Klimaværktøj skal bringe landmænd i front

»Når projektet er afsluttet, skal de økologiske landmænd have adgang til handlingsplaner for deres gårde, som gør det muligt for dem at vælge de konkrete og klimavenlige tiltag, som, de mener, giver mest mening på deres bedrifter,« fortæller Mette Kronborg fra Økologisk Landsforening, der er projektleder i projektet ’Klimalandmand’, som skal udvikle et værktøj, der er validt, operationelt og i stand til at estimere den enkelte bedrifts klimabelastning.

Lige før sommerferien fik deltagerne på en workshop mulighed for at komme med input til det kommende værktøj - både med henblik på værktøjets faglige indhold, men også med det formål at sikre, at værktøjet ender med at blive både operationelt og relevant for erhvervet.

Klimaet kalder

Inden 2030 skal de tre ikke-kvotebelagte områder: transport, boliger og landbrug - nedbringe udledningen af drivhusgasser til atmosfæren med 39 pct. i forhold til udledningen i 2005. Det svarer til at reducere udledningen fra 10,8 mio. ton CO₂e (2005) til 6,6 mio. ton CO₂e (2030).

På workshoppen diskuterede deltagerne også formålet med en klimaindsats i landbruget, og meningerne var delte fra landmanden, der efterlyste et værktøj, som kan understøtte hans ønske om at nedbringe udledningen af klimagasser på hans bedrift, til landmanden, som ønsker et værktøj, der kan dokumentere den indsats til gavn for klimaet, der rent faktisk allerede foregår i landbruget.

»Det er vigtigt, at formålet i projektet er afklaret; men der er intet til hinder for, at værktøjet understøtter både landmandens ønske om at kende værdien af sine tiltag, og som samtidig kan fortælle, hvad der laves af gode tiltag på bedrifterne,« sagde Frank W. Oudshoorn fra Seges, Økologi Innovation, som også arbejder i projektet.

Mette Kronborg supplerede:

»Det er vigtigt, at ’Klimalandmand’ er et motivationsværktøj, som skal understøtte landmændene i at vælge de tiltag, som giver mening og resultater på deres bedrift; men vi skal ikke lukke øjnene for, at der er et marked, som også er interesseret i klimaproblematikken. Derfor skal vi også arbejde med, hvordan vi udvikler kommunikationen om de tiltag, der kommer til at foregå på bedrifterne i takt med, at Klimalandmand-værktøjet udvikles og tages i brug af landmændene.«

De store først

I projektet vil der i første omgang være fokus på at udvikle værktøjer og handleplaner til de tre store, økologiske produktionsgrene: planteavl, kødproduktion og mælkeproduktion. Derefter vil der blive lavet tilsvarende redskaber for den økologiske fjerkræ-, svine- og grøntsagsproduktion.

Udfordringen for udarbejdelsen af handleplaner for alle seks områder er, at der ikke findes præcise data for alle processer og emissioner, der indgår i produktionen på bedrifterne.

»Først og fremmest skal vi bruge de bedriftsdata og normtal, der faktisk er tilgængelige, for vi er nødt til at kunne dokumentere resultatet og, at der faktisk er evidens for effekten af de påtænkte tiltag,« siger Mette Kronborg og fortsætter:

»Men vi kommer også til at tage handlinger med, som vi kun kender retningen af effekten af og altså ikke den præcise emission koblet til den pågældende handling, fordi vi ellers vil begrænse os. Vi skal se verden, som den er, med respekt for, at det er kompliceret at arbejde med klimaforbedrende tiltag.«

Penge at spare

Mette Kronborg er ret optimistisk på værktøjets vegne:

»Dels arbejder vi målrettet på at udvikle et værktøj, som giver anvisninger til landmanden om, hvilke klimatiltag, det er mest oplagt at tage hånd om på netop hans bedrift. Derudover er der faktisk ofte økonomiske besparelser for landmanden som positiv sidegevinst ved mange klimatiltag, og endelig tror jeg, at rigtig mange landmænd er trætte af at høre på den kritik, landbruget ofte udsættes for i klimadebatten - og uanset, hvilket af disse parametre der vejer tungest hos den enkelte landmand, så skal de alle ud ad den samme vej,« siger Mette Kronborg.

Klimalandmand

Formål

Projektets formål er at udvikle et klimaværktøj, KLIMALANDMAND, som på dokumenteret grundlag er i stand til at estimere den enkelte bedrifts klimabelastning og vise konsekvenser af bestemte tiltag. Klimaværktøjet danner grundlag for at udarbejde en handlingsplan for bedriften ud fra hvilken, landmanden kan træffe konkrete og klimavenlige valg for sin bedrift.

Forventede effekter

Klimaværktøjet kan dokumentere den nuværende klimabelastning på bedriften og medvirke til at synliggøre mulige tiltag til reduktion af drivhusgasser i den økologiske landbrugsproduktion. Anvendes klimaværktøjet til optimering og fremme af en mere klimavenlig driftspraksis, vil det nedsætte klimabelastningen af fødevareproduktionen til gavn for samfundet og det globale klima og i overensstemmelse med forbrugernes forventninger.

Aktiviteter

Der indsamles og systematiseres viden om emissionskilder, deres emissionsfaktorer samt klimatiltag og disses reduktionspotentiale. Denne viden danner grundlag for udviklingen af klimaværktøjet KLIMALANDMAND i første omgang til økologiske landmænd. Klimaværktøjet vil estimere drivhusgasudledningen pr. produceret enhed, for eksempel pr. kg mælk eller afgrøde, og giver en indsigt i bedriftens klimaaftryk på følgende hovedområder:

• energiforbrug og -produktion

• metanudledning fra fordøjelse og gødning

• lattergasudledning primært fra gødning
  

• kulstofopbygning.

• indkøbt foderforbrug

Værktøjet er baseret på livscyklusprincippet og tager alle emissionsparametre i betragtning. Indhold, struktur og systemtilgang i klimaværktøjet udvikles i samarbejde med eksperter på landbrugs- og klimaområdet for at sikre inddragelse af eksisterende viden samt forankring af værktøjet i hele den økologisk produktion.

Organisering

Projektet gennemføres i samarbejde med SEGES Økologi. Ressourcepersoner med klimafaglig viden i landbrugssektoren fra DCE og DCA ved Aarhus Universitet. Projektet er finansieret af Fonden for Økolologisk Landbrug og Promilleafgiftsfonden.