Annonce

Annonce

Portrætfoto af Emil Bruun Blauert

"Vi skriver vores drømme ned på et stykke papir og laver nogle handlingsplaner efter det. Vi skriver også vores krav og retningslinjer ned i kontrakter, men vi kontrollerer meget lidt i praksis. Vi bruger meget mere gulerod, end vi bruger pisk," fortæller Emil Bruun Blauert. Foto: Emil Nicolai Helms

Festivalchef: Ordentlige mennesker og forretninger har en ambitiøs bæredygtighedsstrategi

Flere og flere festivaler lægger vægt på bæredygtighed. Det er både fornuftigt og god business, fortæller Heartland Festivals madansvarlige. Men de grønne bedrifter kan være svære at dokumentere.

Emil Bruun Blauert tøver ikke med at konstatere, at det er en selvfølge, at en festival som Heartland Festival forholder sig bæredygtighed. Med 18.000 gæster, som den forgangne uge fandt vej til festivalpladsen ved Egeskov Slot på Fyn, følger et ansvar:

”Vi mener, at ordentlige mennesker og ordentlige forretninger på den planet, vi bor på, ikke kan gøre andet end at have en ambitiøs bæredygtighedsstrategi. Vi mener også, at vi er forpligtede til at gøre vores bæredygtighedsstrategi så konkret og realiserbar som overhovedet muligt,” siger Emil Bruun Blauert, der er partner og programchef på Heartland Festival med ansvar for festivalens partnerskaber & madprogram.

Ligesom en del andre festivaler – Northside og Roskilde er nævneværdige eksempler - har Heartland også en strategi for bæredygtighed, i erkendelsen af at det er nødvendigt at forholde sig til, hvordan man minimerer den belastning, festivaler naturligt har på klodens ressourcer. Strategien består af 11 konkrete målsætninger, som skal realiseres inden 2026.

Bæredygtighed på festivaler

Northside Festival vedtog i 2023, at deres mad- og drikkeudvalg skulle være 100 pct. økologisk og plantebaseret. De knap 1 mio. måltider, som Roskilde Festival serverer på de otte dage, den finder sted, havde i 2023 en økologiprocent på 94,8, og kun 12,5 pct. af måltiderne var kød eller fisk.
Samtidig måler Roskilde Festival på, hvor stor en del af maden der kommer fra dansk frugt og grønt i sæson, ligesom man bl.a. måler på madens påvirkning på miljø og biodiversitet.

Udpluk fra Heartland Festivals bæredygtighedsstrategi 2021-2026

  • Heartland vil have 90-100 pct. økologiske råvarer og måltider.
  • Måltiderne var i 2022 80 pct. planter og 20 pct. animalske. De ønsker som minimum at fastholde denne fordeling, og at den animalske del af måltiderne ikke stiger.
  • Købe ind lokalt på Fyn og i Danmark for at styrke den lokale økonomi, begrænse transport af services og varer og overholde europæiske og internationale miljøstandarder.
  • Kommunikere tydeligt og involverende om vores initiativer og handlinger for at inspirere mest muligt.
  • Måle på vores forbrug og dele information for at muliggøre årlig rapportering for festivalen og branchen.

Se hele strategien her: https://heartlandfestival.dk/wp-content/uploads/2023/11/2026-mal-ny.pdf

Her spiller maden en stor rolle og er en prioritet på lige fod med musik, kunst og samtaler. Man kan blandt andet få en gourmetoplevelse, når anerkendte restauranter bytter deres sædvanlige lokalitet ud med langborde på græs blandt musik, mudder og masser af glade festivalgæster.

Mål om 90-100 pct. økologi samt 80 pct. planter i 2026 og om at købe ind lokalt samt overholde europæiske og internationale miljøstandarder er eksempler på konkrete målsætninger i Heartlands bæredygtighedsstrategi.

Håber at ændre på vaner

Emil Bruun Blauert håber, at festivalens strategi ikke blot har betydning for forvaltningen af de ressourcer, festivalen bruger på de tre dage, den finder sted, men også efterlader sig et længerevarende aftryk i form af ændrede forbrugsmønstre hos gæsterne - en måde at nudge forbruget i en grønnere mere lokal og mere økologisk retning:

”Vi ser os selv som en form for madlaboratorium, hvor vores opgave er at vise folk, hvad der er muligt. Vi arbejder med menneskers inderste ønsker og følelser. Vi har svært ved at ændre folks adfærd, men hvis vi kan ændre ønsker, drømme og følelser, så tror vi på, at vi kan være med til at forandre den verden, vi lever i. Vi ser os selv som en slags forførelseskapsel til en bedre verden.”

Der er flere eksempler på, at festivalens krav til madleverandørerne har ført til innovative løsninger og nye samarbejder, som sidenhen er blevet implementeret i leverandørernes normale forretning.

Fx har festivalens eneste udbyder af kaffeboder, Nelle’s kaffe, som en direkte konsekvens af Heartlands krav til leverandørerne, udviklet et sortiment af økologisk kaffe og et samarbejde med et fynsk mikroristeri.

Et andet eksempel er chokoladevirksomheden Summerbird fra Assens, der for nogle år tilbage udviklede en flødebolle med pink skum specielt til Heartland. Flødebollen er i dag én af de mest solgte sæsonvarer i Summerbirds sortiment.

