Ultraforsimplede fødevareskribenter

Af: Fie Wedersøe Graugaard, stifter af Hanegal A/S, stifter og medejer af Organic Plant Protein A/S,

I den seneste tid er der skrevet en del om såkaldte ultraforarbejdede fødevarer i flere medier, ikke mindst i Politiken.

Det er altid godt at forholde sig til måden, vores fødevarer bliver fremstillet på både i landbruget og i fødevarevirksomhederne, men det er skadeligt at forsimple tingene, som det er tilfældet i mange af de artikler, der bliver formidlet i denne tid.

Her følger citater fra artikler i Politiken:

1. ”Ultraforarbejdet mad er alle de produkter, der er lavet af ingredienser, du ikke finder hjemme i dit eget køkken.”

2. ”..senest er det altså den industrielle mad vi skal undgå.”

3. ”Køb først og fremmest mad, der ikke er pakket smart ind.”

4. ”Undgå at spise fødevarer, der indeholder mere end fem ingredienser.”

5. ”I stedet for at tænke om noget er sundt eller usundt, så tænk i om det er industrielt produceret.”

6. ”Ultraforarbejdet mad er sådan set bare mad, der er fordøjet af fødevareindustrien.”

Fødevarevirksomheder omtales som én stor masse af udspekulerede folk, der ønsker at snyde folk til at købe og spise fødevarer uden god næringsværdi!

Og det er ganske vist, at der er rigtig mange dårlige fødevarer derude, men det er også ganske vist, at der er rigtig mange seriøse og ihærdige fødevarevirksomheder, som hver dag leverer sunde og velsmagende fødevarer fra til folket – også indpakkede produkter.

Opskrifter med over fem ingredienser

Vedrørende ingredienser i et måltid kan det da lige nævnes, at alle madopskrifter i Politikens Lørdagsliv igennem de seneste måneder indeholder mere end fem ingredienser. En hel del af ingredienserne til disse opskrifter er produkter, som de færreste selv fremstiller i deres køkken, f.eks.: olivenolie, flåede hakkede tomater, Ricotta fåreost, Pecorino ost, Tonnarelli pasta, dijonsennep, honning, hvidvinseddike, smør, miso, fishsauce – og meget andet. Dertil kommer en lang række eksotiske frugter, som sjældent ses hos den lokale købmand.

Kære fødevareskribenter: undlad venligst at ultraforsimple denne sag, således at de gode virksomheder får den ene skovl i hovedet efter den anden, og således at folk i almindelighed får mad-angst og tror, at alt, der er pakket ind og indeholder mere end fem ingredienser, er ultraforarbejdet og ultrausundt! En unuanceret generalisering hjælper ikke på fremme af udvalget og købet af gode sunde fødevarer.

Undertegnede har i nu mere end tre årtier været medejer af fødevarevirksomheder. Alle råvarer og færdigvarer har været økologiske. Alt har været fremstillet uden pesticider og uden tilsætningsstoffer. Målsætningen har alle dage været at bidrage til gode sunde fødevarer på basis af råvarer fra økologiske landbrug.

Det føles derfor som at få gentagne slag af en mukkert i hovedet, når man igen-igen skal læse unuancerede advarsler om fødevareindustriens produkter, hvor alle virksomheder kastes i samme skuffe med de udefinerede ultraforarbejdede fødevarer.

Der er forskel på kødpålæg

I flere af Politikens artikler advares mod at spise kødpålæg. Nu er det sådan, at man heller ikke kan kaste alt kødpålæg ned i samme skuffe.

Min første øko-virksomhed, som jeg ikke ejer mere, fremstillede bl.a. kødpålæg. Vi kogte, saltede, røg og tørrede. Sådan som vores bedstefar gjorde. Helt uden numre – helt uden tilsætningsstoffer. Det er en god måde at variere kødets smage og anvendelsesmuligheder på, hvis man er kødspiser, og det er en god måde at forlænge holdbarheden af kødet på og derved reducere madspild. Og ja, kødet er forarbejdet, men ikke ultra.

I flere af Politikens artikler advares mod at spise færdigretter. Igen er det meget useriøst at kaste alle færdigretter i én stor ultraforarbejdet skuffe.

