Annonce

Annonce

En kvinde er ved at tilberede bagte grønsager

Målet er med borgmestrenes udmelding om offentlige måltider er at sænke klimaaftrykket fra byernes madforbrug, servere sundere mad, sikre mad til verdens befolkning og skabe en samlet omstilling til bæredygtighed. Foto: Colourbox

Verdensbyers borgmestre vil have klimavenlig, økologisk mad

Pressemeddelelse

På C40-klimatopmødet torsdag offentliggør borgmestre fra mange af verdens største byer en deklaration om at omlægge til klimavenlige, økologiske måltider i offentlige institutioner efter dansk forbillede. Næsten samtidig fastholder regeringen i sit finanslovsforslag den tidligere regerings udfasning af ambitionerne for økologisk måltidsomstilling i Danmark.

Stolte repræsentanter fra nogle af verdens mest klimaambitiøse byer offentliggør torsdag en fælles deklaration om at arbejde for omlægning af offentlige køkkeners måltider til mere klimavenlige, sundere og økologiske løsninger. 

Forbilledet er Danmark, de 30 danske kommuner og mange statslige institutioner, som fra 2012-2016 omlagde til økologisk, klimavenlig og sundere måltider med mere grønt, mindre kød og mindre madspild. Det skete bl.a. med et økonomisk løft fra en politisk pulje, som blev vedtaget af den daværende SRSF-regering.

Men på trods af at resten af verden kigger mod Danmark og lader sig inspirere, har den danske regering ikke valgt at sætte omlægning til klimavenlig, økologisk køkkendrift på årets finanslov. 

Omlægning

I deklarationen Good Food Cities: Achieving a Planetary Health Diet for All skriver parterne bl.a.:

“We can be global leaders and develop food systems that are sustainable, inclusive and resilient accelerating our progress to achieving the Sustainable Development Goals. Where our city governments directly purchase food that is served in schools, hospitals and other public institutions we will ensure those meals are healthy and sustainable and ideally sourced from organic agriculture.”

I maj 2019 fremlagde Socialdemokratiet et økologiudspil, som bl.a. fokuserede på at genindføre puljen, som fra 2012-2016 gjorde det muligt at klima- og økologiomstille offentlige køkkener i både kommuner og stat

Udspillet er ikke en del af det finanslovsudspil, som regeringen fremlagde i begyndelsen af oktober

På C40-klimatopmødet mødes borgmestre og andre repræsentanter fra 94 klimafremtrædende storbyer. Byerne repræsenterer 700 mio. mennesker og 25 pct. af verdens økonomi.

Under valgkampen var økologien ellers en mærkesag for Socialdemokratiet, som bl.a. ønskede at give økologien et skub fremad bl.a. gennem en pulje til at sikre uddannelse af køkkenpersonale i offentlige institutioner.

- Danmark og Socialdemokratiet har en verdens-succeshistorie, som tilmed modtog FN's bæredygtighedspris 'Future Policy Award' i 2018 og hyldes af hele verdens storbyer i dag. Vi er overraskede over, at regeringen ikke genrejser den danske økologipolitik i forslaget til finansloven, efter at store dele af den blev afviklet under den tidligere regering, siger Paul Holmbeck, som er politisk direktør i Økologisk Landsforening.

- Vi opfordrer regeringen til at genindføre 60 procent-målet for økologi i de offentlige køkkener og genrejse den pulje, der via uddannelse og partnerskaber, har hjulpet så mange offentlige køkkener i gang og gjort Danmark til foregangsland for klimaomstilling og økologi.

Dansk strategi anerkendes over hele verden

Det er netop den model, som 14 af storbyerne på C40-klimatopmødet torsdag forpligter sig til at arbejde videre med gennem deklarationen 'Good Food Cities: Achieving a Planetary Health Diet for All'. Målet er at sænke klimaaftrykket fra byernes madforbrug, servere sundere mad, sikre mad til verdens befolkning og skabe en samlet omstilling til bæredygtighed. Her har de peget på indkøb af økologiske fødevarer som en vigtig del af løsningen.

- I økologi skal vi også arbejde intensivt på markante sænkninger af vores klimaaftryk, men når verdens klimaførende byer erklærer økologiske fødevarer i offentligt indkøb som en del af løsning ift. de globale klimaudfordringer, er det en stor anerkendelse af både økologi og den danske strategi, siger Paul Holmbeck.

- Økologien leverer godt ind på en stribe af FN's verdensmål – lige fra rent drikkevand uden pesticider, til en levende og frugtbar jord, samt sænkning af kemi i vores natur og vores mad.

De 14 byer er Barcelona, København, Guadalajara, Lima, London, Los Angeles, Milan, Oslo, Paris, Quezon City, Seoul, Stockholm, Tokyo og Toronto. 


Kontakt Paul Holmbeck for yderligere kommentarer på tlf. 2819 1962, ph@okologi.dk

Dette er en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening. Det er tilladt at kopiere og bringe den på andre nyhedssider.

Flere artikler fra samme sektion

Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.

Skolemad er på finansloven

Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.

22-11-2024 4 minutter Kostvaner,   Uddannelse,   Politik

EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning

EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.

21-11-2024 4 minutter EU,   Bæredygtighed