Debat

DEBAT: Den regenerative metode, som Carlsberg markedsfører, ligner til forveksling konventionelt landbrug med handelsgødning og kemiske sprøjtegifte, men markedsføres som den store miljøløsning.

DEBAT: Pris er en reel barriere for forbrugerne, og erfaringer fra Lidl viser, at det virker at reducere momsen på sunde og økologiske valg. Danmark er det land, der vil have lettest ved at differentiere momsen på fødevarer, skriver indkøbsdirektør i Lidl Peer Sandtner og direktør i Økologisk Landsforening Rasmus Prehn.

DEBAT: Under den delikate overflade gemmer der sig en ubehagelig sandhed: De nye danske kartofler fra Samsø er den mest sprøjtede grøntsag i dansk landbrug.

DEBAT: Generalforsamlingens beslutning om, at Økologisk Landsforening skal arbejde for, at økologisk landbrug baseres på kun økologiske produktionsmetoder, kan ikke realiseres i praksis, som status er i dag.

DEBAT: Økologien er etableret med det formål at udbrede de regenerative principper og dyrkningsmetoder. Der er selvsagt også forbedringspotentialer hos os selv, men naive og blåøjede må vi aldrig blive. Vi elsker de regenerative principper, men syntetiske pesticider kan aldrig være regenerative.

DEBAT: Politikens uklare og forsimplede formidling af, hvad der er sundt og ultraforarbejdet, og hvad folk advares imod at spise, er skadelig for de fødevarevirksomheder, der leverer gode, sunde produkter, og skadelig for almindelige mennesker, som prøver at navigere fornuftigt i dagligdagen.

DEBAT: En af måderne at gøre skolemadsordningen til en succes på er ved at trække på erfaringen med at udbrede økologi i offentlige køkkener. Desuden er det vigtigt at gøre ordningen rig på planter og bælgfrugter og samtidig sikre, at det smager godt.

DEBAT: Når staten står for skolemaden, må økologien være førstevalg. Det sikrer børnene mod pesticidrester og bidrager til den grønne omstilling af Danmark, skriver forperson Michael Kjerkegaard.

DEBAT: Den grønne trepartsaftale indeholder en ambitiøs plan om at omlægge 250.000 ha landbrugsjord til ny skov over de næste 20 år. Skal det lykkes, kræver det omhyggelig planlægning, som også tager hensyn til eksisterende skov.

DEBAT: Der var ikke afsat penge til spisemærket i 2024. Det fortrød regeringen, og den fandt derfor midlerne i sidste øjeblik. Alligevel har regeringen igen i år valgt en løsning, hvor der opstår usikkerhed om mærkets fremtid.