Vedtagelse sætter Økologisk Landsforening i et uheldigt dilemma

Af: Eskil Romme, økologisk planteavler

Jeg skriver dette debatindlæg med den største respekt og hengivenhed for Økologisk Landsforening, som jeg har været medlem af i mange, mange år. For mig at se er der sket meget store positive ting på det faglige område de seneste år, som f.eks. oprettelsen af Innovationscenter for Økologisk Landbrug og ØkologiRådgivning Danmark, men det forpligter!

På generalforsamlingen 2025 blev forslaget om, at ”Økologisk Landsforening skal arbejde for, at økologisk landbrug baseres på kun økologiske produktionsmetoder” som bekendt vedtaget - underforstået handler dette om afvisning af brug af konventionel husdyrgødning og halm.

Nu er forslaget jo ”kun” en hensigtserklæring for bestyrelsens arbejde, uden deadline, og overordnet er det jo helt på linje med forenings generelle målsætninger. Konkret nu og her er virkeligheden blot en anden og vil være det mange år frem, i og med at foreningen jo også går ind for en fordobling af arealet frem til 2030, så efter min opfattelse sætter det Økologisk Landsforening i et lidt uheldigt dilemma af flere grunde:

1) For det første fordi foreningen, med Planteavlsudvalgets aktive deltagelse, stod bag de nye opstrammede gødningsregler som blev indført fra 2023, hvilket tillader og afgrænser brug af ikke økologiske gødningsmidler,

2) med vedtagelse af forslaget på generalforsamlingen '25 varsler foreningen således en ny kurs i det politiske arbejde, som - hvis man skal tage afstemningen alvorligt - gør, at rene planteavlere som jeg selv, og potentielt mange andre i fremtiden, kan få svært ved at se en faglig politisk grund til fortsat at være medlem af foreningen, og

3) foreningens kurs i relation til indsatsen for det regenerative jordbrug må siges at være noget udfordret, eftersom recirkuleringen af næringsstoffer er en afgørende forudsætning for, at det giver mening at tale om regenerativt jordbrug, idet kulstofindlejringen/humusopbygningen i jorden kun fungerer, hvis der er de nødvendige næringsstoffer tilstede. Man skal jo huske på, at næringsstoffer er ikke bare kvælstof, der kommer ind via bælgplanter; ligeså vigtigt er kalium, fosfor, magnesium osv.

Næringsstoffer forsvinder

Den økologiske renheds procent af recirkulerede næringsstoffer er svært at regne på. På rene plantevalsbrug forsvinder alle næringsstofferne ud til bysamfund herhjemme og i udlandet, på husdyrbrug holder man hovedparten af gødningen på gården, men man taber nogle af næringsstofferne med salg af mælk og kød. Samlet set vil den økologiske renheds procentsats forventeligt nok ligge under den andel af det, vi udgør af det samlede landbrug: 10-12 pct. Det er vilkårene, så længe vi ikke fylder mere, end vi gør, så vi kommer ikke videre mod 2030-målene uden fortsat tilførsel af næringsstoffer af ikke økologisk oprindelse.

Nu hører jeg jo til den lille flok af ældre medlemmer, som har set meget komme og gå i foreningens regi, og deltaget i mange debatter på mange generalforsamlinger, men det ærgrer mig bare at skulle konkludere, at for at blive som medlem, så kan jeg ikke tage den afstemning alvorligt, som flere andre jeg også talte med, for Økologisk Landsforening er jo et rigtig godt sted at være!

Jeg synes, at et forslag som det fremsatte burde være fulgt op af en faglig gennemgang, som havde præciseret konsekvenserne i relation til mine punkter ovenfor, for med det momentum, som foreningen har, virker det uprofessionelt med den zig-zag-kurs, vedtagelsen afstikker.

Jeg anfægter ikke, at medlemmer skal have lov til at fremsætte de forslag, de vil, men rammerne for generalforsamlingens afstemninger bør foregå på et mere seriøst grundlag, og så må man selvfølgelig tage de udfordringer, som demokratiet giver.