”Ligesom vores gæster er også vores samarbejdspartnere vilde med, at vi stiller bæredygtige krav til dem. De sætter pris på, at vi sammen kan have en dialog om, hvordan de kan leve op til kravene gennem innovation og udvikling. De sætter pris på vores ærlighed og ambitioner, og oplever, at vi kan hoppe højere sammen og på den måde udfordre det eksisterende madlandskab,” fortæller Emil Bruun Blauert.

Frygter ikke greenwashing-anklage

Men på trods af meget konkrete målsætninger er Heartland gået væk fra at dokumentere og måle på udviklingen, ligesom man heller ikke i særlig høj grad kontrollerer festivalens mange samarbejdspartnere og leverandører. I stedet tror ledelsen på dialog og gulerod i kombination med formulerede kontraktlige krav. 

”Vi skriver vores drømme ned på et stykke papir og laver nogle handlingsplaner efter det. Vi skriver også vores krav og retningslinjer ned i kontrakter, men vi kontrollerer meget lidt i praksis. Vi bruger meget mere gulerod, end vi bruger pisk. Vores oplevelser er, at i praksis virker krav og kontrol ikke optimalt, i forhold til det vi gerne vil opnå,” forklarer Emil Bruun Blauert og fortsætter:

”Vi har flere gange forsøgt at implementere dataøvelser, indkøbsøvelser og kontraktøvelser, og det har ikke virket efter hensigten, så vi er gået et andet sted hen: Vi satser blandt andet på flerårige partnerskaber, hvor vi gør opmærksom på, hvad vores fælles mål er, og hvor vi har en dialog om, hvordan vi når derhen sammen.”

Frygter du ikke, at i kan blive anklaget for greenwashing?

”Nej. Jeg er ikke bange for, at vi ender i greenwashing. Vi gør noget, og vi er konkrete i hverdagen. Vi gennemfører. Vi kæmper for at lykkedes. Jeg er mere bange for dem, der siger, at de vil gøre noget, og ikke gør noget, fordi de, når det kommer til stykket, ikke vil gøre noget for verden.”

Det er også god business

Han understreger dog, at det ikke er ren altruisme for festivalen at satse på lokal økologi i sæson - det er også god business, både for festivalen og for de madboder, restauranter og virksomheder, som er en del af festivalens madudbud.

Han fortæller, at festivalen er én af de festivaler i Europa, hvor gæsterne bruger flest penge på mad, og sammenholdt med, at ni ud af ti gæster på Heartland angiver, at de synes, det er vigtigt, at festivalen er miljøvenlig, giver de grønne madmålsætninger også økonomisk mening.

Modsat foreningsdrevne festivaler, som ifølge Emil Bruun Blauert har flere hensyn at tage, kan Heartland med sin kommercielle profil tillade sig at være mere kompromisløs og reagere prompte, hvis de oplever, at samarbejdspartnere ikke lever op til festivalens værdier: 

”Hvis vi oplever, at vores samarbejdspartnere gentagne gange bryder med de værdier og principper, vi er blevet enige om, så er man ikke med næste år.”

Og festivalen er i fuld gang med omstillingen:

”Vi kommer stille og roligt til at skifte folk ud, så alle dem, vi samarbejder med, forhåbentlig allerede i 2026 kan fremvise økologicertifikat og dokumentere deres indkøb.”

Drømmer om økologi-guldmærker

Emil Bruun Blauert mener, at én af grundene til, at festivalen trods flere forsøg ikke er lykkedes med at finde et system til dokumentation og kontrol er, at man har forsøgt at basere det på den midlertidige og relativt kaotiske situation, en festival er. I stedet tror han, løsningen skal findes i eksisterende certificeringer som fx Det Økologiske Spisemærke:

”Vi kommer til i endnu højere grad end nu at udvælge samarbejdspartnere til festivalen, som i forvejen har en profil, der matcher det, vi gerne vil. Vi ved jo godt, at der kan blive sprunget over, hvor gærdet er lavest, når det går stærkt, som det gør på en festival. Derfor er det lettere at samarbejde med dem, der lever op til til standarderne. Det er da min drøm, at når jeg taler med samarbejdspartnere i 2026, så har de pr. definition guldmærket i økologi.”

Sideløbende med udvælgelsen af nye og udviklingen af eksisterende samarbejder er festivalen, som en del af deres samarbejde med Live Nation, ved at opbygge et datasystem, som forhåbentlig gør det lettere at måle på forbrug af økologi, lokale råvarer og andelen af plantebaseret kost. Ambitionen er at kunne udgive en rapport hvert år, som følger udviklingen.

”Vi har givet afkald på at datakontrollere os igennem vores forandringsproces,” siger Emil Bruun Blauert.

Flere artikler fra samme sektion

Der var økologi i gryderne, da nordsjællandske spejdere tog på sommerlejr

550 spejdere fra Ege Divisionen satte økologien øverst på menukortet, da de indledte sommerferien med en uge i det fri.

08-07-2024 3 minutter Foodservice

Forbrugerekspert: Økologi skal være en hverdagsven i klimakampen

Økologien skal oppe sig på convenience og være mere tydelig i sit klimabudskab, mener Flemming Birch, analytiker og forbrugerekspert i Birch & Birch.

08-07-2024 5 minutter

Rødt kød og kaffe kan øge dit indtag af PFAS-stoffer

Gravide, som indtog høje mængder af bl.a. hvide ris, æg, rødt kød og kaffe, havde typisk et højere niveau af PFAS-stoffer i deres brystmælk og blod end dem, som havde et lavere indtag, viser en ny undersøgelse.

05-07-2024 3 minutter PFAS,   Forskning