Annonce
Annonce
Regenerativt jordbrug: Tre bud på hvordan man forstyrrer jorden mindst muligt
FAGLIGT TALT: Her er tre bud på, hvordan økologer kan bearbejde jorden efter de regenerative principper med minimal forstyrrelse og samtidig opnå kontrol med rodukrudt.

Øverlig bearbejdning forstyrrer jord og rødder minimalt, men destruerer al plantevækst over jorden. Foto: Colourbox
Regenerativt jordbrug bygger på fem principper:
Jorddække året rundt med kontinuerligt og artsrigt grønt,
forstyrre jorden mindst muligt,
understøtte det mikrobielle liv i jorden,
græssende dyr integreres i dyrkningssystemet,
recirkulering.
I denne artikel vil jeg zoome ind på princip nummer 2 om at forstyrre jorden mindst muligt, fordi dette princip udfordrer ploven og den måde, vi bearbejder jorden i økologisk jordbrug i dag.
Har du tænkt over, hvad vil det vil sige at forstyrre jorden mindst muligt - underforstået: og stadig få fødevareproduktion fra jorden?
Min påstand er, at det ved vi faktisk for lidt om. Vores viden rækker så langt, at hvis vi lader jorden urørt, så forstyrrer vi heller ikke noget. Men samtidig ved vi, at skruer vi ned for bearbejdning af jorden, vil rodukrudtet brede sig.
Det er læren fra de forsøg med reduceret jordbearbejdning, der blev gennemført for år tilbage.
Så hvis vi skal lykkes med at dreje økologisk jordbrug i en mere regenerativ retning, uden at markerne vokser til i rodukrudt, skal vi have fundet ny viden. Viden, som sætter os i stand til at bruge de redskaber, vi kender, mere skånsomt overfor organismer, som bidrager til at opbygge jordens frugtbarhed. Uden at gå på kompromis med bekæmpelse af ukrudt.
Timing, øverlig bearbejdning og efterafgrøder skal spille sammen for at lykkes. Timing handler om, at indsatsen med jordbearbejdning helst skal ske på tidspunkter, hvor jordorganismerne er i dvale; enten på grund af tør jord eller kulde.
Øverlig bearbejdning forstyrrer jord og rødder minimalt, men destruerer al plantevækst over jorden.
Efterafgrøder skal konkurrere med rodukrudt, både over jorden, hvor der konkurreres om lys, og under jorden, hvor rødderne konkurrerer om næringsstoffer og symbiose med svampe.
Her er tre bud på, hvordan økologer kan bearbejde jorden efter de regenerative principper med minimal forstyrrelse og samtidig opnå kontrol med rodukrudt.
Med plov/skrælplov (efterfølgende etablering af vårsæd).
Skårlægning af hovedafgrøde – høst - skrælpløjning med etablering af efterafgrøde med deep-till radiser i frøblandingen – vårsæd (havre).
Med stubharve og kædeharve (efterfølgende etablering af vintersæd).
Skårlægning af hovedafgrøde – høst - overfladisk stubharvning med fuld gennemskæring i max fem cm’s dybde – én til to gange kædeharve – vintersæd (rug).
Med kædeharve (ukrudtsbekæmpelse i græsmarker)
Når rodukrudt skyder nye blade/bladroset – kædeharve med tilpasset hastighed så græs ikke skades, men blade rykkes af rodukrudt.
Hvis du vil vide mere om kædeharver så besøg hjemmesiderne www.kellytillage.com eller www.dalboagro.com.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.