Forskere ser tegn på, at mikroplast hæmmer landbrugets udbytter ved at svække planters fotosyntese

Det er ikke kun i vores kroppe, at mikroplast findes i stigende grad, men også i miljøet, og forskere ser nu tegn på, at det har en direkte konsekvens for verdens produktion af fødevarer.

En ny metaanalyse, hvor forskere har analyseret 157 studier, viser, at de mikroskopiske plaststykker, der er så små, at de kan optages af planterødder, reducerer deres fotosyntese, hvilket kan føre til betydelige faldt i udbytterne.

Ifølge deres modelberegninger har mikroplast potentiale til at reducere fotosyntesen med mellem 7 og 12 pct. både i landbrugsplanter og alger. En af årsagerne er, at mikroplast påvirker planternes indhold af klorofyl og dermed deres evne til at omdanne sollys til energi.

Ifølge forskerne kan den beregnede reduktion i fotosyntesen betyde, at verdens afgrødeproduktion årligt kan være mellem 110 og 361 mio. ton lavere, end den ellers ville have været. Det svarer til en reduktion på op til 13,5 pct. af de vigtigste afgrøder som majs, ris og hvede. Også fiskeri- og skaldyrsindustrien rammes, da mikroplast påvirker algevæksten i havet, hvilket ifølge modellen kan føre til et tab på mellem 1,1 og 24,3 mio. ton fisk og skaldyr årligt.

"Disse resultater understreger, at det haster med at finde effektive strategier til begrænsning af plastik, og giver internationale forskere og beslutningstagere indsigt i, hvordan de kan sikre den globale fødevareforsyning i lyset af den voksende plastikkrise," skriver forskerne i studiet.

Tal fra 2022 viser, at ca. 700 mio. mennesker sultede, og forskerne vurderer, at tallet i værste fald kan stige med yderligere 400 mio. mennesker i de næste to årtier som følge af de tabte udbytter og den stigende plastforurening samt befolkningstilvæksten.

Der kan dog stadig handles

Studiet peger dog også på en løsning: Hvis mikroplastniveauerne i miljøet reduceres med 13 pct., den negative påvirkning på fotosyntesen reduceres med 30 pct.

For landmænd betyder fundet, at mikroplast ikke længere kun kan anses som et miljøproblem – det er også et landbrugsproblem, som direkte kan påvirke økonomien og fødevaresikkerheden. Mikroplast findes bl.a. i vand og slam, der ofte anvendes som gødning, og kan ophobes i jorden over tid. Derfor kan det være en fordel at være opmærksom på kilder til mikroplast på bedriften og vælge alternativer, hvor det er muligt.

Studiet understreger, at løsningen ligger i en bred indsats for at begrænse plastforurening. Det kan være gennem strengere regulering, bedre affaldshåndtering og en mere bæredygtig brug af plast i landbruget. Samtidig viser resultaterne, at et renere miljø også kan give økonomiske fordele i form af højere udbytte og mere stabile afgrødepriser.

Eksperter: Beregninger skal tages med et gran salt

Richard Thompson, professor i marinbiologi ved University of Plymouth, som ikke bidrog til studiet, mener, at studiet taler ind i et vigtigt problem, som bør indlemmes i FN's globale plastiktraktat.

"Selv om disse forudsigelser kan forfines, efterhånden som nye data bliver tilgængelige, står det klart, at ud fra den betydelige mængde dokumentation, der allerede er tilgængelig, er vi nødt til at begynde at finde løsninger," siger Richard Thompson.

Professor Richard Lampitt, forsker ved the National Oceanography Centre, vurderer dog, at beregningerne overvurderer plastens effekt på fødevareproduktionen.

"Virkningerne ved at reducere plastforureningen er endnu mere spekulative," siger han.

Florian Busch, der er plantefysiolog ved University of Birmingham, finder også konklusionerne spekulative og påpeger, at selvom fotosyntese er drivkraften bag biomasseproduktionen og dermed udbytterne, kan nedsat fotosyntese blot føre til, at udbyttet bliver forsinket.

Professor Denis Murphy fra University of South Wales finder studiet nyttigt, men påpeger også dets begrænsninger, da konklusionerne til dels hviler på ekstrapoleringer - altså at fremtidige data estimeres på baggrund af eksisterende information:

"Mens denne analyse er værdifuld og rettidig med hensyn til at minde os om de potentielle farer ved mikroplastforurening og den presserende nødvendighed af at tage fat på problemet, kræver nogle af de store overskrifter mere forskning, før de kan accepteres som robuste forudsigelser, der for eksempel kan komme til at påvirke politikken for fødevareproduktionen."

Studiet er publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.