Begejstringen for årets bælgfrugthøst til konsum er til at overskue

Årets høst af bælgfrugter til human ernæring er i hus, og det er tid til at gøre status over udbyttet, som ifølge Bjarne Hansen, korn- og bælgfrugtansvarlig i møllerivirksomheden Aurion, blev påvirket af en våd, kold og træls juli måned.

”Udbytterne har svinget fra ingenting til et ok udbytte, men generelt har høsten været lidt lala,” siger Bjarne Hansen.

Selv om udbytterne er bedre end sidste år, er begejstringen over økologernes bælgfrugthøst derfor til at overskue hos Aurion, som i denne uge har grovrenset årets høst af økologiske hestebønner og ærter og fyldt dem på bigbags efter en sæson, som ellers længe så lovende ud.

”Der ligger stadig nogle ærter ude hos nogle af landmændene. Der ligger de godt og tørt, og vi har nu overblik over årets høst. Den er bedre end sidste år, men der er tale om et lidt magert år, hvor der har været enorme udsving i udbytterne. I gennemsnit ligger de nok ca. 30 pct. under det, vi havde forventet, og det er ikke tilfredsstillende,” fastslår Bjarne Hansen, som i løbet af året har besøgt bælgfrugtmarker i mange hjørner af landet.

Det kniber med linser

Aurion har i år haft kontrakter med 12-14 økologiske bælgfrugtproducenter, og det ærgrer Bjarne Hansen, at årets lave udbytter kommer oven på en elendig 2023-høst.

Mens Aurion ikke har haft problemer med at finde nok økologiske ærter og hestebønner i konsumkvalitet, risikerer linserne at blive en mangelvare før ny høst, selv om det nordjyske mølleri har været i stand til at opkøbe ekstra forsyninger af danske linser.

”Markedet for linser er vanskeligt at estimere, men jeg tror, at vi har nok til det meste af sæsonen,” vurderer Bjarne Hansen, og tilføjer:

”Hvis du kan finde en landmand med økologiske linser på lager, så skal du bare ringe, så skal vi nok lave en kontrakt.”

Ærtesalget er firedoblet på tre år

Det er kun tre år siden, at Aurion modtog de første økologiske ærter, og de har solgt godt, mens hestebønnesalget har stået stille.

”Det er ærterne, der går frem. Salget er firedoblet på tre år, og jeg er overrasket over, at vi sælger så mange afskallede ærter,” siger Bjarne Hansen, som havde forventet, at hestebønner ville være blevet et større hit hos kunderne end Ingrid ærter og gråærter, som ifølge Bjarne Hansen alle sikrer avlerne en pæn merpris.

”Vi giver en merpris på mindst en kr./kg, og jeg tror ikke at årets magre høstresultat kommer til at påvirke priserne på konsumbælgfrugter.”

Det gør ondt i tegnebogen

”Jeg forventer, at vi er dækket ind med bælgfrugter det kommende år, medmindre der for alvor kommer gang i salget af linser. Jeg er mere nervøs for landmændene, som to år i træk har haft en dårlig høst af bælgfrugter. Hvis man har dyrket 20-30 ha, som stort set ikke giver noget, koster det måske 100.000 kr., og det gør ondt i tegnebogen.”

Ifølge Bjarne Hansen er der flere årsager til de lave udbytter. Dels forsinkede et vådt forår såningen, dels fik mange marker store vandskader, som skabte store pletter helt uden udbytte.

”Det handler meget om, hvor meget vand jorden kan tåle. Det så lovende ud i marken i begyndelsen af vækståret, hvor især hestebønnerne havde en stor vegetativ vækst, men så fik vi en våd, kold og træls juli, hvor planterne ikke satte ret mange bælge og bælgfrugterne blev små, så de fylder ikke så meget i tanken.”

Det betød, at de landmænd, som i forsommeren ’høstede med øjnene’, blev skuffede, da bønner, ærter og linser blev høstet i et ellers nogenlunde pænt høstvejr.

Vi er i naturens vold

”Det kan være lidt tricky at dyrke bælgfrugter, og i takt med at vi får mere ekstreme klimaforhold, vil udsvingene i udbytterne også blive mere ekstreme, og det er der reelt ikke så meget, som landmanden kan gøre ved det ud over at sørge for en god og sund jord og gøre et godt forarbejde, inden han sår, så der er et såbed med et lavt ukrudttryk” siger Bjarne Hansen.

Han peger desuden på behovet for at revurdere, hvilke landbrugsarealer, det er mest hensigtsmæssigt at dyrke, og hvilke der bør omlægges til natur og skov.

”Der er nogle vandlidende jorde, som bør tages ud af drift, men vi er i vejrets vold, og måske får vi tørke i 2025, og så er det andre jordtyper, som klarer sig bedst,” siger han med adresse til de voksende klimaudfordringer, som gør det til lidt af et lotteri at drive landbrug.

Kokkene har nøglen

Bjarne Hansen er ikke sikker på, at hovedvejen til et øget forbrug af bælgfrugter i de danske husholdninger handler om at finde nye og mere robuste sorter.

”Jeg tror mere på, at væksten kommer i takt med at landets dygtige kokke udvikler nye spændende produkter. Det kan ske via sous vide-teknik og fermentering af bælgfrugter, der skaber en større smagsvariation, som gør det nemmere for hr. og fru Hansen at bruge bælgfrugter i maden,” siger Bjarne Hansen.

Den vurdering er Mie Reihs Hegnar, markedskonsulent i Økologisk Landsforening, enig i. Som projektleder for ’Lær dine bælgfrugter at kende’ har hun i 2024 turneret rundt i hele landet for at inspirere foodservicebranchen til at bruge flere danske bælgfrugter. Derfor glæder hun sig over, at økologerne trods et regnfyldt år har formået at høste bælgfrugter i mængder, der gør det muligt at forsyne både professionelle køkkener og private husholdninger med økologiske bønner, ærter og linser.

”Det giver mig et håb om at hele værdikæden kan fortsætte det gode samarbejde om at få danskerne til at spise flere bælgfrugter,” siger Mie Reihs Hegnar.

Hun ser fortsat et stort behov for at udvikle flere convenience-løsninger med bælgfrugter.

”Færdiglavede madkomponenter er blevet en legitim hjælp i et travlt produktionskøkken. Det kan f.eks. være bælgfrugtbouilloner, bønnemel i alle afskygninger og udblødte bælgfrugter, som er klar til brug og ikke kræver iblødsætning og køleplads,” siger hun.

Vi beder ikke om meget

Trods to mindre gode høstår, tror både hun og Bjarne Hansen stadig på, at bælgfrugterne gradvist får en vigtigere rolle i fremtidens køkken, som alternativ proteinkilde til det klimatunge kød.

”Jeg er optimist. Det skal man være, og det er ikke fordi, at vi beder om så meget. Vi håber, at vi næste år får et varmt forår, så vi kan etablere gode såbede med lavt ukrudtstryk og så skal vi have lidt mere sol og varme i juli,” siger Bjarne Hansen om avlernes ønsker for bælgfrugtsæsonen 2025.