Bælgfrugter skal være med til at sænke klimaftrykket hos Meyers
Kantineselskabet Meyers skruer op for forbruget af bælgfrugter for at opfylde ambitionen om at halvere klimaftrykket fra råvarerne i 2030 i forhold til 2018.

For at nå målet om at halvere klimaudledningen fra 2018 til 2030 har Meyers på fire år øget indholdet af bælgfrugter i retterne med 89 pct. til 87 ton. Det skriver Børsen.
Selskabet har gennemgået mange hjørner i jagten på at erstatte kød med grønne ingredienser uden at gå på kompromis med smagen, og selskabet oplyser at det forventer at få brug for mange flere danske bælgfrugter i de kommende år.
“Vi har jo altid haft et eller andet stående i vores tilbud om, at vi også er lidt økoagtige, og at vi tager hensyn til miljøet. Men nu er vi blevet ekstremt tydelige, og det har været nødvendigt. Der er flere og flere kunder, der bare stiller krav om, at man kan måle på klimaaftrykket, og at det ikke kun er løse ambitioner,” siger stifteren af Meyers, Claus Meyer til Børsen.