides ud. I 2022 udgjorde tallet for madspild i alle Rema 1000's butikker 1,7 pct. Det vil sige, at 1,7 pct. af de fødevarer, butikkerne havde købt hjem, endte som affald.

I 2024 var det samme tal faldet til 1,39 pct.

”Det er fedt at se de tal. Vores mål er, at man i vores butikker slet ikke smider mad ud, der kan spises af mennesker. I 2030 skulle tallet gerne være nede på nul procent,” siger Jonas Schrøder.

Lokale indsatser

Han forklarer, at kampen mod madspild hidtil især har været drevet af den enkelte købmand, og at det nogen steder er svært at komme af med madspildsvarerne.

”Det fungerer supergodt, det, Mikkel og andre købmand gør lokalt. Men nu går vi som kæde mere aktivt ind for at få lokale løsninger op at køre med foreningen Stop Spild af mad, som vi har haft et godt samarbejde med siden 2008,” forklarer Jonas Schrøder.

Kommunikations- og ansvarlighedschefen i Rema 1000 slår fast, at det nye initiativ er endnu et håndtag ved siden af mange andre. Som for eksempel at sælge ukurante varer med eksempelvis gulerødder, mindre pakninger, at tilbyde øko-grønt i løsvægt osv.

”I vores undersøgelser kan vi se, at vores kunder i den grad forholder sig til madspild. Området har fået endnu en renæssance på grund af de sidste par års prisstigninger. Madspild er en topscorer – sammen med dyrevelfærd og økologi,” forklarer Jonas Schrøder.

Han nævner, at medierne også zoomer mere og mere ind på emnet, og han fremhæver, at Politiken lige nu (først i november, red.) kører en serie, hvor de følger folk, som henter overskudsmad.

”Det med lokale varer og madspild er virkelig kommet op – også drevet af klimadagsorden. Der er helt klart kommet en ny bevidsthed,” vurderer Jonas Schrøder.