Europæere spiser for få bælgfrugter - og Danmark skraber bunden

Folk ved generelt for lidt om bælgfrugter, og de grønne proteiner spiller ikke længere en rolle i vores madkultur. Det er hovedårsagerne til, at befolkningsgrupper i fem europæiske lande generelt spiser for få bælgfrugter i forhold til anbefalingerne, mener Katharina Henn fra Institut for Fødevarevidenskab.

I sine ph.d.-studier har hun forsket i bælgfrugter, kendskabet til samt forbruget af dem, og hun kan bl.a. konstatere, at europæerne ikke kender bælgfrugter særlig godt.

Det på trods af at de både er sunde, billige, klimavenlige og kan vokse stort set overalt. Derudover fungerer de som gødning for sig selv og andre planter grundet deres evne til at opsamle kvælstof fra luften og lagre det i jorden, hvilket mindsker gødningsbehovet. Alt sammen noget, der passer godt ind i nutidens fokus på bæredygtighed.

“Bælgfrugter har mange fordele både for mennesker og for vores planet. Desværre er der også nogle forhindringer i vejen for forbrugerne, som skal overkommes, før bælgfrugternes potentiale kan blive fuldt udnyttet,” siger Katharina Henn i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

”Når vi dyrker bælgfrugter i Europa er det typisk som dyrefoder. Som menneskeføde er potentialet underudnyttet. Og hovedårsagen er uvidenhed og manglende madtraditioner. Særligt viser mine studier, at europæerne mangler viden om bælgfrugters fordele, især deres bæredygtighed og klimavenlighed, der ukendt for mange,” lyder det fra forskeren.

Mest udbredt i Spanien

Hendes undersøgelser placerer Danmark i midten af feltet, når det kommer til kendskabet af bælgfrugterne, men på en sidsteplads hvad angår forbruget blandt i alt fem lande, der også tæller Tyskland, Polen, Spanien og Storbritannien.

Mest udbredt er bælgfrugten i Spanien, hvilket ifølge Katharina Henn kan forklares med den spanske histories kontakt med mellemøstlige madtraditioner.

Hun mener, at løsningen på det lave forbrug er at bygge madtraditionerne op omkring bælgfrugter, frem for erstatningsprodukter der imiterer kød.

”Der er stor interesse for køderstatninger, fordi industrien mener, at forbrugerne har brug for produkter, der ligner den mad, de kender, som fx en traditionel burgerbøf. Men ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt behøver vi ikke de her efterligninger, og vores undersøgelser viser faktisk, at forbrugerne ofte ville foretrække bælgfrugterne, som de er,” siger Katharina Henn og fortsætter:

”Bælgfrugter har været en traditionel madvare i lang tid, så der må gerne komme flere produkter med bælgfrugt som ingrediens, bestemt, men der er egentlig ikke behov for en masse tilpasning og innovation. Ikke i den forstand, som der er med fx insekter eller kød dyrket i laboratorier. Det, der særligt mangler, er viden til at forberede dem og inspiration til at tilberede dem, så folk begynder at tage dem i betragtning, når de planlægger deres måltider."

Vi spiser to pct. af anbefalingen

Katharina Henns forskning i bælgfrugter består af en stor online spørgeskemaundersøgelse med omkring 1.000 deltagende pr. land. Lokalitet, alder og køn på de medvirkende var sammenlignelig på tværs af de fem lande.

Ifølge Fødevarestyrelsen spiser danskerne i gennemsnit ca. to gram bælgfrugt om dagen, hvilket er blot to pct. af den anbefalede mængde. Tørrede bælgfrugter udleder i gennemsnit 11 kg CO₂ per kg protein. Til sammenligning udleder kødkvæg 499 kg CO₂ per kg protein og ost 108 kg CO₂ per kg protein.