Skolemaden skal være økologisk for børnenes skyld

Debatindlægget er oprindeligt bragt på altinget.dk d. 13/01

Af: Michael Kjerkegaard, forperson i Økologisk Landsforening

En forsøgsordning med skolemad var en af de gode nyheder på finansloven for 2025, der blev præsenteret i slutningen af november.

Nu afventer vi den præcise udformning af forsøget.

Vi kan læse af aftaleteksten, at den skal lægge sig op ad de officielle kostråd. Ja, naturligvis. Hvordan kan det overhovedet være nødvendigt at nævne i en politisk aftaletekst?

Kostrådene kommer fra staten, og staten kan vel ikke finde på at finansiere mad til skolebørnene, hvor den ikke følger sine egne råd?

Økologi er vejen til fødevarer uden pesticidrester

Lige så selvfølgeligt bør det være, at skolemaden er økologisk. Hvis ikke 100 pct., så minimum 60 pct., som er gældende krav til det statslige fødevareindkøb. 

Regeringen har et mål om at fordoble det økologiske marked og areal. Det er en klar opfordring til danskerne om at huske de økologiske produkter, når de laver mad.

Det må naturligvis også gælde de offentlige indkøb.

Økologi er en vigtig del af den grønne omstilling, der spiller en central rolle.

Både i at nedbringe klimaaftrykket fra det danske landbrug, få livet tilbage i vandmiljøet, beskytte vores drikkevand mod pesticider, stoppe tilbagegangen af biodiversitet i det dyrkede land og sikre vores landbrugsdyr gode liv.

Og så er økologien vejen til fødevarer uden pesticidrester.

Pesticidrapporten fra DTU for 2023 viser, at 80 pct. af alle stikprøver af konventionelt dyrket frugt indeholder rester af pesticider.

Det samme gælder for 42 pct. af alle prøver af konventionelt dyrkede grøntsager samt i 27 pct. af prøverne af konventionelt dyrket korn.

Tvivl skal komme børnene til gode

De anvendte pesticider er godkendt til brug i landbruget, og der er opsat grænseværdier for, hvor meget der må måles i de fødevarer, vi lægger på tallerkenen.

Men det er almindelig kendt, at det ikke er muligt at teste for alle cocktaileffekterne. Cocktaileffekter, som optræder, fordi vores mad indeholder rester fra forskellige typer sprøjtegifte, og cocktaileffekter, fordi det ikke kun er fra vores fødevarer, vi udsættes for miljøfremmede stoffer.

Ny viden kommer også hele tiden til, som fører til strammere grænseværdier for de pesticidrester, som vi måler i vores mad.

Hvad vi gør i privaten, når vi handler ind til dagens måltider, er op til den enkelte.

Men når det offentlige står for maden, har staten og myndighederne et ansvar for at lade tvivlen komme børnene til gode og vælge økologien.