Aarstidernes CO₂-regnskab skal være i balance i 2020

Under overskriften 'Jorden kalder' har Aarstiderne præsenteret sine samarbejdspartnere for programmet Planetar®, som sammen med en stribe effektiviseringer skal bidrage til at mindske Aarstidernes klimaaftryk.

"Når det gælder den fremtidige fødevareforsyning, er situationen nu så alvorlig, at vi hos Aarstiderne har taget den beslutning, at der skal helt andre boller på suppen.

Og vi begynder med os selv," skriver den økologiske abonnementsordning i en meddelelse til sine samarbejdspartnere, hvori det også hedder:

"De næste par årtier skal meget forandres. Fødevarer, produktion, transport, hverdagens levevis og mere fællesskab. Vi skal nytænke en anden hverdag. Ikke fordi vi er specielt alternative, men fordi Jorden, følsom og sårbar som den er, fortæller os, at vi skal."

For Aarstiderne er der ikke noget nyt i at holde regnskab med klimabelastningen.

"Det nye er, at Aarstiderne ikke længere nøjes med at regne på klimabelastningen. Nu lægger vi en bindende forpligtigelse til at vores CO₂-regnskab er i balance ind i vores forretningsplan," forklarer Svend Daverkosen, landbrugs- og miljøchef hos Aarstiderne.

"Nu er det ikke længere nok, at vi selv ved, at vi gør noget. Nu melder vi det klart ud, og vi ved godt, at det forpligter," siger han.

Via søsterselskabet GreenCarbon (link www.greencarbon.dk) har arbejdet med CO₂-regnskaber og lagring af kulstof i jorden gennem mere end ti år været faste punkter på dagsordenen hos Aarstiderne.

'Vi er faktisk på 10 år blevet 40 pct. mere CO₂-effektive målt på vores omsætning,' skriver Aarstiderne, som opgør emissionen pr. 1.000 kr. omsætning omregnet til 2015 kroner.

Ud over at binde mere kulstof via Aarstidernes landbrug og skovbrug, som tilsammen omfatter 950 ha, forpligter selskabet sig nu til løbende at arbejde på at nedbringe klimabelastningen på en række områder. Det er nødvendigt for at opfylde den erklærede ambition om årligt at lagre så meget kulstof i naturen, at det modsvarer de udledninger, der kommer fra Aarstidernes samlede drifts- og logistiksystem fra mark til dørtrinnet ude hos kunden.

Parallelt med lagring af kulstof sørger Aarstiderne for at nedbringe sine udledninger ved løbende at investere i energibesparelser, arbejde mere ressource-effektivt, konvertere til elektriske/ikke-fossile varevogne og lastbiler og købe mere lokalt producerede varer.

Selskabet har netop investeret i sin første el-lastbil. Den skal benyttes til at køre måltidsklasser ud til kunder i København, og i takt med at nye teknologiske løsninger bliver tilgængelige, vil Aarstiderne lancere flere nye, grønne tiltag, oplyser Svend Daverkosen.

Han hæfter sig i den forbindelse ved, at Klimarådet for nyligt har gjort det klart, at det er nødvendigt, at nogen går foran, selv om det måske ikke er økonomisk rentabelt på den korte bane, men det er en pionérrolle, som Aarstiderne aldrig har været bange for at påtage sig.

De mange klimatiltag sikrer, at selskabet nu er nået så langt med at nedbringe CO₂-emissionerne, at Aarstiderne har skrevet det ind i forretningsplanen, at det fra 2020 skal have et CO₂-regnskab i balance, men ifølge Svend Daverkosen stopper arbejdet med at reducere klimabelastningen ikke her.

"Vores klimaregnskab begynder, når vi henter grøntsagerne ude hos leverandørerne, men i løbet af de næste fem år vil vi være i løbende dialog med producenterne om, hvordan de også kan arbejde med deres klimaudfordringer," siger Svend Daverkosen, som bl.a. roser flere grossister for at tage klimaudfordringerne seriøst.

Men han peger samtidig på, at mange sidder med hver deres 'sektorbriller' på.

"Det, vi præsenterer, er et bud på, hvordan vi kan binde hele kæden sammen, og når vi nu erklærer vores politik offentligt, lægger det både et pres på os selv og vores leverandører i forhold til at arbejder mere effektivt med at nedbringe deres udledninger," siger Svend Daverkosen.

Han nævner desuden det såkaldte 80-20 princip som en anden af de veje, Aarstiderne følger for at sikre en mere klimavenlig omsætning. Det går ud på, at mere end 80 pct. af måltiderne målt som energi (kCal) skal komme fra planter og mindre end 20 pct. fra animalske kilder som kød, fisk, mejeri og æg.

I dag er forholdet 76-24 på tværs af alle Aarstidernes måltidskasser, så selskabet er godt på vej.

En anden genvej til at nedbringe sit CO₂-aftryk er ved at foretrække lokale løsninger

'Vi ønsker at hjemflage produktion til Danmark, hvor det giver mening, og dermed gøre Aarstiderne mere lokalt rodfæstet i de kommende år,' oplyser selskabet, som også arbejder på at minimere brugen af emballage.

'Vi er i fuld gang med at reducere vores emballageforbrug, og i 2020 tager vi endnu et tigerspring fremad, når vi bliver i stand til at lægge gulerødder, løg, kartofler og rødbeder i kasserne uden emballage. Vi drømmer om en dag, hvor al nuværende engangsemballage er afløst af kloge recirkuleringsløsninger.'

ØL: Et konkret og inspirerende eksempel

Helle Borup Friberg, adm. direktør i Økologisk Landsforening, ØL, ser spændende perspektiver i Aarstidernes målrettede arbejde med at nedbringe klimaaftrykket.

"Jeg er utrolig glad for at se Aarstidernes ambitioner og konkrete initiativ med deres program ’Planetar’. Programmet ligger fuldstændig i forlængelse af tankerne bag Økologi 3.0, som Økologisk Landsforening har udviklet i år, hvor formålet netop er at hæve barren og folde økologien og bæredygtigheden i vores måltider og fødevareproduktion fuldt ud, og anvise håndgribelige svar på klima- og biodiversitetskrisen. Vi vil videre fra Ø-mærket til økologi med fokus på klima og natur som mærkesag, og Aarstidernes program er et konkret og inspirerende eksempel på en virksomhed, der målrettet arbejder på at løfte den udfordring," siger Helle Borup Friberg.