I samme virksomhed som ovenstående tilberedte vi en lang række færdigretter. Nogle med og nogle uden kød. Alle med mange grøntsager, mange fibre og alle uden tilsætningsstoffer. Gryderne, som vi anvendte, var blot større end gryderne i et hjemmekøkken. Og da vi ikke kunne sætte de store gryder i butikkerne, måtte vi levere færdigretterne pakket ”smart” ind i emballage.

Som fødevarevirksomhed er det en fantastisk følelse at kunne hjælpe folk med et nemt, sundt, økologisk måltid. Pensionister, unge, enlige, travle, handicappede og alle andre, der kan have brug for hjælp til et måltid mad. Vi modtog fantastisk respons fra hele landet.

Hvis vores færdigretter defineres som ultraforarbejdede, så er din mors gryderet det også.

Forarbejdede bælgfrugter uden hjælpestoffer

I min næste og nuværende virksomhed fremstiller vi planteprodukter, som kan bidrage til at erstatte kød i mange af de retter, vi er glade for i den danske madkultur, og desuden tilføre proteiner til måltider, hvor der er behov. Igen er alt økologisk og uden tilsætningsstoffer.

Jeg har et medansvar for fællesskabet og fremtiden. Vi skal spise mindre kød, og vi skal lade være med at ødelægge vores grundlag for liv på kloden.

Derfor solgte jeg/vi vores første virksomhed og brugte alle midlerne på at opbygge en ny. Vi fandt den person, som ved, hvordan man kan forarbejde bælgfrugter uden brug af hjælpestoffer. I dag kan vi levere et stort varieret sortiment med samme proteinindhold som kød. Produkterne giver en større mæthedsfornemmelse end kød, og den ernæringsmæssige værdi bliver endnu bedre end i de uforarbejdede bælgfrugter.

Forsimpler og generaliserer

Politikens skribenter og diverse professorer forsimpler og generaliserer ved at bruge udtryk som ”industriens mad”, ”mad, der er lavet på en fabrik”, ”industriens produkter”, ”mad, der er fordøjet fra fødevareindustriens side”, "den industrielle mad vi skal undgå”.

Det er bekymrende, at en god og respekteret avis lader denne type formidling foregå i månedsvis. Der har retfærdigvis været bragt kritiske indlæg fra andre end Politikens egne skribenter, men det lader ikke til at give anledning til megen eftertanke. Det kan naturligvis komme!

Undertegnede efterlyser hermed en væsentligt mere nuanceret formidling om dette emne. Der er i høj grad også behov for at udvikle en bedre Nova-klassificering, som definerer disse ultraforarbejdede fødevarer, således at de virkelig usunde og kemifyldte fødevarer får en kasse for sig. At definitionerne er klare og kan forstås og kontrolleres.

Den aktuelle uklare, forfejlede og forsimplede formidling af, hvad der er sundt, og hvad folket advares imod at spise, er skadelig for de fødevarevirksomheder, der leverer gode sunde produkter, som vi alle har brug for. Og skadelig for almindelige mennesker, som prøver at navigere fornuftigt i dagligdagen. De har ikke brug for vildledning.

Politikens madredaktør Mette Mølbak svarer her på kritikken:

Politiken har gennem de seneste måneder haft et stort fokus på ultraforarbejdet mad, der er i forskernes søgelys, fordi et stort indtag kædes sammen med øget risiko for en lang række alvorlige sygdomme. Vi har i vores dækning gjort meget ud af at belyse forskellen på forarbejdet mad og ultraforarbejdet mad samt inddraget kritikerne af begrebet ultraforarbejdet mad. Vi skriver for eksempel: Ultraforarbejdede fødevarer har ofte gennemgået en intensiv industriel fysisk, kemisk eller biologisk proces, eksempelvis hydrogenering, formning, ekstrudering eller forstegning.

Det er mad, der indeholder industrielle stoffer, der normalt ikke findes i dit hjemmekøkken, eksempelvis maltodextrin, hydrogenerede olier eller modificerede stivelser, kosmetiske tilsætningsstoffer, eksempelvis farvestoffer, emulgatorer, kunstige sødestoffer og smagsstoffer’. Vi skriver ikke, at al mad fra industrien er dårlig, for der er naturligvis forskel. Af samme grund opfordrer vi også vores læsere til at læse, hvad der står på varedeklaration og selv vurdere lødigheden af produktet.